{"id":624,"date":"2012-08-23T01:00:52","date_gmt":"2012-08-23T00:00:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=624"},"modified":"2017-10-19T11:48:08","modified_gmt":"2017-10-19T10:48:08","slug":"417-u2-boy-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=624","title":{"rendered":"417 – U2 – Boy (1980)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1980 debuterede rockgruppen U2 med albummet\u00a0Boy<\/em>. I betragtning af, at det er et debutalbum, er det helt utroligt. Det er ikke her, man kan finde bandets st\u00f8rste hits, men man kan finde nogle helt utrolige sange. Lyden er meget post-punk-inspireret, men albummet undg\u00e5r p\u00e5 fantastisk vis problemet, de fleste post-punk-bands tit ryger ind i. Deres musik f\u00f8les ikke alt for syret og uforst\u00e5elig, og man kan rigtig let bare s\u00e6tte skiven p\u00e5 og nyde musikken. Dog er der rigtig meget f\u00f8lelse og tanke lagt i musikken. Forsanger Bono lyder ganske forpint, og han gr\u00e6der n\u00e6sten igennem en del af numrene. Det er ikke altid, at hans vr\u00e6len passer helt perfekt til den kontekst, musikken skaber, men han g\u00e5r aldrig rigtig s\u00e5 vidt, at det \u00f8del\u00e6gger noget af oplevelsen. \u00c5bningsnummeret,\u00a0I Will Follow<\/em>, burde f.eks. rent logisk lyde meget af k\u00e6rlighed og troskab, men Bono f\u00e5r den til at lyde af sorg og fortvivlelse. Men jeg ville stadig kalde\u00a0I Will Follow\u00a0<\/em>en af, hvis ikke den<\/em> st\u00e6rkeste sang, bare fordi den er s\u00e5 gennemarbejdet p\u00e5 hvert eneste andet punkt.<\/p>\n

I Will Follow\u00a0<\/em>er uden tvivl denne plades st\u00f8rste hit, og det er ogs\u00e5 velfortjent, men selvom den m\u00e5ske er det bedste derp\u00e5, blegner de andre numre absolut ikke ved siden af det.\u00a0Twilight<\/em> er en helt formidabel sang, der oser af paranoia og mentale sammenbrud, og\u00a0Into the Heart\u00a0<\/em>er i den tristere ende af pladen, med en helt utrolig optr\u00e6den af The Edge p\u00e5 guitar. Det er ikke det mest teknisk imponerende, The Edge nogensinde har opf\u00f8rt, men det er virkelig r\u00f8rende og velskrevet. Man kan dybt inde m\u00e6rke f\u00f8lelserne, sangen kommer ud med. Det meste af nummeret er fuldst\u00e6ndig instrumentalt, og p\u00e5 den m\u00e5de kan man synke mere af det ind.\u00a0Boy\u00a0<\/em>arbejder som album rigtig meget med sex. Der er sex i alle afskygninger af albummet. Fra start til slut lyder Bono, som om han er i gang med at bolle. Det lyder rigtig smukt, selvom jeg nok ikke f\u00e5r det til at lyde s\u00e5dan. Han bliver meget lidenskabelig og \u00f8m. Det er m\u00e5ske ikke alle, der vil have lige let ved at tolerere hans stemme. Den passer, hvis du sp\u00f8rger mig, rigtig godt til musikken, men selv for mig kan for lang tid i selskab med den g\u00f8re mig bims. Dog er Boys<\/em>\u00a042 minutter ikke for meget for mig.<\/p>\n

Hvis du vil h\u00f8re The Edge give den gas p\u00e5 guitar, s\u00e5 er\u00a0Boy<\/em>\u00a0ogs\u00e5 pladen at g\u00e5 til. Hvert eneste nummer har rigtig stor fokus p\u00e5 guitaren, is\u00e6r sammenlignet med s\u00e5 meget andet post-punk, hvor bas jo er det vigtigste element. Bassen er dog stadig meget fremtr\u00e6dende, s\u00e5 bassist Adam Clayton fortjener absolut ogs\u00e5 ros. Lyden p\u00e5\u00a0Boy<\/em> er meget bombastisk, og det er virkelig imponerende, for der er faktisk kun fire medlemmer – Bono, The Edge, Clayton og trommeslager Larry Mullen Jr. Og heraf spiller kun The Edge mere end et enkelt instrument, da han ogs\u00e5 spiller keyboard. Men p\u00e5 grund af den lave bemanding, m\u00e5 det bombastiske komme udelukkende gennem st\u00e6rk sangskrivning og god kontrol over instrumenterne. Du beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re den mindste smule interesseret i post-punk for at kunne nyde\u00a0Boy<\/em>. Det er et noget besv\u00e6rligere albums end det meste andet i U2’s diskografi, men hvis du kan lide det, s\u00e5 kan det anbefales ogs\u00e5 at lytte til pladen, der startede det hele, for det er nok en af deres bedste.<\/p>\n