{"id":646,"date":"2012-08-25T03:00:30","date_gmt":"2012-08-25T02:00:30","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=646"},"modified":"2017-10-19T11:50:07","modified_gmt":"2017-10-19T10:50:07","slug":"409-eric-clapton-461-ocean-boulevard-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=646","title":{"rendered":"409 – Eric Clapton – 461 Ocean Boulevard (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Eric Clapton havde i 1974 spillet guitar for Bluesbreakers, Blind Faith, Cream, Derek and the Dominos og Yardbirds, og han havde ogs\u00e5 forladt dem alle. N\u00e5, men s\u00e5 er der jo altid mulighed for en solokarierre. Han havde allerede udgivet en eponym debut i 1970, kort tid efter Derek and the Dominos var blevet dannet, s\u00e5 nu var det vel p\u00e5 tide at f\u00f8lge op p\u00e5 dette, og hans andet soloalbum kom til at hedde\u00a0461 Ocean Boulevard<\/em>, og det endte med at best\u00e5 hovedsageligt af covers. F\u00f8rst et af den traditionelle bluessang\u00a0Motherless Children<\/em>, og det er en af albummets bedste sange. Clapton er som altid helt ufattelig p\u00e5 guitaren, og hans kendskab til bluesmusik vises ogs\u00e5 godt frem. Den f\u00f8les samtidig rigtig nyt og frisk, s\u00e5 man kan sagtens som almindelig rockfan sidde og spille luftguitar for fuld dr\u00f8n. Da kommer den originale sang\u00a0Give Me Strength<\/em>, og lad mig sige det s\u00e5dan, at Clapton kan g\u00f8re meget bedre end det. Det er en ret tam sang, hvor der n\u00e6sten ikke sker noget. Til geng\u00e6ld er hans udgave af Johnny Otis-sangen\u00a0Willie and the Hand Jive<\/em> rigtig god. Den er stille, men det virker til dens fordel, for den lyder rigtig cool og afslappet.<\/p>\n

Cool og afslappet er generelt ord, der beskriver\u00a0416 Ocean Boulevard\u00a0<\/em>rigtig godt.\u00a0Get Ready<\/em>, endnu en original sang, er i hvert fald ogs\u00e5 s\u00e5dan. Det er en duet med\u00a0Yvonne Elliman<\/em>, som ogs\u00e5 var med til at skrive sangen, og hun tilf\u00f8jer meget til sangen. Ellers kunne den nok let have endt med at lyde lidt banal. Pladens st\u00f8rste hit er uden tvivl hans cover af den dengang forholdsvis ukendte Bob Marleys\u00a0I Shot the Sherrif<\/em>. Og det bedste ved det cover er nok, at det gjorde Bob Marley mere popul\u00e6r. Det afviger ikke specielt meget fra originalen, og hvis Marleys udgave allerede var kendt dengang, var Claptons n\u00e6ppe blevet et hit. Den passer dog godt p\u00e5 albummet som et af de mere h\u00f8jlydte numre, hvilket hj\u00e6lper p\u00e5 dynamikken. Can’t Hold Out\u00a0<\/i>vender tilbage til tendensen med de stille blues-covers, og den er rimelig god, mens den er der, men den ender ikke med at stikke ud mellem andre sange p\u00e5 albummet. Det g\u00f8r til geng\u00e6ld hans cover af Duane Allmans\u00a0Please Be With Me<\/em>. Det er et af de lystigste numre p\u00e5 pladen, og man bliver helt n\u00e6stek\u00e6rlig af at lytte til det.<\/p>\n

Pladens sidste originale nummer,\u00a0Let It Grow<\/em>, f\u00f8les meget inspireret af George Harrisons mere stille sange. Der er flotte vokalharmonier og kraftig hippie-mentalitet. Det f\u00f8les ogs\u00e5 ganske oprigtigt, hvilket jo aldrig er en d\u00e5rlig ting. Det er faktisk m\u00e5ske pladens bedste nummer. Det n\u00e6stsidste nummer er en ret funky udgave af Robert Johnsons\u00a0Steady Rollin’ Man<\/em>. Hans fortolkning er r\u00e5 og fr\u00e6k, og hans guitarsolo er virkelig god. Man kan rigtig let m\u00e6rke hans k\u00e6rlighed for Johnson herp\u00e5, og han virker som altid rigtig cool. Som albummet efterh\u00e5nden n\u00e5r sin ende, b\u00f8r man efterh\u00e5nden have opdaget to ting. For det f\u00f8rste er Clapton en helt utrolig guitarist, men derudover ogs\u00e5 at han er en ret s\u00e5 middelm\u00e5dig sanger. Han er hele tiden s\u00e5 afslappet, fordi han simpelthen ikke kan l\u00e6gge specielt meget styrke i sin stemme, hvilket hans guitar s\u00e5 mere end blot kompenserer for. Han f\u00e5r heldigvis ogs\u00e5 et kor til at hj\u00e6lpe med dette p\u00e5 afslutningsnummeret\u00a0Mainline Florida<\/em>. Dette har en rigtig flot guitarsolo, og man f\u00f8ler, at der er en helhed, der bliver rundet af her. Denne helhed,\u00a0461 Ocean Boulevard<\/em> er et rimelig godt album. Det har uden tvivl mange gode \u00f8jeblikke p\u00e5 sig, men at det skulle v\u00e6re det mesterv\u00e6rk, folk til tider kalder det, har jeg sv\u00e6rt ved at se.<\/p>\n