{"id":633,"date":"2012-08-23T03:00:48","date_gmt":"2012-08-23T02:00:48","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=633"},"modified":"2017-10-19T11:48:30","modified_gmt":"2017-10-19T10:48:30","slug":"415-van-halen-van-halen-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=633","title":{"rendered":"415 – Van Halen – Van Halen (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Van Halen debuterede i 1978 med en eponym plade, og det var virkelig noget af en debut. Den starter med den klassiske\u00a0Runnin’ With the Devil<\/em>. I dag kunne man let t\u00e6nke, at det ikke var andet end en sjov hair-metal-sang, men i 1978 var det en rockrevolution. Hair-metal var slet ikke begyndt at v\u00e6re et begreb endnu. Hvem var t\u00e6ttest p\u00e5 at lave det? Kiss? Aerosmith? Alice Cooper? Van Halen var virkelig dem, der fik skabt denne form for musik, og\u00a0Runnin’ With the Devil<\/em> kunne meget vel v\u00e6re den f\u00f8rste sang i genren. Og hvem begynder ikke af og til at synge med p\u00e5 dens f\u00e6ngende omkv\u00e6d? Det andet nummer,\u00a0Eruption<\/em>, er bare en n\u00e6sten to minutter lang guitarsolo, og det er m\u00e5ske den bedste guitarsolo nogensinde. Deres guitarist, Eddie Van Halen, er nok den bedste rockguitarist nogensinde, der hverken har spillet i Yardbirds eller hedder Jimi Hendrix. Efter dette f\u00e5r vi et rigtig godt cover af Kinks-sangen\u00a0You Really Got Me<\/em>. Det er i grunden bare en h\u00e5rdere udgave, hvor Eddie Van Halen g\u00f8r nogle vilde ting p\u00e5 guitaren, men det virker rigtig godt, og det er ret let at smile af.<\/p>\n

Striben af klassiske numre forts\u00e6tter med\u00a0Ain’t Talkin’ Bout Love<\/em>. Det er igen et rigtig sjovt nummer, og det er et, hvor dynamikken er helt i top. Den har rigtig sp\u00f8jse vendinger, der fanger min interesse som lytter. Den tager sig selv seri\u00f8st nok, til at den f\u00f8les overbevisende, men ikke s\u00e5 seri\u00f8st, at den ikke er sjov mere. Den efterf\u00f8lgende\u00a0I’m the One<\/em> er ikke en af pladens mest kendte sange, men den er nu ogs\u00e5 rigtig sjov, og Eddie opf\u00f8rer nogle af pladens bedste soloer p\u00e5 den. Desv\u00e6rre er guitaren ikke mixet s\u00e5 h\u00f8jt her, s\u00e5 det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at h\u00f8re, hvor imponerende, det i grunden er. Og den doo-wop-inspirerede del mod slutningen er ogs\u00e5 ret morsom.\u00a0Jamie’s Cryin’\u00a0<\/em>er et af pladens h\u00e5rdeste numre. Det er rigtig f\u00e6ngende, og Eddie er som altid ganske imponerende. Sangens struktur er rigtig god, men overgangende fra A- til B-stykker kunne godt have v\u00e6ret bedre, og s\u00e5 er det et af de numre, der lyder bedst, n\u00e5r David Lee Roth ikke synger.\u00a0Atomic Punk<\/em> er ogs\u00e5 i den h\u00e5rdere ende, og den har faktisk et godt sn\u00e6rt af Black Sabbath i sig. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, det var et cover af en Sabbath-sang.
\n<\/i><\/p>\n

Desv\u00e6rre forholder det sig ikke s\u00e5dan, at albummet konsekvent er lige pragtfuldt. Det meste af guffet sidder i forenden af pladen.\u00a0Feel Your Love Tonigh<\/em>t\u00a0<\/em>er egentlig en ret kedelig k\u00e6rlighedssang. Den er repetetiv, kedelig, og den pr\u00f8ver p\u00e5 at ramme h\u00e5rdt s\u00e5 ofte, at hooken bare ender med at v\u00e6re tr\u00e6ttende. Sangen minder mig lidt om George Harrisons\u00a0I’ve Got My Mind Set On You<\/em>, og det er alene en god grund, til at den ikke burde v\u00e6re endt p\u00e5 pladen.\u00a0Little Dreamer<\/em> er i fuldst\u00e6ndig den modsatte.\u00a0Little Dreamer\u00a0<\/em>er heller ikke noget fantastisk, men der er da nogle gode elementer, her is\u00e6r stemningen og guitaren. Melodien er bare ikke noget specielt. De viser dog igen, at de har meget at byde p\u00e5 med deres cover af den gamle\u00a0bluessang Ice Cream Man<\/i>. Den starter bare som en akustisk bluessang, og David Lee Roth er som s\u00e6dvanlig en ren charmetrold. Nummeret udvikler sig til en s\u00e6dvanlig Van Halen-sang, og her finder man det, jeg ville kalde pladens n\u00e6stbedste guitarsolo. Afslutningsnummeret,\u00a0On Fire<\/em>, er ogs\u00e5 rigtig godt. Det var et godt valg, at dette skulle afslutte albummet, for der er masser af fylde og fut i det nummer.\u00a0Van Halen\u00a0<\/em>er en plade, som is\u00e6r kan anbefales til fans af poprock og heavy metal, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 til andre, for i begge genrer var den banebrydende, og den holder ret godt.<\/p>\n