{"id":670,"date":"2012-08-29T01:00:08","date_gmt":"2012-08-29T00:00:08","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=670"},"modified":"2017-10-19T11:50:42","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:42","slug":"405-pj-harvey-rid-of-me-1993","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=670","title":{"rendered":"405 – PJ Harvey – Rid of Me (1993)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>PJ Harvey er et af de allerst\u00f8rste navne i alternativ rock, og hendes andet album,\u00a0Rid Of Me<\/em> er ofte opfattet som hendes st\u00f8rste v\u00e6rk. P\u00e5 denne finder man 14 meget forskellige numre, alle af rigtig h\u00f8j kvalitet. Dynamik er noget, hun lige fra f\u00f8rste nummer, titelnummeret, fremviser, at hun har meget kontrol over. Dette er nok et ret ekstremt tilf\u00e6lde p\u00e5 overgang mellem stille og h\u00f8jlydt, men det virker helt perfekt. Andre steder p\u00e5 albummet er overgangene noget bl\u00f8dere, men det helt enorme adrenalinsus. Der er rigtig mange h\u00e5rde lyde i l\u00f8bet af albummet, s\u00e5 dynamikken er vigtig. Det er komposition naturligvis ogs\u00e5, og hendes melodier er fuldkommen gribende. F\u00e6ngende ville n\u00e6ppe v\u00e6re ordet for specielt mange af dem, men man kan let sidde forgabt i hendes lydunivers. En af de bedste sange,\u00a0Man-Size<\/em> er faktisk p\u00e5 albummet to gange, begge gange fortr\u00e6ffeligt. Underligt nok f\u00f8rst i en alternativ udgave ved navn\u00a0Man-Size Sextet<\/em>, hvor en stryger-sekstet – spillet udelukkende af Harvey selv – f\u00e5r hende til at virke \u00f8mmere, idet ingen andre instrumenter er med p\u00e5 sangen.<\/p>\n

Senere p\u00e5 albummet kommer s\u00e5 den rigtige udgave af\u00a0Man-Size\u00a0<\/em>og det er vitterligt en helt anden oplevelse. Hun virker st\u00e6rkere og mere dominerende, det til trods for, at det er den fuldst\u00e6ndig samme tekst og melodi. Hun synger den end ikke p\u00e5 en videre anderledes m\u00e5de, men at h\u00f8re den med bas, trommer og guitar er s\u00e5 anderledes, at man f\u00e5r en helt anden opfattelse af hende. Hun har faktisk ogs\u00e5 et enkelt cover p\u00e5 pladen. Det er af Bob Dylans legendariske\u00a0Highway 61 Revisited<\/em>, og det lyder sk\u00f8nt i hendes udgave. Jeg foretr\u00e6kker nok stadig Dylans version, men hendes vrede, punk-metal-udgave er noget af et under. Igen er det et eksempel p\u00e5 en mere ekstrem side af dynamik, for i starten af sangen kan man knap nok h\u00f8re, hvad Harvey synger, hvis man ikke har skruet godt op, men det bliver tydeligere. Faktisk er det overraskende ofte, at jeg ikke kan h\u00f8re et ord, og s\u00e6rt nok irriterer det mig slet ikke. Nej, det n\u00e6rmest fascinerer mig. Det f\u00e5r hende til at virke mere mystisk og sexet, og jeg har ingen anelse om, hvordan hun g\u00f8r det. Enhver anden kunne g\u00f8re det samme, og jeg ville hade det.<\/p>\n

Rid Of Me<\/em> er et meget beskidt album, og det pr\u00f8ver ikke p\u00e5 at skjule det. Det er samtidig meget seksuelt, s\u00e5 det skaber en interessant kontrast. Det er helt vildt ul\u00e6kkert og attraktivt p\u00e5 en og samme tid. Det er noget Harvey er fuldkommen fantastisk til. Jeg ved igen ikke helt hvordan hun g\u00f8r det, for med mange andre, ville de ligne manglende fokus, hvor Harvey p\u00e5 n\u00e6rmest magisk vis kan fokusere p\u00e5 b\u00e5de st\u00f8j og sex. Meget af rosen fortjener producer Steve Albini dog ogs\u00e5, for han har haft en vigtig indflydelse p\u00e5 lyden. Dog tror jeg n\u00e6ppe, produktionen p\u00e5 dette album havde haft n\u00e6r s\u00e5 enorm effekt, hvis vi ikke snakkede om netop PJ Harvey.\u00a0Rid of Me<\/em> er et vovet, interessant album, der hele vejen igennem t\u00f8r at overraske lytteren med mange forskellige indtryk. Hvis du p\u00e5 nogen m\u00e5de kan lide alternativ rock, om det s\u00e5 skulle v\u00e6re Tool eller Nirvana, s\u00e5 kan\u00a0Rid of Me<\/em> anbefales virkelig let. Det er en af 90’ernes bedste plader, og Harvey er en af 90’ernes dygtigste musikere.<\/p>\n