{"id":614,"date":"2012-08-22T02:00:24","date_gmt":"2012-08-22T01:00:24","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=614"},"modified":"2017-10-19T11:47:34","modified_gmt":"2017-10-19T10:47:34","slug":"419-portishead-dummy-1994","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=614","title":{"rendered":"419 – Portishead – Dummy (1994)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1990’erne dukkede en meget interessant, sp\u00f8js undergenre indenfor electronica op. Den hed trip hop, og som navnet antyder tager den foruden elektronica ogs\u00e5 meget indflydelse fra hip hop og psykedelisk musik. Et af de st\u00f8rste navne i genren er Portishead, der slog igennem med deres debutalbum\u00a0Dummy\u00a0<\/em>i 1994. Det meste af deres musik er rigtig langsom, og det n\u00e6rmer sig et hypnotiserende niveau p\u00e5 de bedste sange, f.eks.\u00a0Sour Times<\/em> og Glory Box<\/i>. I forhold til de andre i genren, f.eks. Tricky og Massive Attack, er hip hop-elementet i musikken ikke s\u00e5 stort, for der bliver ikke rappet en eneste gang p\u00e5 pladen. Der er til geng\u00e6ld godt med sk\u00f8nsang af den s\u00e6rdeles dygtige sangerinde Beth Gibbons. Hip Hop-elementet ligger meast af alt p\u00e5 sangenes beats. Nogle gange er det som taget ud af en hip hop-sang, f.eks. p\u00e5\u00a0Strangers<\/em>, mens det stort set kun er trommerytmen, der har en smule hip hop-lyd i sig p\u00e5\u00a0Roads<\/em>.<\/p>\n

Som jeg tidligere sagde, virker musikken tit ret s\u00e5 hypnotiserende. Det er selvf\u00f8lgelig her de psykedeliske elementer, der spiller sig ind. Der kan tit v\u00e6re en del gentagelser, og lange perioder kan vare uden noget, der minder om et crescendo, et klimaks, en opbygning eller noget i den dur. Albummet har ikke rigtig nogen problemer rent dynamisk, men dynamikken bliver behandlet meget anderledes her, end en normal plade ville g\u00f8re. Selvom musikken gentager sig ret meget, og selvom der er et m\u00f8nster, kan det m\u00f8nster pludseligt \u00e6ndre sig eller fuldst\u00e6ndig blive brudt. Jeg vil ikke bebrejde dig, hvis du synes, albummet er kedeligt, for hvis man ikke er i det rette hum\u00f8r, s\u00e5 kan det let ske, at det kommer til at virke trivielt. Jeg er s\u00e5 heldigvis rimelig ofte i hum\u00f8r til noget Portishead, men det er det n\u00e6ppe alle, der lige ofte er. Det er meget smuk musik, men det er ikke ligefrem det, der altid lige hiver l\u00f8s i lytteren.\u00a0Portishead er dog rigtig gode til at klarg\u00f8re, hvorfor man burde lytte efter. Det kan v\u00e6re enkelte lyde eller vendinger, men disse kan i bedste fald f\u00e5 lytterens interesse drejet rigtig langt ind i albummet.<\/p>\n

Dummy\u00a0<\/em>sagde mig ikke rigtig noget f\u00f8rste gang, jeg lyttede til det. Det var heller ikke tilf\u00e6ldet anden, tredje eller fjerde gang. Jeg ved ikke hvorn\u00e5r, men p\u00e5 et eller andet tidspunkt, blev jeg bare fuldst\u00e6ndig opslugt af deres lydunivers. Der er virkelig meget at lytte efter, hvilket g\u00f8r repetitionen rigtig let at undskylde. Det er ikke Phil Spector-agtigt, hvor der bare er en helt enorm mur af ren lyd, men der er rigtig mange sm\u00e5 lyde over det hele, der \u00f8ger lydlandskabets kvalitet. Til trods for gentagelserne, er der dog sj\u00e6ldent reelle omkv\u00e6d, og det var nok det, der virkelig var besv\u00e6rligt for mig i starten. De fleste af sangene er rigtig mindev\u00e6rdige, men de er ikke just f\u00e6ngende, og der var ikke noget, der lige var mere mindev\u00e6rdigt end resten. S\u00e5 mit forhold til\u00a0Dummy\u00a0<\/em>har virkelig udviklet sig. Jeg er g\u00e5et fra n\u00e6sten ikke at kunne huske den for andet end at v\u00e6re langsom og psykedelisk, men nu er den nok blevet til en plade, jeg ofte kan finde p\u00e5 at spille igen og igen. Det er en helt fantastisk plade, og jeg ville klart anbefale at lytte til den, hvis man godt kunne t\u00e6nke sig at l\u00e6re trip hop-genren at kende, men lyt gerne til den adskillige gange.<\/p>\n