{"id":664,"date":"2012-08-28T02:00:21","date_gmt":"2012-08-28T01:00:21","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=664"},"modified":"2017-10-19T11:50:35","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:35","slug":"406-sinead-oconnor-i-do-not-want-what-i-havent-got-1990","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=664","title":{"rendered":"406 – Sin\u00e9ad O’Connor – I Do Not Want What I Haven’t Got (1990)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1990 hittede den irske sangerinde\u00a0Sin\u00e9ad O’Connor verden rundt med Prince-coveret\u00a0Nothing Compares 2 U<\/i>, og det var som s\u00e5dan hendes eneste st\u00f8rre hit. Hun er derfor ofte blevet kaldt et one-hit wonder, men selvom det er teknisk korrekt, er det dybt uretf\u00e6rdigt, for hun har meget mere i sig end den ene sang. Pladen, man kan finde\u00a0Nothing Compares 2 U\u00a0<\/em>p\u00e5 hedder\u00a0I Do Not Want What I Haven’t Got<\/em>, og det er sp\u00e6kket med fede numre. \u00c5bningsnummeret,\u00a0Feel So Different<\/em>, er et overvejende strygerdrevet nummer, hvorp\u00e5 O’Connor i starten p\u00e5 en gang blidt og kraftigt synger p\u00e5 livet l\u00f8s. Som nummeret dog udvikler sig, bliver det mere h\u00f8jlydt og intenst. Det er et pragtfuldt nummer. Pladens andet nummer,\u00a0I Am Stretched on Your Grave<\/em>, er bygget over et irsksproget digt fra 1700-tallet, men det ville man aldrig vide fra O’Connors udgave. Hendes lyder faktisk mest af alt som noget trip hop, hvilket er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, for den genre eksisterede knap nok endnu. Og trods hvor pludseligt det er, fortjener strygerportionen mod nummerets slutning ogs\u00e5 ros, for det er vitterligt smukt.<\/p>\n

Three Babies\u00a0<\/em>omhandler noget, der er lidt gennemg\u00e5ende i l\u00f8bet af mange af numrene p\u00e5 pladen, nemlig moderskab til tre sp\u00e6db\u00f8rn. Nummeret har ogs\u00e5 en rigtig smuk dynamik mellem at v\u00e6re meget stille og ret h\u00f8jlydt, og b\u00e5de hendes omsorg og \u00f8mhed er virkelig fremtr\u00e6dende og overbevisende. I den mere poppede ende finder man\u00a0The Emperors New Clothes<\/em>, der k\u00f8rer med mere traditionelt bas-trommer-guitar-akkompagnement, men nummeret fungerer rigtig godt. Man kan let nynne med p\u00e5 det, og det er jo ikke fordi hendes f\u00f8lelser forsvinder, fordi nummeret er mere poppet.\u00a0Black Boys on Mopeds\u00a0<\/em>er en ganske trist politisk sang om racisme i england opf\u00f8rt med kun vokal og en enkelt akustisk guitar. Det er et fascinerende nummer, og selvom jeg stadig nyder h\u00e5rdtsl\u00e5ende sange som\u00a0Fuck the Police<\/em> og\u00a0Fight the Power<\/em>, er det forfriskende at f\u00e5 meddelelsen leveret s\u00e5dan her. Det helt store hit,\u00a0Nothing Compares 2 U<\/em>, er som sagt et Prince-cover, og hun fik virkelig forbedret sangen gevaldigt med sin udgave. Forst\u00e5 mig ret, jeg elsker Prince, men der er virkelig mange problemer ved originalen, og ingen af dem er der, n\u00e5r vi f\u00e5r den gennem O’Connor. Princes udgave virker stadig som et cover for mine \u00f8ren uanset hvor ofte jeg lytter til det.<\/p>\n

Et af de mere rockede numre p\u00e5 pladen er\u00a0Jump In the River<\/em>, og underligt nok v\u00e6kker det ikke min interesse i n\u00e6r s\u00e5 h\u00f8j grad som de andre numre. Det har stadig et ret fedt groove, men det udvikler sig ikke rigtig til noget videre specielt, og det starter ogs\u00e5 et ganske simpelt sted. Til geng\u00e6ld er\u00a0You Cost as Much Sorrow\u00a0<\/em>en helt formidabel sang. Den er igen i den mere poppede ende, men det er bare en virkelig st\u00e6rk melodi, og teksten er ogs\u00e5 rigtig st\u00e6rk.\u00a0“You cause as much sorrow dead as you did when you were alive”\u00a0<\/em>er alene en rigtig tankev\u00e6kkende linje, og dem er der mange af. Det n\u00e6stsidste nummer,\u00a0The Last Day of Our Acquaintance<\/em>, er en af den slags, der til geng\u00e6ld udvikler sig meget. Som s\u00e5 meget p\u00e5 albummet starter det langsomt, men med tiden bliver det vildere, og selvom udviklingen godt m\u00e5tte ske lidt hurtigere, er afslutningen virkelig det hele v\u00e6rd. Titelnummeret, der i \u00f8vrigt afslutter albummet, har ingen instrumental opbakning, det er kun O’Connor, der synger helt alene. Det er rimelig kraftigt, for hun virker ganske s\u00e5rbar, n\u00e5r der ikke er andet end hendes stemme p\u00e5 optagelsen, men desv\u00e6rre er melodien lidt tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden, og det er et ret langt nummer. Alt i alt er\u00a0I Do Not Want What I Haven’t Got\u00a0<\/em>et klart bevis p\u00e5, at O’Connor er en rigtig virtuos personlighed, der absolut fortjener mere opm\u00e6rksomhed og anerkendelse, end hun f\u00e5r.<\/p>\n