{"id":674,"date":"2012-08-30T01:00:33","date_gmt":"2012-08-30T00:00:33","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=674"},"modified":"2017-10-19T11:51:06","modified_gmt":"2017-10-19T10:51:06","slug":"402-dr-john-dr-johns-gumbo-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=674","title":{"rendered":"402 – Dr. John – Dr. John’s Gumbo (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Mac Rebennack, bedre kendt som Dr. John, var f\u00f8dt og opvokset i New Orleans, s\u00e5 mange af hans store inspirationer kom naturligvis derfra, navnlig deres legendariske R&B-scene. I 1972 udgav han da\u00a0Dr. John’s Gumbo<\/em>, der best\u00e5r n\u00e6sten udelukkende af covers af New Orleans-klassikere. \u00c5bningsnummeret er\u00a0Iko Iko<\/em>, oprindeligt af James “Sugar Boy” Crawford, og i Dr. Johns udgave er den ikke til at st\u00e5 for. Melodien er f\u00e6ngende, og selvom sproget ofte er det rene volapyk, er det en del af nummerets charme, og det er der masser af. Det er upoleret som bare pokker, men det p\u00e5 den fede m\u00e5de. Huey “Piano” Smiths\u00a0Blow Wind Blow\u00a0<\/em>f\u00f8lger derefter, og selvom energien ikke er n\u00e6r s\u00e5 ufatteligt h\u00f8j, s\u00e5 er det et ret sjovt nummer, selvom Dr. Johns udgave n\u00e6ppe bliver den, der forbliver l\u00e6ngst tid i din hukommelse. Hans fortolkning af Earl Kings\u00a0Big Chief<\/em> er til geng\u00e6ld sublim. Orgelet er dejlig sp\u00f8jst, og messingbl\u00e6serne der p\u00e5 er ogs\u00e5 rigtig gode. Fl\u00f8jteportionen i starten er ogs\u00e5 fantastisk.<\/p>\n

Pladens eneste originale nummer er\u00a0Somebody Changed the Lock<\/em>, og det er faktisk heller ikke spor skidt. Det er skrevet meget lig klassikerne, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg nok tro, at det var en New Orleans-standard, s\u00e5 autentisk f\u00f8les det. Samtidig har det dog et enkelt strejf af moderne flair, der g\u00f8r nummeret friskt. Da kommer der virkelig fut i fejem\u00f8get med et virkelig energisk cover af Ray Charles’\u00a0Mess Around<\/em>. Klaveret derp\u00e5 er et helt virvar af fantastiske lyde, som bare overfalder hinanden en efter en. Det er n\u00e6sten lidt for meget, men det er nu virkelig sjovt alligevel. Dr. John vender tilbage til Earl King med\u00a0Let the Good Times Roll<\/em>. Det er en fuldkommen ud\u00f8delig melodi, og Dr. John behandler den med respekt og ynde. Og med ynde mener jeg r\u00e5t og beskidt, pr\u00e6cis som det skal lyde. Den traditionelle\u00a0Junko Partner<\/em> er en rimelig simpel R&B-sang, men Dr. John leverer det som s\u00e6dvanligt imponerende med flot instrumentation og en unik stemme. Hans vidunderlige stemme viser dog for alvor sine evner med den ligeledes traditionelle\u00a0Stack-a-Lee<\/em>, der lyder fuldkommen vidunderlig med ham, og hans klaverspil er ogs\u00e5 super!
\n<\/i><\/p>\n

Professor Longhairs\u00a0Tipitina\u00a0<\/em>er ogs\u00e5 virkelig flot fortolket p\u00e5 denne plade. Hvis klaveret f\u00e5r fokus i noget nummer, s\u00e5 er det her, og det lyder s\u00f8rme ogs\u00e5 godt. Dr. John hylder Earl King en sidste gang med Lonely Lonely Nights<\/i>. Det er ikke ligefrem den mest imponerende sang p\u00e5 pladen. Jeg har intet imod den, men den g\u00f8r intet for at stikke ud blandt resten. Pladens n\u00e6stsidste nummer er en medley af tre Huey “Piano” Smith-sange, og f\u00e5 medleyer h\u00e6nger s\u00e5 godt sammen. Overgangen fra\u00a0High Blood Pressure\u00a0<\/em>over\u00a0Don’t You Just Know It<\/em> til\u00a0Well I’ll Be John Brown<\/em> er s\u00e5 naturlig, at man slet ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til det. At kalde dette en medley virker n\u00e6rmest som en forn\u00e6rmelse, for nummeret er s\u00e5 utrolig komplet. Afslutningsnummeret\u00a0Little Liza Jane<\/em>, ogs\u00e5 oprindeligt af Huey “Piano” Smith. Det er en rimelig fed afslutning, og nummerets gospel-indflydelse g\u00f8r mig virkelig i godt hum\u00f8r. Det g\u00f8r hele albummet som s\u00e5dan.\u00a0Dr. John’s Gumbo\u00a0<\/em>er bare sjov med sjov p\u00e5, og det er ikke til at st\u00e5 for!<\/p>\n