{"id":655,"date":"2012-08-27T21:12:56","date_gmt":"2012-08-27T20:12:56","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=655"},"modified":"2017-10-19T11:50:13","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:13","slug":"408-bob-dylan-time-out-of-mind-1997","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=655","title":{"rendered":"408 – Bob Dylan – Time Out of Mind (1997)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Bob Dylan udgav nogle af de uomtvisteligt bedste albums nogensinde i 60’erne og 70’erne, og selvom han ogs\u00e5 lavede det rene ragelse til tider, var standarden rigtig rigtig h\u00f8j. Og s\u00e5 kom 80’erne. Man kan sige meget om Bob Dylan, men han h\u00e6nger ikke specielt meget sammen med 80’erne, selvom han ikke skruede ned for frekvensen for pladeudgivelser. Og hans nye album fortsatte med at v\u00e6re ukendte – indtil hans store comeback i 1997 med albummet\u00a0Time Out Of Mind<\/em>. Dette album starter med en fuldst\u00e6ndig h\u00e6sbl\u00e6sende sang ved navn\u00a0Love Sick<\/em>. Det er et langsomt, dystert nummer, og Dylan l\u00e6gger rigtig meget f\u00f8lelse i. Is\u00e6r starten s\u00f8rger kraftigt for at f\u00e5 lytterens interesse drejet godt mod albummet, og det er jo en sv\u00e6r kunst, hvis der ikke er nogle h\u00e5rdere numre p\u00e5 pladen. Han forts\u00e6tter med et lystigere bluesnummer ved navn\u00a0Dirt Road Blues<\/em>. Kompositionen er lig meget andet bluesmusik, men Dylans udf\u00f8rsel har s\u00e5 meget personlighed, at man slet ikke bem\u00e6rker det.<\/p>\n

Bagefter kommer\u00a0Standing in the Doorway<\/em>, der med n\u00e6sten 8 minutter er pladens n\u00e6stl\u00e6ngste nummer. Det er et virkelig r\u00f8rende nummer, og her finder vi ogs\u00e5 en af pladens bedste tekster. Der er konstant et eller andet, der virkelig f\u00e5r dig til at t\u00e6nke, og situationens h\u00e5bl\u00f8shed er b\u00e5de trov\u00e6rdig og kraftig. Han vender tilbage til bluesstilen med\u00a0Million Miles<\/em>, og det fungerer rimelig godt. Desv\u00e6rre er orgelet derp\u00e5 ganske monotomt meget af tiden, men den Robert Johnson-inspirerede guitar er til geng\u00e6ld ikke til at st\u00e5 for. Det efterf\u00f8lgende nummer,\u00a0Till I Fell In Love With You<\/em>\u00a0harr ligeledes kraftige blueselementer i sig, og den aparte instrumentation har uden tvivl sin charme, men i sidste ende kommer det nok til at blive lidt for meget af det samme. Det er dog ikke tilf\u00e6ldet med\u00a0Not Dark Yet<\/em>. Det er endnu et virkelig r\u00f8rende nummer, som virkelig form\u00e5r at v\u00e6kke mange f\u00f8lelser. Der er ikke et enkelt sn\u00e6rt af blues her, men det er til geng\u00e6ld et folknummer af s\u00e5 h\u00f8j kvalitet, at man skulle tro, at det var lavet i Dylans glansperiode i 60’erne. Det er langsomt, men det er blot fordi det tager sig god tid med at bl\u00e6se lytteren omkuld.<\/p>\n

Time Out of Mind\u00a0<\/i>er et af de f\u00e5 albums, hvor jeg ville sige, at den bedste halvdel uden tvivl er den sidste. Der er nogle f\u00e5 sl\u00f8sede elementer i starten, men mod slutningen f\u00e5r man s\u00e5 fantastiske numre som den helt utrolige\u00a0Cold Irons Bound<\/em>. Det har som s\u00e5 meget af albummet en st\u00e6rk blueslyd, og det fort\u00e6ller en helt fantastisk historie om k\u00e6rlighed, paranoia, druk og stort set alt det guf, man kan f\u00e5 samlet p\u00e5 7 minutter. Da kommer min absolutte favorit blandt Dylans numre, og nok i det hele taget et af de ti bedste numre, Dylan nogensinde har skrevet, hvis du skulle sp\u00f8rge mig. Det hedder\u00a0Make You Feel My Love<\/em>, og smukkere k\u00e6rlighedssange skal man lede l\u00e6nge efter. Hvis han havde udgivet det i 60’erne, ville det nok v\u00e6re blandt hans mest kendte numre, s\u00e5 godt er det. Can’t Wait<\/i> er et meget fedt, r\u00e5t bluesnummer, der virkelig foruden en ret fed tekst og en fantastisk vokaloptr\u00e6den ogs\u00e5 udm\u00e6rker sig gennem en v\u00e6ldig interessant instrumentation. Afslutningsnummeret,\u00a0Highlands<\/em>, er 16\u00bd minut langt, og det tog mig noget tid at l\u00e6re at elske. Det er nemlig rigtig langt, og musikalsk udvikler det sig ikke rigtigt, men historien, han fort\u00e6ller, er rigtig morsom, og den bliver fortalt som kun Dylan kan fort\u00e6lle den. Time Out of Mind<\/i>\u00a0kan anbefales til alle fans af Dylans \u00e6ldre materiale. Den n\u00e5r n\u00e6sten de h\u00f8jder, og det er virkelig noget at prale af.<\/p>\n