{"id":708,"date":"2012-09-02T02:00:49","date_gmt":"2012-09-02T01:00:49","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=708"},"modified":"2017-10-19T12:37:01","modified_gmt":"2017-10-19T11:37:01","slug":"394-roxy-music-for-your-pleasure-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=708","title":{"rendered":"394 – Roxy Music – For Your Pleasure (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 70’erne begyndte der en hel b\u00f8lge af pomp\u00f8se rockmusikere, og den genre, de bev\u00e6gede sig indenfor hed glam-rock. Selvom der var mange andre dygtige musikere p\u00e5 denne scene, er Roxy Music nok et af de navne, som stadig den dag i dag er blandt de mest kendte. Deres andet album,\u00a0For Your Pleasure<\/em>, \u00e5bner med et fuldkommen dynamisk, festligt nummer ved navn\u00a0Do The Strand<\/em>. Det er virkelig f\u00e6ngende, og is\u00e6r gennem en kraftig saxofon bliver der skudt godt gang i festen. Mod midten opst\u00e5r et musikalsk kaos, men det er virkelig velkontrolleret. Dette kan is\u00e6r Brian Eno takkes for, for hans evner p\u00e5 en synthesizer er virkelig vidunderlige, og de bliver spillet med rigtig meget mod midten af det nummer.\u00a0Beauty Queen<\/em> er et lidt langsommere sang, men der er stadig meget legen med dynamikken, og gennem tempoet fungerer den virkelig flot som kontrast til \u00e5bningsnummeret. Der g\u00e5r m\u00e5ske lidt tid, hvor der ikke rigtig sker noget, men nummeret har absolut st\u00e6rke \u00f8jeblikke p\u00e5 sig.<\/p>\n

N\u00e6ste nummer hedder\u00a0Strictly Confidential<\/em>, og det er virkelig dramatisk. Lyden er i starten ret lav, hvilket igen er rigtig godt spil med kontraster, for forsanger Bryan Ferry sluttede foreg\u00e5ende nummer p\u00e5 ret bombastisk vis. Mod slutningen forts\u00e6tter dramaet dog virkelig godt, og Ferry ender med at lyde bindegal, og musikken f\u00f8lger absolut trit. Her havde vi s\u00e5 to ret langsomme sange, s\u00e5 noget hurtigt er p\u00e5 sin plads, og her har vi heldigvis\u00a0Editions of You<\/em>. Det er et virkelig sjovt nummer, det har en groovy saxofonsolo, Eno fyrer den virkelig af p\u00e5 Synthesizeren, og det ender med at v\u00e6kke rigtig mange smil p\u00e5 l\u00e6ben. Det er p\u00e5 overfladen lidt poppet, men der er s\u00e5 mange detaljer i lyden, og som Ferry synger; “Their crazy music drives you insane”. Denne korte energibombe afviger de s\u00e5 fra med\u00a0In Every Dream Home a Heartache<\/em>, der virkelig bruger sin tid p\u00e5 at opbygge en stemning. Efter tre minutters melankoli kommer sangens klimaks, og det er \u00e6rlig talt en smule skuffende. Det er ikke d\u00e5rligt, men opbygningen ledte bare op mod, at det skulle blive noget enormt.<\/p>\n

En af mine favoritter p\u00e5 pladen er\u00a0The Bogus Man<\/em>, der er over ni minutter lang. Hele det f\u00f8rste minut er instrumentalt, og n\u00e5r Ferry Kommer lyder han mere nerv\u00f8s og \u00e6ngstelig end man ville kunne forestille sig. Han er faktisk en smule uhyggelig, n\u00e5r hans stemme stammer, hvisker og ryster p\u00e5 en gang. I l\u00f8bet af de 9 minutter bruges et par af dem ogs\u00e5 p\u00e5 en guitarsolo, og den fortjener Phil Manzanera s\u00f8rme ogs\u00e5 at f\u00e5 point for.\u00a0Grey Lagoons<\/em>\u00a0starter meget roligt med blot vokal og klaver, hvorefter nogle trommer lige giver sangen lidt mere rytme. Det lyder ret godt, men meget hurtigt bliver den lidt ensformig. Meget hurtigt sker det til geng\u00e6ld ogs\u00e5, at musikken g\u00e5r fuldkommen amok med et virvar af instrumenter og farver i alle retninger, og s\u00e5 bliver det for alvor sjovt og dynamisk. Afslutningsnummeret, der desuden er titelnummeret, starter rimelig sk\u00e6vt for mig, k\u00f8rer i noget tid i denne knap s\u00e5 interessante lyd. Efter et par minutter begynder der heldigvis at ske mange sp\u00f8jse ting i lyden, selvom jeg dog ikke selv kan f\u00f8le specielt meget, hvad de pr\u00f8ver p\u00e5 at opn\u00e5 her. Det ville ikke v\u00e6re et specielt godt afslutningsnummer, hvis det ikke havde v\u00e6ret for det sidste minut, der musikalsk runder\u00a0For Your Pleasure\u00a0<\/em>rigtig godt af. Det er en af de st\u00f8rste glam-rock-plader, og hvis du er til David Bowie, Mott the Hoople, T. Rex, Slade, Sweet, Gary Glitter eller Brian Eno solo s\u00e5 er det lige et album for dig.<\/p>\n