{"id":642,"date":"2012-08-25T01:00:10","date_gmt":"2012-08-25T00:00:10","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=642"},"modified":"2017-10-19T11:49:54","modified_gmt":"2017-10-19T10:49:54","slug":"411-minutemen-double-nickels-on-the-dime-1984","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=642","title":{"rendered":"411 – Minutemen – Double Nickels on the Dime (1984)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Det amerikanske post-punk band Minutemen udgav i 1984 deres tredje studiealbum, Double Nickels on the Dime<\/i>, og det best\u00e5r af 43-45 sange alt efter udgaven. Jeg selv har kun lyttet til udgaven fra 1989, hvorp\u00e5 man finder 43 forskellige sange. De er alle ganske korte, hvilket har b\u00e5de fordele og ulemper. En klar fordel ved albummet er, at man altid f\u00e5r et eller andet nyt i \u00f8rerne. Det er hele tiden forfriskende at lytte til, og man f\u00f8ler, at det her tydeligvis ikke gik ud p\u00e5 at f\u00e5 radiohits. Derudover er alle sangene s\u00e5 forskellige. Nogle er meget rolige spoken word-fort\u00e6llinger, s\u00e5som\u00a0Do You Want New Wave or Do You Want the Truth<\/em>,\u00a0Take 5, D.\u00a0<\/em>og\u00a0History Lesson Part 2<\/em>, hvor sange som West Germany<\/em>,\u00a0This Ain’t No Picnic<\/em>\u00a0og\u00a0The World According to Nouns\u00a0<\/em>som s\u00e5dan er decideret hardcore punk. Der er ogs\u00e5 mange ting indimellem, heriblandt billyde, instrumentale numre og s\u00e5 fantastiske sangtitler som\u00a0Political Song For Michael Jackson to Sing<\/em>,\u00a0The Roar of the Masses Could Be Farts<\/em>\u00a0og\u00a0Untitled Song for Latin America<\/em>.<\/p>\n

Problemet ved at have s\u00e5 korte sange er til geng\u00e6ld, at det er sv\u00e6rt at blive s\u00e6rligt tilknyttet til individuelle punkter p\u00e5 albummet. Som helhed er det rigtig godt, men der er bare s\u00e5 mange forskellige sange, hvor kun ganske f\u00e5 gentager sig p\u00e5 noget tidspunkt. Dog er der rigtig mange ting i musikken, der virkelig hiver fat i lytterens opm\u00e6rksomhed. Dels fordi musikken er s\u00e5 varieret, men ogs\u00e5 fordi de varierede lyde alle er s\u00e5 ufatteligt interessante. For ikke at forglemme teksterne; teksterne p\u00e5\u00a0Double Nickels on the Dime\u00a0<\/em>er meget poetiske. De er ikke spor ulig andet moderne poesi, og mange gange kan det v\u00e6re rigtig filosofisk og samfundskritisk, og ordvalgene er helt fantastiske. Hvis du v\u00e6rds\u00e6tter tekstforfattere som Jim Morrison og Bob Dylan, s\u00e5 tager Minutemen meget fra begge deres stilarter, hvilket jo er s\u00e6rpr\u00e6get, da den frankofile Morrison og den folkek\u00e6re Dylan er s\u00e5 langt fra hinanden.
\n<\/i><\/p>\n

Der er ogs\u00e5 rigtig s\u00e6rpr\u00e6get instrumentation p\u00e5 albummet. Bassen, spillet af Mike Watt, er virkelig er meget funky. Selvf\u00f8lgelig, post-punk har n\u00e6sten altid funk-inspiration i bassen, men Mike Watt g\u00f8r det n\u00e6sten pr\u00e6cis, som var det her en funkplade. Og det bedste af det hele er, at det stadig passer rigtig godt til musikken. Udover ham er der kun en trommeslager, George Hurley, og guitarsten D. Boon. Et enkelt nummer, Take 5, D.\u00a0<\/i>har ogs\u00e5 tre g\u00e6steguitarister med, men ellers er det kun de tre, og det kan let m\u00e6rkes. Produktionen pr\u00f8ver slet ikke p\u00e5 at skjule det, og det er ogs\u00e5 rart. Produktionen er s\u00e5 simpel, at man n\u00e6sten f\u00f8ler, at man sidder i studiet sammen med dem, og de virker ogs\u00e5 som nogle rare gutter, s\u00e5 det har jeg intet imod. Hvis du har mod p\u00e5 en helt unik lytteoplevelse, er\u00a0Double Nickels on the Dime<\/em>\u00a0virkelig let at anbefale. Der er hele tiden en eller anden sp\u00f8js ting i lyden, og albummet f\u00f8les aldrig trivielt, mens man stadig kan f\u00f8lge let med i, hvad der sker. Det er noget af det bedste post-punk derude.
\n<\/em><\/p>\n