{"id":690,"date":"2012-08-31T02:00:15","date_gmt":"2012-08-31T01:00:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=690"},"modified":"2017-10-19T12:36:07","modified_gmt":"2017-10-19T11:36:07","slug":"399-red-hot-chili-peppers-californication-1999","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=690","title":{"rendered":"399 – Red Hot Chili Peppers – Californication (1999)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Red Hot Chili Peppers udgav efter nogle mildt succesfulde albums i 80’erne\u00a0BloodSugarSexMagik<\/em>\u00a0i 1991. De kunne n\u00e6ppe have valgt et bedre tidspunk at udgive det p\u00e5, for 1991 var \u00e5ret, hvor mainstream-publikummet for alvor begyndte at opdage alternativ rock, og de opdagede s\u00e5 sandelig Red Hot Chili Peppers. Efter denne plades udgivelse forlod den formidable guitarist John Frusciante dem, og dette var et stort tab, og pladen de udgav derefter,\u00a0One Hot Minute<\/em>, var ikke just noget specielt. Heldigvis vendte han tilbage i 1998, og Californication fra 1999 skulle s\u00e5 endelig f\u00e5 gruppen p\u00e5 rette kurs igen. Og hvis man bare lytter til starten, s\u00e5 tror man virkelig, at man sidder med noget af et mesterv\u00e6rk. Den funky\u00a0Around the World<\/em>, den punkede\u00a0Parallel Universe<\/em>, den sentimentale\u00a0Scar Tissue<\/em>, den dramatiske\u00a0Otherside<\/em>, den Public Enemy- og Jane’s Addiction-inspirerede\u00a0Get on Top<\/em> og den t\u00e6nksomme\u00a0Californication<\/em> er alle rigtig velskrevne sange. De er desuden dejligt varierede, ikke blot i det hele taget, men hver sang fungerer som en fuldst\u00e6ndig perfekt kontrast til den foreg\u00e5ende, mens albummet stadig undg\u00e5r at f\u00f8lge et m\u00f8nster.
\n<\/i><\/p>\n

Hvor kan man s\u00e5 g\u00e5 herfra?\u00a0Easily\u00a0<\/em>er i hvert fald en ret god sang, der er spillet rigtig godt, og den er en ren rutsjebanetur rent f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Det st\u00f8rste problem ved Californication<\/i> er som s\u00e5dan bare, at der er fyld p\u00e5. Heriblandt kan f.eks. n\u00e6vnes porcelain. Den er en stille, Simon & Garfunkel-inspireret sang, der dog desv\u00e6rre ikke viser samme musikalske forst\u00e5else som 60’er-duoens st\u00f8rste klassikere. Det s\u00e6tter bare albummet i tomgang. Heldigvis kommer da en af pladens mest oversete sange,\u00a0Emit Remmus<\/em>, der er f\u00e6ngende, sjov og f\u00f8lelsesrig.\u00a0I Like Dirt<\/em> lyder meget som noget, der kunne have v\u00e6ret p\u00e5\u00a0BloodSugarSexMagik\u00a0<\/em>i sin tid. Og selvom det er lidt mindre interessant end den plade generelt var, er gruppen n\u00e6sten altid fede i dette element, og Frusciante brillerer ogs\u00e5 virkelig herp\u00e5. Til geng\u00e6ld er\u00a0This Velvet Glove<\/em>\u00a0det fuldkommen stereotypiske eksempel p\u00e5 en post-BloodSugarSexMagik<\/em>-sang. Hvis du ikke kan lide deres mere poppede numre, s\u00e5 indeholder det her nummer nok alt, du hader. For alle os, der kan lide dem uanset stilart, er det nok bare et ret ordin\u00e6rt nummer, som man n\u00e6ppe kommer til at huske pladen for.<\/p>\n

Savior<\/em>\u00a0er til geng\u00e6ld en sang, man vil kunne huske – man vil nok kunne huske den, fordi den lyder som to halvf\u00e6rdige sange, der aldrig nogensinde var tilt\u00e6nkt samme nummer, men de blev s\u00e5 sl\u00e5et sammen i stedet. Det er interessant at lytte til i noget tid, men efter for mange gennemlytninger bliver nummeret tr\u00e6gt. De pr\u00f8ver med noget Prince-inspiration p\u00e5 sangen med den humoristiske titel\u00a0Purple Stain<\/em>. Den er fr\u00e6k og funky, og man begynder ofte at smile af det, for deres spillegl\u00e6de g\u00e5r tydeligt igennem, og s\u00e5 er det ogs\u00e5 bare en skidesk\u00e6g sang. De forts\u00e6tter med funk p\u00e5 pladens korteste sang,\u00a0Right on Time<\/em>, og det er ogs\u00e5 en rigtig god, dynamisk sang. Den g\u00f8r alt,\u00a0Savior<\/em> gjorde h\u00e5bl\u00f8st forkert, fuldst\u00e6ndig rigtigt, for sangen er meget varieret, men overgangene f\u00e5r nummeret til at h\u00e6nge godt sammen. Afslutningsnummeret\u00a0Road Trippin’<\/em> er ogs\u00e5 rigtig godt. Det er ikke s\u00e5 vildt, men takket v\u00e6re b\u00e5de strygere og en flot, flot guitarpr\u00e6station bliver det til en virkelig dynamisk oplevelse.\u00a0Californication\u00a0<\/em>har nogle knap s\u00e5 gode numre her og der, men n\u00e5r det er godt, er det ofte virkelig godt, s\u00e5 jeg kan faktisk stadig let anbefale det.<\/p>\n