{"id":754,"date":"2012-09-21T23:33:14","date_gmt":"2012-09-21T22:33:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=754"},"modified":"2017-10-19T12:44:07","modified_gmt":"2017-10-19T11:44:07","slug":"376-oasis-whats-the-story-morning-glory-1995","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=754","title":{"rendered":"376 – Oasis – (What’s the Story) Morning Glory? (1995)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det britiske rockband Oasis fik i 1994 stor succes med deres debutplade\u00a0Definitely Maybe<\/em>, og succesen blev faktisk endnu st\u00f8rre med opf\u00f8lgeren, (What’s the Story) Morning Glory?<\/em> fra \u00e5ret efter. Albummet \u00e5bner med et kort preview af megahittet Wonderwall<\/em>, f\u00f8r det reelle \u00e5bningsnummer,\u00a0Hello<\/em>, begynder. Blandt alle numrene p\u00e5 pladen kunne intet nok have \u00e5bnet bedre end\u00a0Hello<\/em>. Det er m\u00e5ske ikke den mest f\u00e6ngende sang p\u00e5 pladen, men det ville s\u00f8rme ogs\u00e5 kr\u00e6ve meget. Sangen har meget force og energi, mens det dog har den sentimentale lyd, der huserer p\u00e5 mange af albummets bedste sange. Roll With It\u00a0<\/i>er en fed energibombe med en virkelig f\u00e6ngende melodi. Man bliver helt glad i l\u00e5get af den, og man kan rigtig let finde p\u00e5 at synge med. Den m\u00e5tte gerne v\u00e6re en kende kortere, for s\u00e5 meget udvikler sangen sig ikke igen, men sangen er stadig en af pladens mest mindev\u00e6rdige. Den bliver efterfulgt af den nu klassiske\u00a0Wonderwall<\/em>, som jeg, s\u00e5vel som alle andre, har h\u00f8rt til d\u00f8de efterh\u00e5nden. Det har dog nok noget at g\u00f8re med, at vi snakker om en fantastisk melodi.<\/p>\n

Oasis er helt enorme Beatles-fans, s\u00e5 det er intet under at\u00a0Don’t Look Back in Anger<\/em>\u00a0p\u00e5 sine f\u00f8rste klaverakkorder lyder lidt som John Lennons Imagine – eller at de for den sags skyld refererer til John Lennon med linjen “So I’ll start a revolution from my bed”\u00a0<\/em>– men deres inspiration g\u00e5r aldrig over i plagiat, for\u00a0Don’t Look Back in Anger<\/em> er ikke blot deres egen melodi, men det er en af de bedste popsange nogensinde. Der er f\u00e5 sange, jeg kan lytte til igen og igen uden at blive tr\u00e6t af den.\u00a0Hey Now!\u00a0<\/i>virker lidt som et fyld-nummer. Melodien er ikke specielt f\u00e6ngende eller r\u00f8rende, og jeg har sv\u00e6rt ved at f\u00e5 meget ud af det. Det er ikke irriterende, men uanset hvor ofte jeg lytter til det, bliver det ikke s\u00e6rlig meget hos mig. Efter dette kommer et unavngivet instrumentalt interludium, der fungerer godt til at lave en dynamisk overgang mellem\u00a0Hey Now!<\/em> og det n\u00e6ste nummer,\u00a0Some Might Say<\/em>, der er en rigtig sjov, f\u00e6ngende sang. Den har vidunderlig sentimentalitet, men den bliver ved i lidt for lang tid, og gentager sig dermed en del, hvilket er tr\u00e6ttende. Cast No Shadow<\/i> lyder ogs\u00e5 ret meget af fyld. Melodien siger mig ikke noget, og der er ogs\u00e5 overraskende lidt spillegl\u00e6de herp\u00e5. Og koret lyder ret latterligt, mens forsanger Liam Gallagher pr\u00f8ver at v\u00e6re sentimental.<\/p>\n

She’s Electric\u00a0<\/em>er rigtig sjov og glad. Teksten er noget v\u00e6rre vr\u00f8vl, men det g\u00f8r slet ikke noget, og bandet ser ud til at indse det. Det er ikke den dybeste sang, men den har stadig meget af den sentimentalitet og livsgl\u00e6de, der kendetegner bandet.\u00a0Morning Glory\u00a0<\/em>er en af pladens mest rockede sange. Den er rigtig sjov og f\u00e6ngende. Den m\u00e5tte godt v\u00e6re lidt kortere, for det korte omkv\u00e6d gentager sig en del. Endnu et unavngivet interludium kommer da, og dette h\u00e6nger rigtig flot sammen med det 7\u00bd minut lange afslutningsnummer\u00a0Champagne Supernova<\/em>. Det er et psykedelisk rocknummer af den allerbedste slags, og der er mere variation i dette nummer end noget andet p\u00e5 pladen. Det er virkelig f\u00e6ngende, og sentimentaliteten, jeg jo roser gruppen s\u00e5 meget for, er helt i top. P\u00e5 samme m\u00e5de som hvordan\u00a0Hello<\/em> \u00e5bnede perfekt, afslutter\u00a0Champagne Supernova<\/em> bedre end noget andet nummer ville kunne. P\u00e5 Britpop-scenen er (What’s the Story) Morning Glory?<\/i> et ikonisk album, og hvis du har smag for pop-rock, s\u00e5 lyt b\u00e5de til Oasis, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 til Pulp, Suede, Blur og the Verve, bare for at n\u00e6vne genrens st\u00f8rste navne.<\/p>\n