{"id":686,"date":"2012-08-31T01:00:27","date_gmt":"2012-08-31T00:00:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=686"},"modified":"2017-10-19T12:35:49","modified_gmt":"2017-10-19T11:35:49","slug":"400-nas-illmatic-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=686","title":{"rendered":"400 – Nas – Illmatic (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1994 kom en ung, spirende rapper p\u00e5 banen med albummet\u00a0Illmatic<\/em>. Hans navn var Nasir Jones, og han udgav dette album under navnet Nas.\u00a0Illmatic\u00a0<\/em>er siden blevet kendt for to ting: f\u00f8rst og fremmest at v\u00e6re et af de bedste rap-albums nogensinde, men det er ogs\u00e5 uden tvivl det eneste album, Nas har udgivet, der p\u00e5 nogen m\u00e5de er p\u00e5 det niveau. I rapverdenen er debuten rigtig ofte det bedste album, is\u00e6r hvis deres tekster handler meget om livet p\u00e5 gaden og problemer med politiet, for efter gennembruddet er s\u00e5danne ting sj\u00e6ldent problematiske. Til geng\u00e6ld er de et rigtig vigtigt element p\u00e5\u00a0Illmatic<\/em>, hvorp\u00e5 Nas i l\u00f8bet af alle numre maler et meget interessant billede af milj\u00f8et for fattige sorte i New York. Hans tekster er h\u00e6sbl\u00e6sende, og de er nok noget af det bedste ved albummet. Man f\u00e5r linje efter linje, om hvordan det stod til for Nas f\u00f8r albummets udgivelse. Linjer som\u00a0“Life’s a bitch and then you die; that’s why we get high, cause you never know when you’re gonna go”\u00a0<\/em>fra\u00a0Life’s a Bitch<\/em>\u00a0og “I never sleep, cause sleep is the cousin of death”\u00a0<\/em>fra N.Y. State of Mind<\/i>\u00a0er gode eksempler p\u00e5 dette.<\/p>\n

Nas har dog en langt st\u00f8rre force end bare at have oplevet meget i l\u00f8bet af sit liv, hvilket dog i sig selv er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, da han kun var 19 \u00e5r gammel dengang. Nas’ helt store v\u00e5ben er hans evner som lyriker. Hans vendinger er helt fantastiske. Hvert eneste ord kommer perfekt og helt naturligt efter det hele, og lydene, der kommer ud af hans mund, n\u00e6rmer sig perfektion. Han virker meget selvsikker i sin levering, selvom han alt efter emnerne selvf\u00f8lgelig kan virke meget p\u00e5virket af det, han synger – men hans mund k\u00f8rer stadig fuldst\u00e6ndig mirakul\u00f8st afsted, og den passer som fod i hose til beatet. Og pladens beats er ogs\u00e5 virkelig gode. Med s\u00e5 gode tekster som Nas’, ville de fleste beats nok falme virkelig meget, men Illmatic har noget af 90’ernes bedste hip hop-produktion p\u00e5 sig. Den er ikke n\u00e6r s\u00e5 stor og teknisk imponerende som Puff Daddys, og den er ikke n\u00e6r s\u00e5 vild som Rick Rubins, men den lyder kraftigt af storbyen. Den er ret upoleret, og der bliver samplet ikke blot meget funk og soul som s\u00e5 ofte med tidens hip hop, men jazz har faktisk ogs\u00e5 en stor rolle, og det f\u00f8les ganske unikt.<\/p>\n

I hip hop er der vane for, at man har nogle g\u00e6sterappere med p\u00e5 et par numre. Men virkelig, hvem i alverden kunne p\u00e5 nogen m\u00e5de v\u00e6re p\u00e5 et niveau, hvor det overhovedet er retf\u00e6rdigt at sammenligne dem med Nas? Nok ikke ret mange, men han har ikke desto mindre en g\u00e6st med, og det er ikke et stort navn, men AZ kommer med et ret fedt vers p\u00e5\u00a0Life’s a Bitch<\/em>. Jeg har aldrig lyttet til andet AZ end det ene vers, men hans er faktisk n\u00e6sten lige s\u00e5 godt som Nas’ – og Nas har konstant et virkelig, virkelig h\u00f8jt niveau p\u00e5 pladen. Jeg elsker 90’er-rap, men jeg anerkender, at alt for mange af den periodes albums spilder tiden med ikke specielt morsomme skits eller sange, der ikke siger noget som helst, mens albummet oven i k\u00f8bet er s\u00e5 langt, at der slet ingen konsekvens ville v\u00e6re p\u00e5 at sk\u00e6re middelm\u00e5dighederne. Middelm\u00e5digheder er der dog ingen af p\u00e5\u00a0Illmatic<\/em>. Hvert sekund er v\u00e6rd at lytte til. Selv det meget korte intronummer,\u00a0The Genesis<\/em>, giver et rigtig godt billede af begyndelsen p\u00e5 Nas’ rapkarriere, selvom det best\u00e5r af hovedsageligt skuespil.\u00a0Illmatic<\/em> er opfattet af mange som det bedste rap-album nogensinde, og man forst\u00e5r det let. Jeg har nok nogle f\u00e5 favoritter over denne, men det er stadig n\u00e6sten umuligt at lave en hip hop-plade bedre end Illmatic.
\n<\/i><\/p>\n