{"id":677,"date":"2012-08-30T02:00:44","date_gmt":"2012-08-30T01:00:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=677"},"modified":"2017-10-19T11:51:14","modified_gmt":"2017-10-19T10:51:14","slug":"401-lynyrd-skynyrd-pronounced-leh-nerd-skin-nerd-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=677","title":{"rendered":"401 – Lynyrd Skynyrd – (Pronounced ‘l\u0115h-‘n\u00e9rd ‘skin-‘n\u00e9rd) (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Southern rock-bandet over dem alle, Lynyrd Skynyrd, debuterede i 1973 med pladen (Pronounced\u00a0‘l\u0115h-‘n\u00e9rd ‘skin-‘n\u00e9rd)<\/i>, et ganske praktisk navn, for hvis de ikke var s\u00e5dan nogle legender, ville jeg nok ogs\u00e5 have sv\u00e6rt ved at udtale det. P\u00e5 dette album finder vi nogle af Lynyrd Skynyrds allerst\u00f8rste numre. \u00c5bningsnummeret,\u00a0I Ain’t the One<\/em>, er m\u00e5ske ikke blandt deres mest kendte numre, men det fortjener det s\u00f8rme at v\u00e6re. Melodien er ufatteligt f\u00e6ngende, og den er bare sjov at lytte til. Der er dejligt med variation i musikken, her f.eks. med en rigtig vild lead-guitar spillet af Allen Collins, og en fortr\u00e6ffelig portion, hvor et klaver er i fokus. Herefter f\u00e5r vi en 7\u00bd minut lang klassiker, nemlig Tuesday’s Gone<\/em>. Sangen er virkelig f\u00f8lelsesrig og melodisk interessant, og som f\u00f8lge af l\u00e6ngden, sker der naturligvis meget. S\u00e5 meget, at man faktisk slet ikke bem\u00e6rker l\u00e6ngden, og dette er en kunst, Lynyrd Skynyrd er mestre i. Her er leadguitaren, denne gang spillet Gary Rossington, igen formidabel, og der er ogs\u00e5 en Mellotron, der med sin stryger-lignende lyd, \u00f8ger stemningen kraftigt.<\/p>\n

Den Creedence Clearwater Revival-inspirerede\u00a0Gimme Three Steps<\/em> er endnu en virkelig f\u00e6ngende, sjov sang, der p\u00e5 den m\u00e5de s\u00f8rger for at afvige meget fra det foreg\u00e5ende nummer, hvilket hj\u00e6lper p\u00e5 albumdynamikken. Alle sange p\u00e5 albummet er skrevet helt eller delvist af forsanger Ronnie Van Zant, og den mand har bare et \u00f8re for melodier. De sidder alle lige i skabet, og hans tekster er ogs\u00e5 dejligt lette at relatere til. Simple Man<\/i> er absolut ikke ikke en undtagelse til dette. Man forst\u00e5r hvert et ord, og alle instrumenter lyder fuldst\u00e6ndig perfekt. Dette er ikke kun p\u00e5 grund af dygtige musikere, men ogs\u00e5 fordi alle dele er skrevet s\u00e5dan, at de er v\u00e6rd at analysere i dybden. Det er s\u00e5 en ret langsom sang, s\u00e5 der bliver vendt tilbage til Creedence-inspirationen p\u00e5\u00a0Things Goin’ On<\/em>. Det er et rigtig fedt nummer, og det f\u00f8les ogs\u00e5 ganske unikt. Desuden er det politisk, og ikke ligefrem i den fl\u00f8j, som de fleste sydstatsborgere ville erkl\u00e6re sig enig i, s\u00e5 det var ret risikabelt. Og klaverstykkerne derp\u00e5 er ogs\u00e5 bare underholdende.<\/p>\n

Missisippi Kid\u00a0<\/em>er som s\u00e5dan bare en gammeldags bluessang. Den er rimelig imponerende p\u00e5 guitaren, og det er virkelig ogs\u00e5 et godt nummer, men som en del af albummet blegner det en kende. Alle de andre numre er s\u00e5 enorme og fyldige, s\u00e5 dette simple nummer virker en smule tamt. Derudover m\u00e5tte det ogs\u00e5 v\u00e6re en kende kortere, for det ender med at blive ret monotomt mod enden. Der kommer meget mere fut i fejem\u00f8get med\u00a0Poison Whiskey<\/em>. Det er pladens korteste nummer, men det er som s\u00e5dan ikke problematisk, for det spilder ikke tiden, og det k\u00f8rer med id\u00e9en i lige s\u00e5 lang tid, som er n\u00f8dvendigt. Afslutningsnummeret,\u00a0Free Bird<\/em>, er nok pladens mest kendte sang, og det er fuldt fortjent. Det er et 9 minutter langt mesterv\u00e6rk, der g\u00e5r alle mulige musikalske veje, is\u00e6r drevet af Allen Collins’ lead-guitar. Det er en r\u00f8rende fort\u00e6lling om besv\u00e6rlige valg, og det er smukt. Det starter langsomt, men med tiden udvikler det sig til et vildt, dynamisk guitar-orgie.\u00a0(Pronounced’l\u0115h-‘n\u00e9rd ‘skin-‘n\u00e9rd<\/em>)\u00a0<\/em>er e<\/span>t<\/span> fabelagtig<\/span>t<\/span>album<\/span>, der virkelig forst\u00e5r at udnytte dynamik p\u00e5 fantastisk vis, og numrene er virkelig velgennemt\u00e6nkte. De<\/span>t<\/span> har absolut fortjent at v\u00e6re nr. 100 <\/span>album<\/span>, jeg anmelder.<\/span><\/p>\n