{"id":723,"date":"2012-09-06T03:00:04","date_gmt":"2012-09-06T02:00:04","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=723"},"modified":"2017-10-19T12:40:17","modified_gmt":"2017-10-19T11:40:17","slug":"389-don-henley-the-end-of-the-innocence-1989","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=723","title":{"rendered":"389 – Don Henley – The End of the Innocence (1989)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1980 gik Eagles i opl\u00f8sning, men alle fem medlemmer af gruppen havde skam en solokarriere i \u00e6rmet, og den mest succesfulde blandt de fem nu enlige \u00f8rne var nok Don Henley, der bl.a. fik mange store hits gennem sit tredje album,\u00a0The End of the Innocence<\/em>, der \u00e5bner med et virkelig flot, sentimentalt titelnummer. Det er b\u00e5de virkelig charmerende og velskrevet, og selvom det ikke i sin stil er andet end vanlig soft rock, g\u00f8r den det virkelig godt p\u00e5 det felt.\u00a0How Bad Do You Want It?\u00a0<\/em>er mere af en stor, glad popsang. Hornene derp\u00e5 er sk\u00f8nne, og melodien er b\u00e5de sjov og f\u00e6ngende. Det er ikke verdens dybeste eller mest teknisk imponerende nummer, men det er virkelig sjovt, og mere tillader jeg mig ikke at bede om. Pladens h\u00e5rdeste nummer hedder\u00a0I Will Not Go Quietly<\/em>, og Henley opf\u00f8rer denne sammen med ingen ringere end Axl Rose. Det lyder ikke fuldst\u00e6ndig Guns ‘N Roses, men det har nogle elementer derfra, hvor den helt store forskel er, at Henley er betydeligt mere poppet. Dog lyder det stadig rigtig fedt. Det kunne dog nok t\u00e5le at have v\u00e6ret lidt kortere.<\/p>\n

The Last Worthless Evening<\/i>\u00a0er en virkelig s\u00f8d romantisk \u00a0soft-rock-sang. Henleys stemme virker virkelig omsorgsfuld og betryggende. Melodien er virkelig f\u00e6ngende, og den passer fuldst\u00e6ndig perfekt til teksten. Igen er det dog som tidlgere, at det her nummer nok er en smule for langt i forhold til hvor mange gange, jeg \u00f8nsker et omkv\u00e6d gentaget. Apropos sange, der gentager omkv\u00e6det alt for l\u00e6nge, s\u00e5 kommer\u00a0pladens l\u00e6ngste sang,\u00a0New York Minute<\/em>, lige derefter. Det er faktisk en virkelig god, dramatisk sang, men man bliver s\u00e5 utrolig hurtigt virkelig tr\u00e6t af omkv\u00e6det p\u00e5 grund af de mange gentagelser, og s\u00e5 at omkv\u00e6det i sig selv er ret ensartet. Og det er virkelig synd, for nummerets holdbarhed falder drastisk p\u00e5 grund af det.\u00a0Shangri-La<\/em> er i rytmen inspireret af en eller anden form for eksotisk folkemusik, men det ender bare med at v\u00e6re en ganske fin funksang. De eksotiske lyde g\u00f8r det v\u00e6ldig interessant, og musikken udvikler sig faktisk en del, s\u00e5 denne har slet ingen problemer med l\u00e6ngden. Den reggae-inspirerede\u00a0Little Tin God<\/em> er ogs\u00e5 ganske sjov, men det er vist som s\u00e5dan det. Den siger mig ikke rigtig noget, og reggae-rytmer er ikke rigtig nok til at g\u00f8re hele nummeret interessant.<\/p>\n

Gimme What You’ve Got\u00a0<\/em>lyder meget af Eliminator<\/em>-\u00e6raens ZZ Top. Og den har ogs\u00e5 en virkelig sjov, r\u00e5 melodi til f\u00e6lles med dem. Der er en rigtig fed guitarsolo p\u00e5 sig, men den har desv\u00e6rre ogs\u00e5 nogle negative ting til f\u00e6lles med dem. Det har nemlig ikke specielt meget dybde, hverken lyrisk eller musikalsk.\u00a0If Dirt Were Dollars<\/em> er et blues-inspireret nummer, og den starter ogs\u00e5 med en rigtig fed blues-guitar. Derudover lyder det faktisk ogs\u00e5 virkelig som noget, der kunne v\u00e6re p\u00e5 ZZ Tops Eliminator<\/i>, igen p\u00e5 grund af charme, selvtillid og sjov, men ogs\u00e5 lidt p\u00e5 grund af at det er en ret tynd sang. P\u00e5 afslutningsnummeret,\u00a0The Heart of the Matter<\/em>, vender Henley tilbage til soft-rock, og det har han fandeme styr p\u00e5. Den har al den sentimentalitet og f\u00f8lelse, som han leverede s\u00e5 flot p\u00e5 s\u00e5 utrolig mange Eagles-numre, og man kunne let \u00f8nske, at han have gjort det lidt oftere p\u00e5 dette album. Ikke fordi alle sange p\u00e5 albummet burde lyde ens, men der er en enorm mangel p\u00e5 r\u00f8d tr\u00e5d her. Det virker mere som en opsamling end et egentligt album, og albumdynamikken er decideret ringe. The End of the Innocence <\/i>er et fint album, men det vil n\u00e6ppe bl\u00e6se dig omkuld eller noget.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I 1980 gik Eagles i opl\u00f8sning, men alle fem medlemmer af gruppen havde skam en solokarriere i \u00e6rmet, og den mest succesfulde blandt de fem nu enlige \u00f8rne var nok Don Henley, der bl.a. fik mange store hits gennem sit … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1343,1525],"tags":[195,1650,148],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/723"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=723"}],"version-history":[{"count":4,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/723\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2507,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/723\/revisions\/2507"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=723"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=723"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=723"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}