{"id":619,"date":"2012-08-22T03:00:18","date_gmt":"2012-08-22T02:00:18","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=619"},"modified":"2017-10-19T11:47:59","modified_gmt":"2017-10-19T10:47:59","slug":"418-wings-band-on-the-run-1973","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=619","title":{"rendered":"418 – Wings – Band on the Run (1973)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Da the Beatles i 1970 gik hvert til sit, begyndte de alle sammen at lave soloprojekter. Disse var af varierende kvalitet, og i 1973 udkom s\u00e5 min favorit blandt alle disse mange plader. Det var ikke teknisk set en soloplade, da Paul McCartney lavede den sammen med sit nye band, Wings, men det er stadig et n\u00e6sten perfekt album. Den starter med titelnummeret, der udvikler sig s\u00e5 meget, at man knap nok kan h\u00f8re at starten og slutningen er samme sang, men det k\u00f8rer stadig ufatteligt flydende. Det er et formidabelt nummer, der p\u00e5 grund af sin variation underholder virkelig meget. Det andet nummer,\u00a0Jet<\/em>, bev\u00e6ger sig inden for nogle lidt smallere rammer, men energien bev\u00e6ger sig stadig rigtig meget, s\u00e5 de mest energiske punkter f\u00f8les s\u00e5 meget desto mere friske. Og s\u00e5 er den ogs\u00e5 virkelig f\u00e6ngende, og det g\u00f8r den kun sjovere at synge med p\u00e5.\u00a0Bluebird<\/em> er en mere stille sang, der virkelig udm\u00e6rker sig med sine flotte vokalharmonier og den jazzede saxofonsolo. Faktisk har hele sangens komposition elementer af jazz, hvilket er dejligt forfriskende.<\/p>\n

Mrs. Vanderbilt<\/em>\u00a0er en af albummets mere poppede sange, men dens dystre toneleje, g\u00f8r den stadig meget fascinerende. Linjen\u00a0“What’s the use of worrying”<\/em>\u00a0bliver gentaget en del gange i l\u00f8bet af sangen, og den f\u00f8les virkelig opgivende og trist. Det er ikke en spor lykkelig sang, og det festlige udr\u00e5b\u00a0“Ho! Hey Ho!”<\/em> f\u00e5r en mere ironisk klang.\u00a0Let Me Roll It<\/em>\u00a0g\u00e5r tilbage mod de mere psykedeliske \u00e5r i Beatles-historien, mens den p\u00e5 den meget fremtr\u00e6dende guitar virker meget inspireret af Eric Claptons tid i Cream. Den stille\u00a0Mamunia<\/em> er en virkelig glad sang. Dens livsgl\u00e6de er s\u00e5 oprigtig, at det smitter en del af p\u00e5 lytteren. Den har i \u00f8vrigt ogs\u00e5 rigtig livlig percussion, hvilket er meget dejligt, for ellers er det bare en meget simpel basgang og en enkel akkustisk guitar.\u00a0No Words<\/i> er en af de mindst kendte sange fra\u00a0Band on the Run<\/em>, og det kan man egentlig godt forst\u00e5. Det er den eneste, som ikke har boret sig godt ind i min hukommelse, men det er ikke fordi den er d\u00e5rlig. Den er faktisk rigtig god, den har bare ikke rigtig noget, der minder om en hook. Det er dog dejlig psykedelisk, og det er jo en genre, hvor Sir Paul McCartney altid har klaret sig godt.<\/p>\n

P\u00e5 den amerikanske udgave, samt mange nyere europ\u00e6iske udgaver, sniger et nyt nummer sig ind efter\u00a0No Words<\/em>. Det hedder\u00a0Helen Wheels<\/em>, og det virker i versene kraftigt inspireret af Chuck Berry, mens de skrigende omkv\u00e6d er et ganske unikt McCartney-varem\u00e6rke. Det er ikke pladens st\u00f8rste kunstv\u00e6rk, men det er ganske sjovt. Man kan ikke lade v\u00e6re med at smile en smule af det.\u00a0Picasso’s Last Words (Drink to Me)\u00a0<\/em>handler sjovt nok om Pablo Picassos sidste ord, der her blev oversat til\u00a0“Drink to me, drink to my health, you know I can’t drink anymore”<\/em>. Og det er kraftige ord, vi her snakker om, og det er ogs\u00e5 en ganske kraftig sang. Midt i sangen g\u00e5r den over i en bl\u00f8dere udgave af\u00a0Jet<\/em>, hvorefter den vender tilbage til form, dog stadig i en stille version. Til sidst bliver udr\u00e5bene fra Mrs. Vanderbilt ogs\u00e5 inkorporeret, og det f\u00f8les virkelig komplet og fyldigt. Afslutningsnummeret,\u00a0Nineteen Hundred and Eighty-Five<\/em>, er rigtig godt. Det lyder mest af alt af progressiv rock, hvilket der faktisk er en del elementer af i l\u00f8bet af albummet, bl.a. ogs\u00e5 p\u00e5 titelnummeret og\u00a0Picasso’s Last Words (Drink to Me)<\/em>.\u00a0<\/em>Jeg kan anbefale\u00a0Band on the Run\u00a0<\/em>til alle og enhver. Selv hvis du ikke kan udst\u00e5 beatles, s\u00e5 kan dette rigtig let anbefales.<\/p>\n