{"id":741,"date":"2012-09-14T01:00:43","date_gmt":"2012-09-14T00:00:43","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=741"},"modified":"2017-10-19T12:41:03","modified_gmt":"2017-10-19T11:41:03","slug":"383-the-who-a-quick-one-1966","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=741","title":{"rendered":"383 – The Who – A Quick One (1966)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Whos f\u00f8rste plade, My Generation<\/i>, var blot en virkelig solid pop-rock-plade, men med deres andet album,\u00a0A Quick One<\/em> fra 1966 blev de meget mere ambiti\u00f8se. Dette album byggede langt mere p\u00e5 psykedelisk rock, og mange af dets elementer minder meget om det, der senere ville blive til progressiv rock. \u00c5bningsnummeret hedder\u00a0Run Run Run<\/em>, og det er en af pladens mere poppede sange. Det er let at synge med p\u00e5 omkv\u00e6det, og riffet minder ret meget om\u00a0My Generation<\/em>. Dog er lyden virkelig upoleret, og vokalharmonien i omkv\u00e6det er ret syret.\u00a0Boris the Spider<\/em> er en noget s\u00e6rere sang. Den beskriver en edderkop, der g\u00e5r rundt i et hus p\u00e5 virkelig dramatisk vis. De f\u00e5r denne ufarlige spindler til at virke som noget af det mest uhyggelige, og i omkv\u00e6det synger bassist John Entwistle p\u00e5 en m\u00e5de, der kan anses som prototypen for et metal-growl.\u00a0I Need You<\/em> er en meget f\u00e6ngende, dramatisk sang, der har mange kreative \u00f8jeblikke p\u00e5 sig. Is\u00e6r elsker jeg det sp\u00f8jse klaver p\u00e5 andet vers og spoken word-portionen, der kommer f\u00f8r sidste vers.<\/p>\n

Whiskey Man\u00a0<\/em>handler om en mands drukproblemer, men den bliver fortalt p\u00e5 en meget interessant m\u00e5de: vores hovedperson fort\u00e6ller om denne imagin\u00e6re mand, der kommer frem, hvis han drikker. Hele situationen lyder vanvittig, og melodien i sig selv lyder ret fordrukken. S\u00e5 kommer pladens nok underligste indslag, et cover af Martha and the Vandellas-sangen\u00a0(<\/em>Love is Like a) Heat Wave<\/em>. Det har ikke en spor underlig lyd eller noget, men jeg undrer mig virkelig over, hvorfor den er der. Den tilf\u00f8jer ikke noget til albummet, og den v\u00e6sentligste \u00e6ndring i forhold til originalen, er at den lyder betydeligt mere beskidt i instrumentationen. Noget der i sig selv er betydeligt mere s\u00e6rt er den instrumentale sang\u00a0Cobwebs and Strange<\/em>, der dog passer smukt ind i albummets psykedeliske landskab. Nummeret er mere marchmusik end rock, og der sker rigtig mange vilde ting. Is\u00e6r trommeslager Keith Moon\u00a0giver den virkelig gas.\u00a0Don’t Look Away\u00a0<\/em>er et mere poppet nummer, men det har nok psykedelisk sk\u00e6vhed p\u00e5 sig, til at man sagtens kan fascineres af det.<\/p>\n

See My Way<\/em>\u00a0har en virkelig uren lyd, og hele lydbilledet er meget forvr\u00e6nget derp\u00e5. Der er ogs\u00e5 nogle horn p\u00e5 den, og de tilf\u00f8jer meget til den psykedeliske lyd.\u00a0So Sad About Us<\/em> lyder som s\u00e5dan ikke specielt forskelligt fra noget, der kunne have v\u00e6ret p\u00e5\u00a0My Generation<\/em>-albummet. Det er en virkelig f\u00e6ngende melodi, og sangen er faktisk ogs\u00e5 ret r\u00f8rende. Mod slutningen kan man dog godt h\u00f8re, at den h\u00f8rer mere hjemme p\u00e5 dette album, for instrumentationen ender med at blive ret sk\u00e6v. S\u00e5 kommer afslutningsnummeret, og sikke et nummer, det er. Det hedder\u00a0A Quick One While He’s Away<\/em>, det er ni minutter langt, og det er en hel lille rockopera, meget i stil med albummet\u00a0Tommy<\/em>, som de ville udgive nogle \u00e5r derefter. A Quick One While He’s Away\u00a0<\/i>er i sin struktur meget opdelt. Det f\u00f8les ikke rigtig som en helst\u00f8bt sang, men rettere som 6 sm\u00e5 sange, men disse 6 sm\u00e5 sange fort\u00e6ller sammen virkelig flot en historie om k\u00e6rlighed, savn og utroskab.\u00a0A Quick One<\/em> er et fabelagtigt album. Man f\u00e5r rigtig meget for pengene, og langt det meste er af virkelig h\u00f8j kvalitet.<\/p>\n