{"id":719,"date":"2012-09-06T02:00:18","date_gmt":"2012-09-06T01:00:18","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=719"},"modified":"2017-10-19T12:40:11","modified_gmt":"2017-10-19T11:40:11","slug":"391-the-white-stripes-elephant-2003","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=719","title":{"rendered":"390 – The White Stripes – Elephant (2003)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 2003 fik rockduoen The White Stripes en uventet succes med deres fjerde album, Elephant<\/em>. Det var s\u00f8rme ogs\u00e5 noget af et album. Det \u00e5bner med den moderne klassiker, Seven Nation Army<\/i>, der med et af de fedeste guitarriffs nogensinde, helt utrolig dynamik og en virkelig gribende melodi fungerer helt perfekt som \u00e5bningsnummer. Ja, det er et helt perfekt nummer.\u00a0Black Math<\/em> er en mere punket sang. Det er virkelig energisk og larmende, og det f\u00e5r sat blodet godt i kog. Det er ikke verdens mest f\u00e6ngende melodi, selvom riffet dog er ret fedt. Til geng\u00e6ld er melodien p\u00e5\u00a0There’s No Home for You Here<\/em>\u00a0virkelig f\u00e6ngende og brutalt. Det har kraftige elementer af s\u00e5vel punk og blues, og gospel har ogs\u00e5 en diskret indflydelse, der g\u00f8r oplevelsen virkelig unik. Det er en af pladens bedste sange. De f\u00f8lger denne med et cover I Just Don’t Know What to Do With Myself<\/em>\u00a0af Tommy Hunt, bedst kendt med Dusty Springfield. Sangen fungerer overraskende godt i deres beskidte behandling, og de g\u00f8r det ogs\u00e5 yderst dynamisk – det kan g\u00e5 fra bl\u00f8dt og poppet til vild garage-rock.<\/p>\n

Normalt er guitarist Jack White forsanger, men p\u00e5 nummeret\u00a0In the Cold Cold Night\u00a0<\/em>tr\u00e6der trommeslager Meg White v\u00e6k fra slagt\u00f8jet og hen til mikrofonen. Hun leverer en virkelig god pr\u00e6station, og sangen er i det hele taget skrevet og spillet mesterligt. Det er f\u00f8rste nummer i en r\u00e6kke af lidt bl\u00f8dere sange, hvor den anden er\u00a0I Want to Be the Boy to Warm Your Mother’s Heart<\/em>, en ganske nerv\u00f8s sang, hvor Jack med en meget forsigtig vokal leverer nummeret virkelig oprigtigt. Den samme vokal bruger han ogs\u00e5 p\u00e5 m\u00e5ske pladens bl\u00f8deste nummer,\u00a0You’ve Got Her in Your Pocket<\/em>. Den lyder derfor ogs\u00e5 meget nerv\u00f8s, og med det akustiske akkompagnement har det stor effekt. Da skruer de godt op for lyden med den 7 minutter lange\u00a0Ball and Biscuit<\/em>. Det er den l\u00e6ngste sang gruppen nogensinde har lavet, men den holder virkelig! Den er opbygget som en traditionel bluessang, men de g\u00f8r virkelig meget med denne simple melodi. Et lige s\u00e5 sk\u00f8nt nummer er\u00a0The Hardest Button to Button<\/em>, der er et dynamisk, vildt og velskrevet garage-rock-nummer af allerh\u00f8jeste kaliber. Det er et af de mest mindev\u00e6rdige numre p\u00e5 pladen.<\/p>\n

Little Acorns<\/em>\u00a0starter med en meget interessant spoken word-intro af journalisten Mort Crim. Efter det g\u00e5r sangen over i en ret fed hard rock-sang, der lyrisk tager mange elementer fra den sp\u00f8jse intro.\u00a0Hypnotize<\/em> er vildt og r\u00e5t, og det er pladens korteste nummer. P\u00e5 under to minutter kan man dog sagtens f\u00e5 noget vildt, seksuelt garagerock af h\u00f8jeste karakter.\u00a0The Air Near My Fingers\u00a0<\/em>er en virkelig fantastisk melodi. Man f\u00e5r den virkelig let p\u00e5 hjernen. Det er ikke det nummer fra\u00a0Elephant<\/em>, som jeg oftest h\u00f8rer omtalt, men det fortjener at v\u00e6re s\u00e5 utrolig meget mere popul\u00e6rt. Det bliver for alvor bindegalt med\u00a0Girl, You Have No Faith In Medicine<\/em>, hvorp\u00e5 Jack White hulker og gr\u00e6der sig igennem nummeret. Det lyder meget af det h\u00e5rdeste Led Zeppelin, og det er virkelig headbanging-v\u00e6rdigt. Albummet slutter af med et country-nummer ved navn\u00a0It’s True That We Love One Another<\/em>. P\u00e5 den synger b\u00e5de Jack, Meg og en britisk sangerinde ved navn\u00a0Holly Golightly. Det er et ret charmerende nummer, og hvor der er f\u00e5 ting jeg hader mere end country-duetter, s\u00e5 er denne faktisk virkelig s\u00f8d. Det er ret s\u00e6rt, at albummet skal slutte s\u00e5dan, men det virker virkelig. Elephant\u00a0<\/i>er et n\u00e6sten fuldkommen perfekt album, og det er absolut et af 00’ernes bedste.<\/p>\n