{"id":737,"date":"2012-09-13T18:41:39","date_gmt":"2012-09-13T17:41:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=737"},"modified":"2017-10-19T12:40:56","modified_gmt":"2017-10-19T11:40:56","slug":"384-def-leppard-pyromania-1983","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=737","title":{"rendered":"384 – Def Leppard – Pyromania (1983)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det britiske rockband Def Leppard havde v\u00e6ret kendt i deres hjemland i en \u00e5rr\u00e6kke f\u00f8r deres store internationale gennembrud,\u00a0Pyromania<\/em>\u00a0fra 1983. Dette album kan meget let ses som starten p\u00e5 hair metal-b\u00f8lgen. Der var absolut elementer fra genren i tidligere musik, her is\u00e6r Van Halen, Aerosmith, Whitesnake og Kiss – alle disse havde dog i deres tidligere albums haft en smule inspiration fra blues. Du skal virkelig anstrenge dig for at h\u00f8re blues-r\u00f8dderne, heavy metal jo nu engang har, herp\u00e5. Til geng\u00e6ld f\u00e5r du h\u00e5rde, poppede rocknumre for fuld skrue her, og de f\u00f8lgende \u00e5r pr\u00f8vede adskillige bands p\u00e5 at gentage pr\u00e6stationerne, der l\u00e5 p\u00e5 Pyromania<\/em>. Selv Def Leppard har gjort det adskillige gange, ofte med held, men\u00a0Pyromania\u00a0<\/em>forbliver deres st\u00f8rste v\u00e6rk. Hvorfor? F\u00f8rst og fremmest forst\u00e5r det dynamik. Jeg snakker meget om dynamik, n\u00e5r jeg anmelder plader, for det er meget vigtigt. Og det er is\u00e6r vigtigt, n\u00e5r vi snakker musik, der skal virke sjovt, vildt, overdrevet og h\u00e5rdtsl\u00e5ende i 45 minutter, for hvis musikken ikke har sine stille \u00f8jeblikke, virker det i sidste ende tr\u00e6gt og tr\u00e6ttende.<\/p>\n

De stille \u00f8jeblikke p\u00e5\u00a0Pyromania\u00a0<\/em>f\u00e5r de mere h\u00f8jlydte punkter til at lyde s\u00e5 meget desto mere vilde og overdrevne. Man kan virkelig ofte bare sidde og skr\u00e5le med for fuld dr\u00f8n, mens man har skruet alt for h\u00f8jt op for musikken. Det er ikke ligefrem det mest intelligente musik i verden. Som man lytter til en sang igen og igen, kan den godt blive en smule kedelig. Det er nogle fede melodier og alt muligt, men det er ikke s\u00e5 meget mere end det. Det udgiver sig dog ikke for at v\u00e6re s\u00e5 meget mere, s\u00e5 det er ikke s\u00e5 irriterende igen. Man skal bare ikke forvente sig det helt store rent intellektuelt. Lyden er ikke specielt varierende i l\u00f8bet af albummet. Det er hele tiden en forholdsvis ren, poppet metallyd, man f\u00e5r, og selvom det virker, kunne man godt t\u00e6nke sig lidt variation, bl.a. som Van Halen gjorde p\u00e5 deres debutplade. Derudover er ikke alle melodier lige vidunderlige. De fleste er, og disse er ogs\u00e5 af virkelig h\u00f8j kvalitet. De er rigtig sjove, og man kan slet ikke f\u00e5 dem ud af hovedet.<\/p>\n

Albummet slutter virkelig s\u00e6rt. Den sidste sang hedder\u00a0Billy’s Got A Gun<\/em>, og den er en af de bedste sange p\u00e5 pladen. Den er seks minutter lang, og efter de f\u00f8rste fem minutter afsluttes nummeret p\u00e5 glamour\u00f8s og bombastisk vis, og jeg ville v\u00e6re fuldt ud tilfreds, hvis det hele bare sluttede der. S\u00e5 kommer der dette sidste underlige minut af en s\u00e6r synth-lyd og trommeslag, og dette slutter fuldkommen brat. Det er en meget s\u00e6r m\u00e5de at slutte et album p\u00e5, og det tilf\u00f8jer slet ikke noget til oplevelsen. Det g\u00f8r faktisk, at man som lytter, ikke f\u00f8ler, at det burde stoppe her.\u00a0Pyromania<\/em> er et album drevet af dynamik og st\u00e6rke melodier, og dette har Def Leppard virkelig form\u00e5et at g\u00f8re godt. Selvom produktionen er poppet, har det stadig lidt af den r\u00e5 kant, som man ellers savner hos mange af genrens andre plader. Er det 80’ernes st\u00f8rste kunstv\u00e6rk? Nej. Men det sparker fandeme stadigv\u00e6k masser af r\u00f8v i alle mulige retninger. Def Leppard var ikke videre ambiti\u00f8se med\u00a0Pyromania<\/em>, men i forhold til ambitionerne fik de \u00a0lavet noget st\u00f8rre og bedre end man kunne turde h\u00e5be p\u00e5.
\n<\/i><\/p>\n