{"id":630,"date":"2012-08-23T02:00:27","date_gmt":"2012-08-23T01:00:27","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=630"},"modified":"2017-10-19T11:48:18","modified_gmt":"2017-10-19T10:48:18","slug":"416-tom-waits-mule-variations-1999","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=630","title":{"rendered":"416 – Tom Waits – Mule Variations (1999)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Tom Waits er et ikon blandt musikn\u00f8rder. Han har lavet s\u00e5 meget forskelligt, at det er umuligt at s\u00e6tte ham i nogen som helst form for b\u00e5s. End ikke eksperimentel er rigtig en god beskrivelse af hele hans karriere, for hans tidlige musik tilbage i 70’erne var faktisk ganske traditionel. Som \u00e5rene dog gik fik han pr\u00f8vet alt muligt forskelligt, og blandt mine yndlinge i hans diskografi finder man\u00a0Mule Variations<\/em> fra 1999. Det er et meget beskidt album. Hans ikoniske stemme forhindrer ham selvf\u00f8lgelig i at lyde forf\u00e6rdeligt ren, men n\u00e6sten hvert eneste album, han har udgivet er beskidt p\u00e5 sin egen unikke m\u00e5de.\u00a0Mule Variations<\/em> lyder af en \u00f8demark ude i det vilde vesten. Det er dog ikke country, selvom der da er svage elementer deraf rundt omkring i musikken. Der er dog ligeledes sange, der lyder mere af folk, gospel eller blues, eller endda funk, jazz, punk eller spoken word. Det tog mig i \u00f8vrigt lang tid at finde frem til visse af disse genrer. Det ender bare med at lyde som\u00a0Mule Variations<\/em>, mere end det lyder af nogen bestemt genre.<\/p>\n

Jeg n\u00e6vnte tidligere Tom Waits’ ber\u00f8mte og berygtede stemme, og hver gang man f\u00e5r fingrene i et Waits-album, er det noget af det, man gl\u00e6der sig mest til at h\u00f8re. Denne plade var faktisk min introduktion til Waits, og da jeg for f\u00f8rste gang h\u00f8rte \u00e5bningsnummeret,\u00a0Big In Japan<\/em>, blev jeg virkelig overrasket over, hvad jeg h\u00f8rte. Denne stemme var s\u00e5 r\u00e5, s\u00e5 beskidt, s\u00e5 stinkende af alkohol og sm\u00f8ger, at han virkede utroligt overbevisende. Waits er i dag en af mine absolutte yndlingssangere, og\u00a0Big In Japan<\/em> er virkelig blevet en sang, jeg elsker, fordi den form\u00e5ede at overraske mig s\u00e5 meget.\u00a0Big In Japan<\/em> er en fandenivoldsk, opbl\u00e6st sang, som virkelig sparker albummet i gang, men noget af det fantastiske ved Waits er, at albummets numre kan afvige utrolig meget fra hinanden, mens de dog f\u00f8les som skabt til at v\u00e6re p\u00e5 samme album eller endda lige efter hinanden, n\u00e5r man lytter til dem i sammenh\u00e6ng. Det ligger decideret i navnet at\u00a0Mule Variations\u00a0<\/em>er en varieret plade.<\/p>\n

Mule Variations<\/em> er 70 minutter lang, og det er jo en hel del tid, men den er faktisk ikke spor tr\u00e6ttende i l\u00e6ngden. Dels fordi Waits netop fors\u00f8ger s\u00e5 meget, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 p\u00e5 grund af, at han er s\u00e5 god til det hele. Der er ikke et nummer, hvor man t\u00e6nker, at han ikke var n\u00e6r s\u00e5 god til denne form for musik, som han er til resten. Der er dog selvf\u00f8lgelig noget, hvor han virkelig udm\u00e6rker sig, is\u00e6r de langsommere sange. Her kan man virkelig m\u00e6rke alt det, han har v\u00e6ret igennem i sit liv. Hold On<\/i>,\u00a0House Where Nobody Lives<\/em>\u00a0og\u00a0Georgia Lee<\/em> er fuldst\u00e6ndig smukke eksempler p\u00e5, hvordan han udnytter sin stemme. Det bliver rigtig r\u00f8rende, og man f\u00f8ler med ham, for han l\u00e6gger st\u00e6rke f\u00f8lelser i sin musik. Det er sv\u00e6rt lige at sige, hvem man kan anbefale Mule Variations<\/em>\u00a0til, men hvis du gerne vil h\u00f8re noget s\u00e6rpr\u00e6get, s\u00e5 har Tom Waits masser af plader, der kan anbefales, og Mule Variations\u00a0<\/i>er s\u00e5 sandelig i den gode ende. Det er et af den slags albums, jeg n\u00e6sten ville kalde fejlfrit.<\/p>\n