{"id":725,"date":"2012-09-10T01:00:09","date_gmt":"2012-09-10T00:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=725"},"modified":"2017-10-19T12:40:35","modified_gmt":"2017-10-19T11:40:35","slug":"387-roxy-music-country-life-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=725","title":{"rendered":"387 – Roxy Music – Country Life (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1973 forlod den fuldkommen geniale Brian Eno glam-rock-bandet Roxy Music, men de kunne skam sagtens klare sig uden ham. Begge navne var m\u00e5ske endda mere kreative og interessante uden hinanden, og et perfekt eksempel p\u00e5, hvordan dette g\u00f8r sig g\u00e6ldende fra Roxy Musics side, er deres fjerde album\u00a0Country Life<\/em>. Albummet \u00e5bner med min favorit blandt alle gruppens numre,\u00a0The Thrill of It All<\/em>. Det er et sjovt og legesygt nummer, der har en ufattelig m\u00e6ttet lyd. Der er altid masser af interessante ting at lytte efter, uanset hvor mange gange man lytter til det. Det er et virkelig dynamisk nummer, og selvom det er pladens l\u00e6ngste nummer, er der ikke et d\u00e5rligt sekund p\u00e5 det 6\u00bd minut det varer.\u00a0Three and Nine\u00a0<\/em>er et ret roligt nummer, men det er en virkelig smuk melodi. Mange ting foreg\u00e5r i lydlandskabet, og Ferrys fors\u00f8g p\u00e5 mundharpe er lige i \u00f8jet. Der er dog lidt mere rock and roll over\u00a0All I Want Is You<\/em>. Det er vildt og kreativt, og det beviser at Roxy Music sagtens kan sparke r\u00f8v p\u00e5 kortere numre, for dette er med under 3 minutter pladens korteste.<\/p>\n

Out of the Blue\u00a0<\/em>er en ganske fin sang, mens Ferry synger, men den bliver for alvor fantastisk mellem versene, hvor alle mulige interessante lyde opst\u00e5r. Der sker dog ogs\u00e5 nogle virkelig imponerende ting, mens Ferry synger, og dette kan is\u00e6r guitarist Phil Manzanera takkes for. Det er noget af det bedste p\u00e5 pladen.\u00a0If It Takes All Night\u00a0<\/em>er en ret fjollet k\u00e6rlighedssang, men de ser ud til at forst\u00e5, hvor latterlig den er, s\u00e5 is\u00e6r Ferry s\u00f8rger virkelig for at overdrive med sin charme. Det har absolut sine flotte \u00f8jeblikke p\u00e5 sig, is\u00e6r en virkelig fed saxofonsolo, som vi kan takke Andrew McKay. En af pladens bedste sange er nok\u00a0Bitter Sweet<\/em>, der er et virkelig sp\u00f8jst, sk\u00e6vt spektakel. Den g\u00e5r fra bl\u00f8d, afslappende omend dramatiske lyde til et rigtig mekanisk, aggresivt, til tider endda tysksproget sonisk\u00a0angreb. De imponerer nok engang med Triptych<\/em>, der har en virkelig fed stemning. Lyden er meget simpel, men p\u00e5 grund af mange vokallag, bliver det interessant at lytte til, og melodien er virkelig formidabel.<\/p>\n

Det er en lidt stille sang, s\u00e5 efter den er det vist tid til noget vildere rock, og her kommer\u00a0Casanova\u00a0<\/em>som kaldet. Den har en vild guitar og en funky bas, og jeg elsker melodien virkelig meget. Det er fuldst\u00e6ndig vidunderligt.\u00a0A Really Good Time<\/em>\u00a0fungerer med sin stille \u00e5bning som vidunderlig kontrast til foreg\u00e5ende nummer, og som strygere og andet godtfolk efterh\u00e5nden marchere ind i lydlandskabet, bliver det mere interessant, og stemningen bliver imponerende nok slet ikke brudt, selv ikke med den funkinspirerede bas. Afslutningsnummeret hedder Prairie Rose<\/i>, og meget hurtigt kommer en dejlig saxofon ind p\u00e5 det nummer. De tilf\u00f8jer meget til stemningen, og som nummeret udvikler sig, bliver lyden rigere og mere interessant, og vi f\u00e5r naturligvis ogs\u00e5 en saxofonsolo, og den er b\u00e5de bindegal og vidunderlig. Guitaren f\u00e5r ogs\u00e5 en virkelig god solo, og s\u00e5 vender vokalen tilbage, og efter nogle bombastiske, pomp\u00f8se gentagelser af omkv\u00e6det, slutter albummet.\u00a0Country Life<\/em> er et formidabelt album. Der er virkelig f\u00e5 ting, der ikke fungerer helt perfekt, og disse er lette at overse. Det kan anbefales til enhver.<\/p>\n