{"id":638,"date":"2012-08-24T02:00:18","date_gmt":"2012-08-24T01:00:18","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=638"},"modified":"2017-10-19T11:49:37","modified_gmt":"2017-10-19T10:49:37","slug":"413-the-go-gos-beauty-and-the-beat-1981","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=638","title":{"rendered":"413 – The Go-Go’s – Beauty and the Beat (1981)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Lad os skrue tiden tilbage til starten af 80’erne. Det her var f\u00f8r Bikini Kill, Sleater-Kinney eller Tegan and Sara. Den eneste rockgruppe, der bestod udelukkende af kvinder, der selv skrev musikken var dengang the Runaways, og s\u00e5 meget som jeg nyder dem, var de ikke latterligt kommercielt succesfulde, s\u00e5 selvom musikn\u00f8rderne selvf\u00f8lgelig fik lyttet en del til det, var det ikke noget, som hele befolkningen let ville kunne pege til. De var dog nok ganske indflydelsesrige for de fem kvinder, der i 1978 dannede the Go-Go’s; Belinda Carlisle, Charlotte Caffey, Gina Schock, Kathy Valentine og Jane Wiedlin. Disse sk\u00f8nne t\u00f8ser udgav s\u00e5 i 1981 deres debutplade,\u00a0Beauty and the Beat<\/em>, og det var et dejligt mix af pop, punk, new wave og generelt god energi. Energien er virkelig det bedste ved pladen. Man f\u00f8ler konstant, at samtlige medlemmer l\u00e6gger 110% i deres optr\u00e6dener, og det g\u00f8r, at man som lytter bliver meget engageret. Og da deres musik er rigtig poppet, g\u00f8r det mig ogs\u00e5 generelt bare glad i l\u00e5get.<\/p>\n

Vokalen er mixet ualmindeligt lavt i l\u00f8bet af meget pladen. Det er ret underligt, og jeg tror, det som s\u00e5dan endte med at have en negativ effekt p\u00e5 mig som lytter. Hvis den var mixet blot en smule h\u00f8jere, ville sangene nok have blevet noget mere i min hukommelse, og sangene med en h\u00f8jere vokal har ogs\u00e5 en tendens til at v\u00e6re mere mindev\u00e6rdige. Dog er de s\u00e5 godt skrevet, at man godt kan komme til at f\u00e5 dem fast i hukommelsen alligevel. Sangene oser tit af personlighed og livsgl\u00e6de. Dog kan the Go-Go’s sagtens lave noget mere dramatisk – her ofte med en h\u00f8jere mixet vokal, hvilket er ret dejligt. De dramatiske numre, heriblandt\u00a0Lust to Love\u00a0<\/em>og\u00a0Fading Fast<\/em> er faktisk blandt noget af det bedste pladen har p\u00e5 sig. Jeg er m\u00e5ske bare lidt vild med den slags musik generelt, men det beviser stadig flot omfanget af gruppens talenter. Dynamikken bliver ogs\u00e5 meget bedre af det, for selvom deres lystige pop-punk er dejlig nok, er det godt med noget andet fra tid til anden.<\/p>\n

De to st\u00f8rste hits fra pladen, Our Lips are Sealed\u00a0<\/i>og\u00a0We Got the Beat<\/em>, er helt enorme singler, men de forhindrer slet ikke resten af pladen i at skinne. De viser i l\u00f8bet af hele pladen, at de kan meget andet. Der er overraskende lidt fyld p\u00e5 – det eneste nummer, jeg ikke rigtig kan lide, er How Much More<\/i>, der bare gentager sig alt, alt, alt for meget, og den n\u00e5r et punkt, hvor det er n\u00e6sten uudholdeligt. Men derudover er det bare st\u00e6rk melodi efter st\u00e6rk melodi. Is\u00e6r\u00a0Skidmarks on My Heart<\/em>\u00a0er ogs\u00e5 en rigtig fed sang, is\u00e6r med dens Dick Dale-inspirerede guitarsolo. Det er ikke det mest teknisk imponerende, men det er bare sjovt at lytte p\u00e5 – og det kan man faktisk sige om meget af det her album. Vi snakker ikke om nogle helt utrolige musikalske genier her, men vi snakker til geng\u00e6ld om fire seje kvinder, der kan skrue et af 80’ernes bedste popalbums sammen. Hvis du kan lide pop-rock, s\u00e5 er the Go-Go’s noget af det bedste i feltet, og\u00a0Beauty and the Beat\u00a0<\/em>er deres suver\u00e6nt bedste plade.<\/p>\n