{"id":598,"date":"2012-08-20T03:00:50","date_gmt":"2012-08-20T02:00:50","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=598"},"modified":"2017-10-19T11:46:23","modified_gmt":"2017-10-19T10:46:23","slug":"423-robert-johnson-king-of-the-delta-blues-singers-vol-ii-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=598","title":{"rendered":"423 – Robert Johnson – King of the Delta Blues Singers, Vol II (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Robert Johnson er nok den mest legendariske figur i bluesmusikken. Han n\u00e5ede kun at optage 29 forskellige sange i sin alt for korte levetid, men disse sange har efterladt vigtige pr\u00e6g i ikke blot n\u00e6sten al bluesmusik siden da, men s\u00e5 utrolig mange forskellige genrer. Red Hot Chili Peppers, Cream, Grateful Dead, The Rolling Stones, Bob Dylan, Fleetwood Mac, Led Zeppelin og Steve Miller er kun f\u00e5 af de mange, der gennem tiden har fortolket\u00a0Robert Johnsons klassiske numre. Alle Robert Johnsons sange blev optaget enten i november 1936 eller juni 1937, hvilket er \u00e6ldre end noget andet, jeg nogensinde har anmeldt.\u00a0I 1961 udgav Columbia Records f\u00f8rste del af opsamlingsserien\u00a0King of the Delta Blues Singers<\/em>, og i 1970 udkom s\u00e5 anden og sidste del. P\u00e5 det andet album finder man dels sange, der ikke er p\u00e5 det f\u00f8rste, og dels finder man alternative udgaver af nogle af etterens sange. Alt i alt er det 16 forskellige Robert Johnson-sange p\u00e5 43 minutter.<\/p>\n

N\u00e5r man lytter til Robert Johnson, er det vigtigt at tage i betragtning, at han optog alle sangene p\u00e5 denne plade for lang tid siden. For rigtig, rigtig, rigtig lang tid siden. Er Elvis og Chuck Berry for gammeldags til dig? S\u00e5 er Robert Johnson nok slet ikke din kop te. Uanset hvor meget de ganske imponerende lydbearbejdelser g\u00f8r, er guitaren stadig ikke helt fantastisk tydelig, og Johnsons stemme lyder h\u00f8jst som var den optaget p\u00e5 en middelm\u00e5dig mikrofon fra 60’erne. Man kan dog stadig klart h\u00f8re, at Johnson er en fantastisk guitarist. Han leger rigtig meget med sit instrument, hvilket faktisk er den mest interessante del af hans musik. Mange af hans sange f\u00f8lger den samme melodi –\u00a0Kind Hearted Woman Blues<\/em>,\u00a0I Believe I’ll Dust My Broom<\/em>,\u00a0Sweet Home Chicago<\/em>,\u00a0Ramblin’ On My Mind\u00a0<\/em>og\u00a0Phonograph Blues<\/em> er blot albummets 5 f\u00f8rste sange, og melodien i versene er den samme p\u00e5 dem alle. Og der er aldrig andre instrumenter til stede end ham og hans guitar, s\u00e5 det handler virkelig om, hvad han g\u00f8r med den guitar, og han g\u00f8r s\u00e5 meget forskelligt, at man ville forvente, at det ville blive et stort roderi. Men det bliver det ikke.<\/p>\n

Da jeg f\u00f8rste gang lyttede til Robert Johnson, syntes jeg, at hans tekster var ufatteligt banale. Det virker de ogs\u00e5, hvis man kigger p\u00e5 dem i al for bogstavelig forstand. Jeg forstod ikke det interessante i en kvinde, der stod og solgte st\u00e6rk mad, eller hvorfor Robert Johnson havde rejer, og hvorfor han gik s\u00e5 meget op i, at de var d\u00f8de. De handler naturligvis ikke om s\u00e5 simple emner. Jeg g\u00e5r ud fra at\u00a0They’re Red Hot<\/em> nok rettere handlede om, hvor livet som omrejsende s\u00e6lger var, og de d\u00f8de rejer fra\u00a0Dead Shrimp Blues<\/em> er nok en metafor for noget – mit eget g\u00e6t ville v\u00e6re impotens. Det st\u00f8rste problem med Robert Johnsons musik, er hvor meget blues har udviklet sig siden hans tid. Han var selvf\u00f8lgelig en af de mest revolutionerende m\u00e6nd i genren, men tiden er vist l\u00f8bet fra hans mange klassikere. Det g\u00f8r ikke, at de ikke er vigtige numre, men det g\u00f8r dem noget sv\u00e6rere at v\u00e6rds\u00e6tte i dag. Men hvis du vil l\u00e6re noget om bluesmusikkens historie, er enten\u00a0The Complete Recordings<\/em> eller de to\u00a0King of the Delta Blues Singers<\/em>-albums oplagte at f\u00e5 lyttet til.<\/p>\n