{"id":672,"date":"2012-08-29T03:00:17","date_gmt":"2012-08-29T02:00:17","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=672"},"modified":"2017-10-19T11:50:59","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:59","slug":"403-big-star-radio-city-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=672","title":{"rendered":"403 – Big Star – Radio City (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Et af 70’ernes uden tvivl mest oversete bands er efter min mening Big Star. De udgav 3 albums i 70’erne, og de er alle virkelig gode. Min favorit deriblandt er\u00a0Third\/Sister Lovers\u00a0<\/em>fra 1978, men dette er meget p\u00e5 grund af f\u00f8lelserne og stemningen derp\u00e5. Hvis vi til geng\u00e6ld kigger p\u00e5, hvad der er skrevet og opf\u00f8rt bedst, s\u00e5 ville deres st\u00f8rste v\u00e6rk nok v\u00e6re den foreg\u00e5ende plade,\u00a0Radio City<\/em> fra 1975. Denne starter med pladens l\u00e6ngste nummer,\u00a0O My Soul<\/em>, der virkelig sparker albummet i gang p\u00e5 energisk vis. Det er en af pladens st\u00e6rkeste melodier, og der er meget variation p\u00e5 nummeret, mens det stadig fungerer som en sjov popmelodi. Det andet nummer,\u00a0Life Is White<\/em>, er endnu en st\u00e6rk melodi, hvorp\u00e5 forsanger Alex Chilton er i en rimelig \u00f8m position, og mundharpen derp\u00e5 hj\u00e6lper absolut p\u00e5 at g\u00f8re den mere unik. Way Out West<\/i> er en meget k\u00e6rlig sang om l\u00e6ngsel. Man finder en ikke videre teknisk imponerende omend meget gribende guitarsolo derp\u00e5, og teksten er ogs\u00e5 blandt albummets bedste. Det er ikke sv\u00e6rt at forst\u00e5, og letforst\u00e5elig musik er ogs\u00e5 det, Big Star er bedst til.<\/p>\n

Et af de s\u00f8deste numre p\u00e5 pladen er\u00a0What’s Going Ahn<\/em>. Den er mere stille end de f\u00f8rste numre, og Alex Chiltons stemme er fuldkommen fantastisk herp\u00e5. Den lyder meget t\u00e6nksom, s\u00e5 det giver den en vis dybde. En af pladens mest f\u00e6ngende sange er You Get What You Deserve<\/em>, der k\u00f8rer i en mere seri\u00f8s tone end det meste af albummet. Det er dog stadig et oplagt nummer at synge med p\u00e5, og det er nok blandt mine egne favoritter. Efter dette kommer der s\u00e5 noget lidt h\u00e5rdere, og i dette felt g\u00f8r Big Star det selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 ganske godt. Selve lyden fejler i hvert fald ikke noget p\u00e5\u00a0Mod Lang<\/em>, men jeg ville n\u00e6ppe kalde det noget i n\u00e6rheden af deres st\u00e6rkeste melodier. Den er ret ensformig, og selv med de mange gentagelser form\u00e5r den ikke at blive s\u00e6rligt f\u00e6ngende. Dog er guitaren, ogs\u00e5 spillet af Alex Chilton, rigtig fed. Et af de mest popul\u00e6re numre p\u00e5 pladen er Back of A Car<\/i>, og det er nok sv\u00e6rt at n\u00e6vne et bedre eksempel p\u00e5 bandets brug af dynamik i l\u00f8bet af en enkelt sang. Melodien er fantastisk sjov, og Chiltons k\u00e6rlige stemme er ikke til at st\u00e5 for. Og s\u00e5 er det her igen et af pladens flotteste guitar-pr\u00e6stationer.<\/p>\n

Daisy Glaze<\/em> er et ret bl\u00f8dt nummer, der p\u00e5 egen h\u00e5nd ikke er noget specielt, men det er dejligt med et nummer, der kan afvige fra de to h\u00e5rdere numre, der kommer f\u00f8r. Jeg ville dog nok aldrig lytte til det uden resten af albummet.\u00a0She’s A Mover<\/em> er til g\u00e6ng\u00e6ld ikke spor d\u00e5rlig. Den f\u00f8les en kende ufuldendt, men melodien er lige i skabet, og instrumentationen er ogs\u00e5 lige til at rocke med p\u00e5. Den falmer dog gevaldigt, da det er efterfulgt af et af bandets st\u00f8rste mesterv\u00e6rker:\u00a0September Gurls<\/em>. Jeg elsker\u00a0September Gurls<\/em>. Det er virkelig sv\u00e6rt at s\u00e6tte ord p\u00e5, hvor godt jeg synes om\u00a0September Gurls<\/em>, men jeg vil da fors\u00f8ge; det er en virkelig sjov melodi, den har en meget k\u00e6rlig sentimentalitet over sig, hver eneste del passer perfekt sammen med resten af sangen, og den l\u00e6gger sig virkelig godt i \u00f8rerne. Jeg holder stadig fast ved, at det er en af de bedste popsange nogensinde. Den efterf\u00f8lgende sang,\u00a0Morpha Too<\/em>, er opf\u00f8rt med kun en falset og et klaver, men det har en charme over sig. Nok ikke end specielt langvarig charme, men det er et ganske kort nummer, s\u00e5 dets sk\u00e6vhed er ret dejlig. Afslutningsnummeret\u00a0I’m in Love with a Girl\u00a0<\/em>er en ret ungdommelig sang om at opdage, hvad k\u00e6rlighed er for noget. Det lyder banalt, men det er opf\u00f8rt rigtig godt, og det er igen en meget kort sang, men det runder et helt vidunderligt pop-album af.<\/p>\n