{"id":703,"date":"2012-09-01T02:00:42","date_gmt":"2012-09-01T01:00:42","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=703"},"modified":"2017-10-19T12:36:23","modified_gmt":"2017-10-19T11:36:23","slug":"397-tom-waits-rain-dogs-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=703","title":{"rendered":"397 – Tom Waits – Rain Dogs (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Tom Waits, manden med den h\u00e6se stemme og enorme kreativitet, har udgivet albums siden 1973, og hans mest popul\u00e6re v\u00e6rk er nok\u00a0Rain Dogs<\/em>, som han udgav i 1985. P\u00e5 denne plade finder man et virkelig varieret udbud af sange, og mange af dem f\u00f8les virkelig unikke. Numre som Singapore<\/i>,\u00a0Clap Hands<\/em>,\u00a0Cemetery Polka<\/em>\u00a0og Jockey Full of Bourbon<\/em>\u00a0bev\u00e6ger sig ikke rigtig inden for nogen genrer, jeg kender. Disse er de fire f\u00f8rste numre p\u00e5 pladen, og de er meget dystre, men samtidig er de virkelig legesyge, selv efter Tom Waits’ standarder. Hele starten af pladen lyder bindegal, og hvis der er nogen genre, man ville kunne gruppere meget af det som, ville det nok v\u00e6re jazz, selvom det heller ikke kan siges s\u00e5 entydigt, da der alene i den enkelte sang er s\u00e5 mange forskellige lyde. I l\u00f8bet af pladen sker der dog meget andet, men Waits er helt eminent hvad ang\u00e5r skift mellem stilarter i l\u00f8bet af et album. Man l\u00e6gger knap nok m\u00e6rke til hvor forskellig\u00a0Diamonds & Gold<\/em> er fra den \u00f8jeblikkeligt efterf\u00f8lgende\u00a0Hang Down Your Head<\/em>.
\n<\/i><\/p>\n

Albummets dynamik er bare generelt helt fortr\u00e6ffelig. Der er 19 forskellige sange, der str\u00e6kker sig over 54 minutter, og ikke et \u00f8jeblik keder man sig, og heller ikke et \u00f8jeblik f\u00f8ler man, at noget forstyrrer lytteoplevelsen. Kvaliteten i sangene er ogs\u00e5 konstant s\u00e5 god, at n\u00e6sten enhver har andre favoritnumre end hinanden. Mine personlige favoritter er Cemetery Polka<\/em>, Tango till They’re Sore<\/i>,\u00a09th & Hennepin<\/em>\u00a0og\u00a0Downtown Train<\/em>. Disse sange er s\u00e5 langt fra hinanden som muligt, men hver af dem er rigtig godt skrevet, hvilket ikke blot klarg\u00f8r, at Waits har stor musikviden og evne til at skrive enhver slags musik, det udnytter det ogs\u00e5 virkelig godt. Selv country kan han finde ud af, og det g\u00f8r han virkelig fortr\u00e6ffeligt p\u00e5\u00a0Blind Love<\/em>. Jeg er normalt ikke specielt glad for country, men hvis alle countrymusikere var s\u00e5 interessante som Tom Waits, ville jeg nok have meget lettere ved at sluge genren. P\u00e5\u00a09th & Hennepin<\/em> leverer han noget, der mest af alt lyder som et musikalsk svar p\u00e5 film noir. Man kan se den sort\/hvide bar for sig, og p\u00e5 en skammel sidder Waits med en hat langt nede over \u00f8jnene, mens han fort\u00e6ller en monolog.<\/p>\n

Lyden p\u00e5 Rain Dogs<\/em> er meget upoleret. Man kan tydeligt h\u00f8re alle instrumenter, og produktionen har ikke gjort s\u00e5 frygteligt meget ved lyden p\u00e5 dem. Det g\u00f8r, at musikken f\u00f8les ret langt nede p\u00e5 jorden, selvom den som s\u00e5dan er meget langt ude. Hvis man ikke er verdens st\u00f8rste fan af eksperimentel musik, er dette derfor et rigtig godt sted at starte, da Waits aldrig virker pr\u00e6tenti\u00f8s eller bedrevidende. Til geng\u00e6ld virker han som en person, der virkelig har en dyb k\u00e6rlighed for det han laver. Og om man s\u00e5 selv kan lide det individuelle nummer eller ej, kan man stadig let respektere, at han har lagt s\u00e5 meget arbejde i musikken. Hvis du anser dig selv som en musikn\u00f8rd, s\u00e5 er Rain Dogs\u00a0<\/i>lige albummet for dig. Der sker hele tiden interessante ting, det er kreativt og spektakul\u00e6rt, og man f\u00f8ler sig musikalsk meget m\u00e6t, n\u00e5r albummet er slut. Alle sangene har masser af holdbarhed, s\u00e5 man kan let spille albummet igen og igen. Rain Dogs\u00a0<\/i>er et af Tom Waits’ bedste albums, og det siger ikke s\u00e5 lidt.<\/p>\n