{"id":610,"date":"2012-08-22T01:00:09","date_gmt":"2012-08-22T00:00:09","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=610"},"modified":"2017-10-19T11:47:27","modified_gmt":"2017-10-19T10:47:27","slug":"420-the-beatles-with-the-beatles-1963","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=610","title":{"rendered":"420 – The Beatles – With the Beatles (1963)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Beatles er et af den slags bands, der virkelig ikke har brug for at blive introduceret. De debuterede i 1963 med albummet\u00a0Please Please Me<\/em>, og senere samme \u00e5r udgav de opf\u00f8lgeren,\u00a0With the Beatles<\/em>. Dette album starter rigtig st\u00e6rkt ud med\u00a0It Won’t Be Long<\/em> der er en utrolig f\u00e6ngende, sjov, h\u00e5befuld sang, der klart viser Beatles g\u00f8re, det de er bedst til: at skrive fortr\u00e6ffelige melodier. De lyder meget inspireret af amerikansk rockmusik fra slutningen af 50’erne, navnlig Buddy Holly. Den efterf\u00f8lgende All I’ve Got to Do er en ligeledes fantastisk sang. Den leger rigtig godt med tempoet, og dens charme er helt uimodst\u00e5elig. Disse to f\u00f8rste sange er sunget af John Lennon, men Beatles s\u00f8rger jo altid for at g\u00f8re deres albums dejligt varierede med at skifte forsanger nu og da. Den Paul McCartney-sungne\u00a0All My Loving\u00a0<\/em>er nok pladens bedste sang, og med sin dejlig simple melodi er den ogs\u00e5 noget af det mest f\u00e6ngende, Beatles har lavet. Den er dog s\u00e5 oprigtig og karismatisk, at den aldrig bliver s\u00e5 f\u00e6ngende, at det er irriterende. Den er n\u00e6sten helt perfekt.<\/i><\/p>\n

Den Harrison-skrevne og -sungne\u00a0Don’t Bother Me<\/em> er endnu et eksempel p\u00e5 gruppens utrolige evner som sangskrivere. Den er mere dyster end stort set alt det, gruppen ellers havde lavet dengang, men den fungerer virkelig godt, selv hvis man ikke tager i betragtning, at det er uvant territorium.\u00a0Little Child<\/em>, sunget af Lennon og McCartney i f\u00e6llesskab, er en ret fr\u00e6k lille sag om at byde op til dans. McCartney har selv beskrevet denne som albumfyld, men hvis det skulle v\u00e6re albumfyld, s\u00e5 er det noget af det bedste albumfyld derude. Til geng\u00e6ld ville jeg kalde deres cover af\u00a0Till There Was You<\/em> albumfyld. Den er ret kedelig i deres udgave, selvom McCartney selvf\u00f8lgelig er en fremragende sanger. Faktisk er Beatles generelt ikke s\u00e5 gode til covers, og de mange covers er absolut dette albums svageste side, og Please Mr. Postman\u00a0<\/i>og\u00a0Roll Over Beethoven<\/em>, sunget af henholdsvis Lennon og Harrison, er ikke undtagelser. Den McCarney-sungne\u00a0Hold Me Tight<\/em> er endnu et nummer, som visse af bandets medlemmer virkelig bare ans\u00e5 som fyld, og jeg forst\u00e5r det lidt bedre her. Den er en smule banal, men selv n\u00e5r de ikke rigtig pr\u00f8vede, lavede de rigtig gode melodier.<\/p>\n

Da synger Lennon og Harrison et ret kedeligt cover af\u00a0You’ve Really Got a Hold On Me<\/em>. Denne bliver opfulgt af pladens uden tvivl bedste cover, nemlig en Ringo Starr-sunget udgave af the Rolling Stones-sangen\u00a0I Wanna Be Your Man<\/em>. Denne sang passer meget bedre til Beatles-stilen end de \u00f8vrige covers, og det kan nok have noget at g\u00f8re med at Lennon og McCartney skrev den i f\u00f8rste omgang. Den er dejlig energisk og sjov, og den lyder af ren testosteron. Den bliver s\u00e5 opfulgt af pladens v\u00e6rste cover, der m\u00e5ske oven i k\u00f8bet er en af gruppens allerv\u00e6rste sange.\u00a0Devil In Her Hart<\/em> er virkelig kedelig, og det er bare en lang diskussion mellem kor og Harrison, der kan opsummeres med “jeg har ret” – “nej, jeg har ret”. Den n\u00e6stsidste sang er\u00a0Not a Second Time<\/em>\u00a0med Lennon, og blandt de originale melodier, er denne nok den, der g\u00f8r mindst indtryk p\u00e5 mig. Den er ikke videre d\u00e5rlig, men der sker utrolig lidt. Lennon afslutter slutter albummet af med et sidste cover, denne gang af\u00a0Money (That’s What I<\/em>\u00a0Want)<\/em>. Det er ikke rigtig et d\u00e5rligt cover, og det er rigtig energisk.\u00a0With The Beatles<\/em> er langt fra den bedste Beatles-plade. Hvis du ikke er stor Beatles-n\u00f8rd, der har brug for at h\u00f8re det hele, s\u00e5 kan du nok springe denne over. Men det er trods alt interessant at h\u00f8re, hvad de startede med.<\/p>\n