{"id":680,"date":"2012-08-29T02:00:52","date_gmt":"2012-08-29T01:00:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=680"},"modified":"2017-10-19T11:50:49","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:49","slug":"404-the-clash-sandinista-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=680","title":{"rendered":"404 – The Clash – Sandinista! (1980)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Clash er et af historiens st\u00f8rste og bedste punkbands, og efter deres tredje og m\u00e5ske bedste plade, London Calling<\/em>, der i \u00f8vrigt var et dobbeltalbum, var det sv\u00e6rt for dem at overg\u00e5 sig selv.\u00a0London Calling\u00a0<\/em>havde rigtig h\u00f8j variation mellem musikalske stilarter. Det pr\u00f8vede de s\u00e5 at overg\u00e5 et \u00e5r efter med\u00a0Sandinista!<\/em>, der har s\u00e5 mange forskellige genrer p\u00e5 sig, at jeg ikke engang vil n\u00e6vne eksempler p\u00e5 st\u00e5ende fod. Sandinista!<\/i>\u00a0var et trippelalbum, og med over to timers musik, f\u00e5r man mere end nok at bide i. Det giver dog sig selv, at de med s\u00e5 meget musik, ikke mestrede alle stilarter lige godt. Punknumre som\u00a0Police on My Back<\/em> fungerer naturligvis rigtig godt, og reggae-inspirerede rocknumre som\u00a0Washington Bullets<\/em>\u00a0er ogs\u00e5 ret fede, for den slags musik lavede de ogs\u00e5 meget p\u00e5\u00a0London Calling<\/em>. De pr\u00f8ver ogs\u00e5 en enkelt gang p\u00e5 gospel med den ganske humoristiske\u00a0The Sound of the Sinners<\/em>. Det er en meget sjov historie om en fyr, der har taget s\u00e5 mange stoffer, at han tror, han er Jesus.<\/p>\n

Selvom jeg elsker pladens variation, kunne jeg nok have undv\u00e6ret deres mange dub-udgaver af tidligere sange. Dub er ikke just min yndlingsgenre, s\u00e5 det har m\u00e5ske noget at g\u00f8re det, men jeg kan stadig ikke se meget i disse sange, uanset hvordan jeg perspektiverer det. De er alt for langsomme, og der sker ikke rigtig noget. Det irriterer mig is\u00e6r, at blandt de sidste 5 sange p\u00e5 pladen, er 4 af dem dub-udgaver af andre Clash-sange. Undtagelsen her er\u00a0Career Opportunities<\/em>, der ligeledes er en alternativ udgave af en tidligere Clash-sang, men denne er langt fra dub. Det er derimod to meget unge drenge – h\u00f8jst 12 \u00e5r, der synger den, og selvom de ikke har en tone i livet, har det en vis effekt, at s\u00e5 unge b\u00f8rn synger sangen, lidt som p\u00e5 Pink Floyds\u00a0Another Brick in the Wall, Part 2<\/em>. Det er dog ikke det eneste nummer, der ikke lyder spor af The Clash.\u00a0Hitsville UK<\/em> \u00e5bner med noget, der minder besynderligt meget om\u00a0You Can’t Hurry Love\u00a0<\/em>af\u00a0the Supremes, og det f\u00f8les i det hele taget som en hyldest til Motown, hvilket er s\u00e6rt, for vi snakker om et af historiens st\u00f8rste punkbands her. Frontvokalen er endda en kvinde ved navn Ellen Foley.<\/p>\n

N\u00e5r\u00a0Sandinista!\u00a0<\/em>er bedst, er det et virvar af alle mulige forskellige stilarter. N\u00e5r det er v\u00e6rst, er det et v\u00e6rre roderi af usammenh\u00e6ngende middelm\u00e5digheder. Sange som\u00a0Ivan Meets G.I. Joe\u00a0<\/em>er ganske vist lige i deres vante territorium, men melodien er decideret svag. Deres fors\u00f8g p\u00e5 at inkorporere jazzmusik,\u00a0If Music Could Talk<\/em>, er ogs\u00e5 rimelig svagt skrevet. Vokalmelodien er okay, og saxofonen er faktisk ganske flot, men der er bare intet samspil mellem de to. Jeg ville virkelig \u00f8nske, at Joe Strummer bare kunne have holdt sin k\u00e6ft i l\u00f8bet af det nummer. Vokalen tilf\u00f8jer virkelig ikke noget, og det eneste, jeg kan huske den for, er hvor irriterende, den er. Men det hele kommer nok meget an p\u00e5 individuel smag. De sange jeg hader, elsker du m\u00e5ske, og det samme g\u00e6lder omvendt, men de pr\u00f8ver s\u00e5 meget forskelligt p\u00e5 denne plade, at de virkelig ikke kan tilfredsstille alle hele vejen igennem. Heller ikke jeg, men jeg elsker stadig virkelig dette album. Det er virkelig langt fra perfekt, men der sker s\u00e5 meget, at jeg bare er fascineret af det. Det er s\u00e5 sjovt og legesygt, at jeg ikke kan andet end at anbefale det. Sandinista!<\/i> er en plade, der vil blive i din hukommelse l\u00e6nge, uanset hvad du s\u00e5 synes om den.<\/p>\n