{"id":60,"date":"2013-01-30T19:46:42","date_gmt":"2013-01-30T18:46:42","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=60"},"modified":"2017-10-22T00:46:43","modified_gmt":"2017-10-21T23:46:43","slug":"280-muddy-waters-folk-singer-1964","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=60","title":{"rendered":"280 – Muddy Waters – Folk Singer (1964)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Muddy Waters er anset af mange som opfinderen af elektrisk blues, og det overraskede derfor mange, at hans album\u00a0Folk Singer<\/em> fra 1964 var et 100% akustisk album. Foruden Waters p\u00e5 guitar har vi her to af blueshistoriens st\u00f8rste andre navne: Willie Dixon p\u00e5 kontrabas og ingen ringere end Buddy Guy til at spille guitar sammen med Waters. Derudover er der ogs\u00e5 en trommeslager ved navn Clifton James. Meget af albummets fokus ligger i forholdet mellem instrumenterne, og dette er klart lige fra \u00e5bningsnummeret, My Home Is in the Delta<\/em>. Det er en helt traditionelt opbygget bluessang, og hvis jeg spillede et cover af den her og nu, s\u00e5 ville der ikke v\u00e6re noget imponerende ved den. Waters l\u00e6gger ogs\u00e5 hele sin sj\u00e6l i sin stemme, og det er bare sk\u00f8nt at h\u00f8re p\u00e5 de dygtige musikere. Det andet nummer,\u00a0Long Distance Call<\/em> er ogs\u00e5 meget imponerende, men det er ret skidt placeret, hovedsageligt fordi den er n\u00e6sten identisk med \u00e5bningsnummeret. Det er samme basgang, samme trommeslag, samme melodi – det er bare lidt dybere. Waters er stadig dygtig i sin vokal, og de andre tre imponerer til stadighed, men de kunne da have \u00e6ndret sangen lidt mere.<\/p>\n

S\u00e5 f\u00e5r man heldigvis en sang som\u00a0My Captain<\/em>, en mere \u00f8mt spillet sang. Der er slet ikke trommer p\u00e5 denne sang, og bassen er meget p\u00e5passelig med at dukke op. Waters f\u00f8les for alvor s\u00e5rbar i denne Dixon-skrevne sang, og de instrumentale passager er virkelig smukke. Der kommer virkelig gang i den med\u00a0Good Morning Little Schoolgirl<\/em>, oprindeligt af Sonny Boy Williamson. Jeg blev introduceret til denne klassiker gennem Waters, og denne fr\u00e6kke lille sang er bare helt f\u00e6nomenalt opf\u00f8rt her. Det er helt seri\u00f8st en fantastisk udgave, og hvis du kan lide originalen, s\u00e5 b\u00f8r du virkelig lytte til Waters-udgaven.\u00a0You’re Gonna Need My Help<\/em> starter med at lyde som en ganske ordin\u00e6r bluessang, men Waters’ behandling er virkelig unik. Guitarsoloen, der begynder midt i sangen er noget af det flotteste, genren har oplevet. Denne plade lyder i det hele taget fedt. Hver eneste streng er s\u00e5 let at h\u00f8re, man kan bare m\u00e6rke sj\u00e6len.\u00a0Cold Weather Blues<\/em> er stort set bare\u00a0My Captain<\/em> om igen og \u00e6rlig talt er\u00a0My Captain\u00a0<\/em>ogs\u00e5 bare bedre, selvom der er nogle flotte \u00f8jeblikke p\u00e5 dette nummer.
\n<\/i><\/p>\n

Big Leg Women<\/em> er endnu en trommel\u00f8s sang, men denne er meget liderlig og fast i rytmen, og at have s\u00e5 fast en rytme helt uden brug af trommer er rigtig flot. Og det lyder ogs\u00e5 fantastisk, helt ulig det meste andet blues-musik. Og hvis man skal blive ved de fr\u00e6kke sange, s\u00e5 er intet nummer fr\u00e6kkere end\u00a0Country Boy<\/em>. Det er faktisk lidt sv\u00e6rt at holde ud at h\u00f8re p\u00e5, hvor fr\u00e6k han er, for det bliver en smule… sexistisk. Det bliver s\u00e5 sexistisk, at jeg er meget overbevist om, at han bare spiller en rolle, dels fordi han bogstavelig talt synger\u00a0“I’ll always treat you wrong”<\/em>. Afslutningsnummeret hedder Feel Like Going Home<\/em>, og det f\u00f8les ikke rigtig som en afslutning, selvom titlen virkelig antyder det. Det er en fin sang, der udnytter Buddy Guy og Muddy Waters’ guitarkundskaber til at skabe meget unikke lyde, men et klimaks ville jeg n\u00e6ppe kalde det. Som med de fleste albums fra f\u00f8r ca. 1965, s\u00e5 er strukturen ikke helt fantastisk. Lyden p\u00e5 denne plade er absolut det mest tiltr\u00e6kkende, for den er stadig fantastisk i dag. I 1964 var dette album epokeg\u00f8rende og unikt. I dag er det stadig imponerende, men det f\u00f8les som s\u00e5 meget andet.<\/p>\n