{"id":744,"date":"2012-09-14T02:00:41","date_gmt":"2012-09-14T01:00:41","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=744"},"modified":"2017-10-19T12:41:13","modified_gmt":"2017-10-19T11:41:13","slug":"382-talking-heads-more-songs-about-buildings-and-food-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=744","title":{"rendered":"382 – Talking Heads – More Songs About Buildings and Food (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1978 udgav Talking Heads deres andet album, der i \u00f8vrigt har det, jeg ville kalde den bedste albumtitel nogensinde:\u00a0More Songs About Buildings and Food<\/em>. P\u00e5 denne arbejdede de for f\u00f8rste gang sammen med den geniale producer Brian Eno, som fik gjort albummet mere helst\u00f8bt og m\u00e6ttet end ellers. De lavede et af den slags albums, hvor sangene hver is\u00e6r sj\u00e6ldent er noget, man ville kalde for gruppens bedste, men hvor albummet som helhed h\u00e6nger virkelig godt sammen. For eksempel er \u00e5bningsnummeret,\u00a0Thank You For Sending Me An Angel<\/em>, ikke s\u00e5 f\u00e6ngende eller mindev\u00e6rdigt igen, n\u00e5r man h\u00f8rer det p\u00e5 egen h\u00e5nd. Ja, jeg ville m\u00e5ske endda kalde det en smule ufuldendt. Men det bygger rigtig flot op mod noget st\u00f8rre. Det bliver rigtig intenst, og til trods for sin korte l\u00e6ngde ender det med at v\u00e6re meget mindev\u00e6rdigt. Lyden p\u00e5 albummet er mere punket end Talking Heads hidtil havde v\u00e6ret. Gruppen havde altid haft deres r\u00f8dder i punk, men her er mere vrede og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tumult end nogensinde f\u00f8r.
\n<\/em><\/p>\n

Hvis man kigger p\u00e5 gruppens debut,\u00a0Talking Heads: 77<\/em>, er det mest tiltalende ved pladen uden tvivl de fantastiske vokalmelodier og f\u00f8lelserne, forsanger David Byrne udtrykker. Disse er absolut ikke ringe p\u00e5\u00a0More Songs About Buildings and Food<\/em>, men et v\u00e6sentligere element p\u00e5 den plade er nok instrumentationen. Is\u00e6r bassist Tina Weymouth og trommeslager Chris Frantz er v\u00e6sentlige figurer i l\u00f8bet af hele pladen. David Byrne selv g\u00f8r ogs\u00e5 en hel del sjove ting p\u00e5 guitaren. Det er ikke de mest teknisk imponerende ting i verden, men de passer virkelig godt til de sk\u00f8re f\u00f8lelser, man kan m\u00e6rke p\u00e5 mange af numrene. Albummet er i \u00f8vrigt virkelig godt, n\u00e5r vi snakker dynamik. Dynamik er m\u00e5ske i h\u00f8jere grad end instrumentation den helt store fokus. Man kan gang p\u00e5 gang p\u00e5 gang lytte til dette album, og man bliver ikke spor tr\u00e6t af det. Numrene f\u00f8lger hinanden virkelig naturligt, og de varierer alle flot mellem langsomt og hurtigt, h\u00f8jlydt og stille.<\/p>\n

Albummet er meget godt, men det er ikke helt perfekt. Jeg kunne is\u00e6r godt t\u00e6nke mig lidt mere fokus p\u00e5 melodierne. Der er s\u00e5 utrolig f\u00e5 af dem, som bliver hos dig, n\u00e5r du er f\u00e6rdig med albummet. Ja, f\u00f8rst efter adskillige gennemlytninger, kunne jeg selv huske melodien til andet end\u00a0Take Me To the River<\/em>, og det er endda et cover. Det er desuden et rigtig godt cover. Sangen er oprindeligt af Al Green, og mens hans vidunderlige soulsang virkelig er v\u00e6rd at skrive hjem om, har det lidt mere af en psykotisk charme, n\u00e5r man f\u00e5r den gennem Talking Heads. I l\u00f8bet af sangen pr\u00f8ver Byrne at efterligne Greens \u00f8mme vokal p\u00e5 bestemte punkter, og det virker virkelig godt som kontrast til de store r\u00e5b, han kommer med p\u00e5 andre steder i sangen, og det st\u00e5r nok i endnu skarpere kontrast til vildskaben og vreden, der l\u00e6gges i musikken mod slutningen.\u00a0More Songs About Buildings and Food<\/em> handler ikke specielt meget om bygninger eller mad, men det er rigtig godt alligevel. Det er en virkelig sjov, dynamisk plade, som er mange gennemlytninger v\u00e6rd.<\/p>\n