{"id":716,"date":"2012-09-06T01:00:34","date_gmt":"2012-09-06T00:00:34","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=716"},"modified":"2017-10-19T12:37:41","modified_gmt":"2017-10-19T11:37:41","slug":"391-jackson-browne-the-pretender-1976","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=716","title":{"rendered":"391 – Jackson Browne – The Pretender (1976)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Pretender<\/i> er navnet p\u00e5 Jackson Brownes fjerde studiealbum. Jackson Browne er en afsindigt dygtig lyriker rigtig ofte, men hans musik minder tit lidt for meget om hinanden, hvis du sp\u00f8rger mig. P\u00e5 The Pretender<\/i> bliver vi til geng\u00e6ld pr\u00e6senteret for en mere dynamisk Browne p\u00e5 \u00e5bningsnummeret,\u00a0The Fuse<\/em>. Overgangene mellem forskellige tempoer og akkompagnementer g\u00e5r virkelig godt, og man kan faktisk i visse stykker m\u00e6rke en vis funk-inspiration, og selvom det er langt fra det typiske soft-rock, han normalt laver, lyder det stadig fedt.\u00a0Your Bright Baby Blues<\/em> er et lidt mere traditionelt Browne-nummer. Det er med sine 6 minutter pladens l\u00e6ngste sang, men melodien s\u00e5vel som teksten er s\u00e5 gribende og f\u00f8lelsesrig, at man ikke rigtig l\u00e6gger m\u00e6rke til l\u00e6ngden. P\u00e5\u00a0Linda Paloma<\/em> er det v\u00e6sentligste instrument en mexicansk inspireret harpe. Jeg skal v\u00e6re helt \u00e6rlig, jeg ved ikke hvorfor der skulle v\u00e6re en harpe her. Det virker lidt forfriskende i starten, men efter kort tid bliver harpen vammel. Og som sangen skrider fremad, bliver den ogs\u00e5 i sig selv ganske vammel, is\u00e6r mod slutningen.
\n<\/i><\/p>\n

Here Come Those Tears Again<\/em> er nok pladens st\u00f8rste hit. Det er dynamisk, og det er heller ikke\u00a0n\u00e6r<\/em> s\u00e5 langsomt som resten af pladen. Det er virkelig sjovt at lytte p\u00e5, ogs\u00e5 selvom lyrikken ikke er s\u00e5 lykkelig som teksten. S\u00e5 de har ikke det bedste samspil, men de er hver is\u00e6r ret gode.\u00a0The Only Child<\/em> er s\u00e5 til geng\u00e6ld et ret kedeligt nummer. Teksten er som altid rigtig god, men melodien er alt for triviel og ensartet. Som et af de f\u00e5 numre p\u00e5 pladen, f\u00e5r man virkelig let det her p\u00e5 hjernen, og det bliver faktisk en smule irriterende. Strygerne derp\u00e5 fortjener til geng\u00e6ld virkelig stor ros, de g\u00f8r, at sangen i det mindste er en smule musikalsk interessant.\u00a0Daddy’s Tune<\/em> er en lidt forvirrende sang. Den k\u00f8rer i f\u00f8rste halvdel som et ganske traditionelt soft-rock-nummer, og pludselig kommer nogle horn ind, sangen bliver virkelig lystig, og det lyder mest af alt af et latterligt Broadway-nummer, og jeg begynder at forestille mig dansere med sjove hatte, hvilket bare virker forkert. Det er en af pladens gladeste tekster, men den virker stadig alt for personlig, til at den kan lyde s\u00e5 latterlig.<\/p>\n

Det n\u00e6stsidste nummer hedder\u00a0Sleep’s Dark and Silent Gate<\/em>. Vi kommer tilbage til noget af den soft-rock der netop gjorde manden s\u00e5 popul\u00e6r i f\u00f8rste omgang. Og mens lyden ikke er s\u00e5 speciel igen, er melodien virkelig god. Man kan rigtig let m\u00e6rke f\u00f8lelserne, og teksten er virkelig utrolig. M\u00e5ske er det endda pladens bedste. Linjer som “I don’t know what love has got to do with happiness”<\/em>\u00a0og “But the times when we were happy were the times we never tried”<\/em>\u00a0er virkelig v\u00e6rd at t\u00e6nke over. En anden af pladens bedste sange er titelnummeret, der afslutter pladen. Melodien er faktisk f\u00e6ngende, mens han har rigtig meget at sige om livet i en forstad. Individuelle linjer er ret s\u00e5 gribende, mens sangen som en helhed er n\u00e6rmest malerisk. Og den er ogs\u00e5 i lyden ganske varieret.\u00a0The Pretender\u00a0<\/em>er en lidt blandet landhandel. N\u00e5r den er bedst, finder vi nogle af Brownes allerbedste v\u00e6rker. N\u00e5r den er v\u00e6rst, er det let forglemmelige melodier, der ikke arbejder specielt godt sammen med teksterne, der dog n\u00e6sten altid er af rigtig h\u00f8j kvalitet. Der er heller ikke stor fokus p\u00e5 hvordan de individuelle sange arbejder sammen, s\u00e5 lytteoplevelsen kan virke tr\u00e6ttende. Der er dog nogle virkelig gode numre indimellem.<\/p>\n