{"id":748,"date":"2012-09-16T02:00:37","date_gmt":"2012-09-16T01:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=748"},"modified":"2017-10-19T12:43:39","modified_gmt":"2017-10-19T11:43:39","slug":"378-toots-and-the-maytals-funky-kingston-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=748","title":{"rendered":"378 – Toots and the Maytals – Funky Kingston (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Den jamaicanske vokalgruppe Toots and the Maytals er et af de st\u00f8rste navne indenfor reggae-musik, og selvom de havde udgivet mange albums f\u00f8r det, er deres mest popul\u00e6re album nok alligevel Funky Kingston\u00a0<\/i>fra 1972. Det album er ogs\u00e5 sp\u00e6kket med gode sange. Ingen af melodierne er noget videre banebrydende eller oplysende, men de giver et v\u00e6dlig godt indblik i jamaicansk musikkultur. Og s\u00e5 er det ogs\u00e5 oftest virkelig sjovt. De fleste af pladens sange er virkelig sk\u00e6gge at lytte til, og man bliver ogs\u00e5 virkelig let i dansehum\u00f8r. Sangerne, is\u00e6r forsanger Toots Hibbert er i s\u00e5 oprigtigt godt hum\u00f8r, at det virkelig let smitter af. Hvis man ikke er i alt for trist hum\u00f8r, s\u00e5 kan nogle af disse sange klart g\u00f8re din dag bedre. De fire f\u00f8rste numre,\u00a0Sit Right Down<\/em>,\u00a0Pomp and Pride<\/em>, deres cover af Richard Berrys\u00a0Louie Louie\u00a0<\/em>(bedst kendt med the Kingsmen), og deres cover af Ike og Tina Turners\u00a0I Can’t Believe<\/em>\u00a0er s\u00e5 gode som de nok kunne blive i forhold til ambitionsniveauet, som lader til bare at v\u00e6re at lave noget sjov musik. Men nogle gange har man ikke brug for noget videre ambiti\u00f8st, nogle gange skal det bare v\u00e6re sjovt, og det kan Toots and the Maytals finde ud af!<\/p>\n

Da albummet kun har otte numre p\u00e5 sig, fylder disse fire halvdelen af albummet, og denne halvdel er jo virkelig fed. Niveauet falder dog ret meget med anden halvdel.\u00a0Redemption Song\u00a0<\/em>er ikke et cover af Bob Marleys klassiker, den var slet ikke skrevet endnu, det er til geng\u00e6ld en ret middelm\u00e5dig sang. Toots and the Maytals er nemlig virkelig gode, n\u00e5r vi snakker gl\u00e6de og sjov, men p\u00e5 en tristere sang som denne, har de virkelig sv\u00e6rt ved at r\u00f8re mig. Pladens v\u00e6rste sang er et cover af doo-wop-sangen\u00a0Daddy’s Home<\/em>\u00a0af Shep and the Limelites. Originalen er ikke engang noget specielt, men med Toots and the Maytals bliver den langsommere, mere monotom og\u00a0n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 lang, og den gentager sig ogs\u00e5 oftere. Det er ikke fuldkommen uudholdeligt, men jeg kan slet ikke se, hvorfor de syntes, at det her var en god id\u00e9 at udgive. Jeg kan ikke m\u00e6rke nogen motivation, nogen spillegl\u00e6de, nogen f\u00f8lelse. Det er ikke engang rigtigt reggae. Det er bare en doo-wop-sang, der tilf\u00e6ldigvis har en reggae-rytme.<\/p>\n

Det bliver heldigvis godt igen med det pragtfulde titelnummer, der ogs\u00e5 er en af gruppens mest ber\u00f8mte sange. Her bliver det endelig virkelig sjovt og musikalsk interessant. Det er uden tvivl pladens bedste sang, for lyden er virkelig varieret og interessant. Der sker hele tiden noget nyt, og det f\u00f8les mere ambiti\u00f8st end noget andet p\u00e5 pladen. Hvis hele albummet var s\u00e5 godt, ville det v\u00e6re helt perfekt.\u00a0It Was Written Down<\/em> er ikke n\u00e6r s\u00e5 godt som noget p\u00e5 f\u00f8rste halvdel, men det har absolut masser af charme. Det afslutter dog albummet p\u00e5 en ikke specielt tilfredsstillende m\u00e5de. Jeg hader nemlig virkelig, n\u00e5r et album afslutter med at fade. Jeg kan slet ikke holde det ud. Hvis et album slutter af med et fade, f\u00f8ler jeg, der burde komme mere, men det g\u00f8r der ikke. Det f\u00f8les ikke komplet. Toots and the Maytals har fortjent deres plads i reggae-historien, men som med de fleste reggaekunstnere, vil jeg nok hellere anbefale en opsamling eller bare at lytte til individuelle singler. Dog er Funky Kingston\u00a0<\/i>slet ikke et d\u00e5rligt album, det har bare nogle ret markante fejl p\u00e5 sig. Hvis du kan lide andet af Toots and the Maytals, s\u00e5 kan pladen godt anbefales, men det er ikke den mest helst\u00f8bte eller berigende oplevelse, du kommer til at f\u00e5.<\/p>\n