{"id":660,"date":"2012-08-28T01:00:26","date_gmt":"2012-08-28T00:00:26","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=660"},"modified":"2017-10-19T11:50:22","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:22","slug":"407-the-doors-strange-days-1967","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=660","title":{"rendered":"407 – The Doors – Strange Days (1967)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1967 debuterede the Doors med en eponym plade, og denne er efterh\u00e5nden legendarisk. Samme \u00e5r udgav de s\u00e5 opf\u00f8lgeren,\u00a0Strange Days<\/em>, hvorp\u00e5 man b\u00e5de finder numre, der blev sorteret fra debuten, og dengang helt nye sange. \u00c5bingsnummeret,\u00a0der som pladen bare hedder\u00a0Strange Days<\/em>, er et af de bedste numre p\u00e5 pladen. Forsanger Jim Morrison er som s\u00e6dvanlig meget poetisk i sine beskrivelser af sine psykedeliske syner. Sproget er som altid meget livligt og interessant, og instrumentationen er ligeledes sublim. Is\u00e6r orgelet er ofte et vigtigt instrument hos the Doors. P\u00e5 dette finder vi den ganske virtuose Ray Manzarek, der virkelig s\u00f8rger for at puste liv i musikken. Det efterf\u00f8lgende nummer,\u00a0You’re Lost Little Girl<\/i>, er et ret truende nummer. Morrison virker ikke i sig selv truende, men han maler en rimelig fortabt situation i det musikalske landskab, og sangens dynamiske bev\u00e6gelse mellem portionerne med og uden orgel er rigtig gribende.\u00a0Jim Morrison er jo selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 lidt af et sexikon, s\u00e5 nogle sexede sange har vi naturligvis ogs\u00e5 p\u00e5\u00a0Strange Days<\/em>, og den fr\u00e6kkeste er uden tvivl\u00a0Love Me Two Times<\/em>. Hans charme er helt uimodst\u00e5elig, og han er ualmindeligt langt nede p\u00e5 jorden lyrisk, selvom han stadig er ret eklektisk.<\/p>\n

Unhappy Girl\u00a0<\/em>er endnu l\u00e6ngere nede p\u00e5 jorden. Det er en simpel tr\u00f8stesang, men den er fortalt som kun Morrison kan g\u00f8re det. Og s\u00e5 er den faktisk ogs\u00e5 rigtig sjov at lytte til, selvom man stadig let kan m\u00e6rke tumulten, denne kvinde g\u00e5r igennem.\u00a0Horse Latitudes\u00a0<\/em>er nok pladens mest syrede sang. Det er Spoken Word, og instrumentationen virker improviseret en del af tiden, is\u00e6r fordi der ikke er nogen reel rytme. Det er ret smukt, n\u00e5r det kommer til stykket, selvom jeg ikke fatter en b\u00f8nne. Lidt simplere er s\u00e5 den stadig ret spektakul\u00e6re\u00a0Moonlight Drive<\/em>, hvorp\u00e5 guitarist Robby Krieger spiller guitar med bottle-neck-teknikken, hvilket skaber en ret unik lyd. Og s\u00e5 er Morrison ogs\u00e5 virkelig syret i sin lyrik, s\u00e5 sangen bliver p\u00e5 den m\u00e5de til en af pladens mest interessante. Pladens st\u00f8rste hit er nok People Are Strange<\/i>, der p\u00e5 fuldkommen smuk vis fort\u00e6ller om Morrisons opfattelse af omverdenens reaktion til ham. Det er uden tvivl en af Morissons allerbedste tekster, og den fort\u00e6ller rigtig meget p\u00e5 blot 2 minutter, og den er ogs\u00e5 ganske f\u00e6ngende.<\/p>\n

Og hvis vi bliver ved de f\u00e6ngende numre, g\u00f8r f\u00e5 dette s\u00e5 godt som\u00a0My Eyes Have Seen You<\/em>. Det er en ret simpel sang, men dets evne til at udvikle sig er ret godt. Nogle gange er de simpleste ideer bare de mest effektive. Og her er Morrison i \u00f8vrigt ogs\u00e5 virkelig sexet, is\u00e6r mod slutningen, hvor musikken g\u00e5r helt amok. En lidt langsommere sang,\u00a0I Can’t See Your Face In My Mind<\/em>, udvikler sig ikke s\u00e5 meget, men det, at denne ene sang forbliver p\u00e5 et forholdsvist fladt plan, er virkelig albummets st\u00f8rste svaghed. Udover sangens stilstand, er det en rigtig god, f\u00e6ngende, trist sang, der nok ville kunne have rundet albummet godt af, hvis det ikke blev trumfet gevaldigt af det rigtige afslutningsnummer,\u00a0When The Music’s Over<\/em>. Det er 11 minutter langt, og der sker ufatteligt meget i det. Det bliver rigtig intenst. Det eneste problem, er at den med den l\u00e6ngde og den placering l\u00e6gger op til sammenligning med\u00a0The End<\/em>, der afsluttede det foreg\u00e5ende album, og der er den dog nok underdanig. Men\u00a0Strange Days\u00a0<\/em>er i alle fald et b\u00e5de lyrisk og musikalsk ufatteligt interessant album. Man kan slet ikke m\u00e6rke, at meget af dette materiale ikke var godt nok til det f\u00f8rste album, eller at de ikke var lavet til at passe sammen med de andre. Det kan anbefales til alle, der kan s\u00e5 meget som tolerere psykedelisk musik.<\/p>\n