{"id":590,"date":"2012-08-20T01:00:45","date_gmt":"2012-08-20T00:00:45","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=590"},"modified":"2017-10-19T11:46:05","modified_gmt":"2017-10-19T10:46:05","slug":"426-rage-against-the-machine-the-battle-of-los-angeles-1999","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=590","title":{"rendered":"426 – Rage Against the Machine – The Battle of Los Angeles (1999)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 90’erne var der ingen, der n\u00e6r s\u00e5 voldsomt kunne sige “fuck dig” til magthaverne som Rage Against the Machine. De var med til at g\u00f8re rap-metal til en rigtig popul\u00e6r form for musik, og de var nok det bedste navn i genren. De har udgivet fire albums, alle af ganske h\u00f8j kvalitet, og det tredje,\u00a0The Battle of Los Angeles<\/em>, minder ganske vist rigtig meget om de tidligere ang\u00e5ende b\u00e5de komposition, lyd og lyriske emner, men s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 ang\u00e5ende kvalitet. Ikke et nummer p\u00e5 pladen er d\u00e5rligt, og energien er h\u00f8j hele vejen igennem. Det kunne som s\u00e5dan godt ende med at blive irriterende, men det bliver det faktisk ikke, for de form\u00e5r at v\u00e6re energiske med meget varierende lydstyrker. Nogle gange er det kun en smule hvisken, og andre gange skriger alle instrumenter l\u00f8s af vrede. Der er ikke et d\u00e5rligt nummer p\u00e5 pladen, der er kun numre, der er mere mindev\u00e6rdige end andre. De mest mindev\u00e6rdige er desv\u00e6rre alle i begyndelsen af pladen, men det g\u00f8r ikke s\u00e5 meget, selvom det selvf\u00f8lgelig g\u00f8r sidste halvdel en smule kedelig til sammenligning.<\/p>\n

Rapper Zack de la Rocha er noget af en karakter. Hvis du ikke har noget imod lyden og politikken, kan han let v\u00e6re den afg\u00f8rende faktor i din manglende k\u00e6rlighed til bandet. Hans stemme kan virke alt for beklagende, pessimistisk, hulkende og overdreven. Jeg kan virkelig ikke sige, at han ikke er alt dette, men Rage Against the Machine er en meget vred gruppe, og jeg synes selv, at hans stil passer ret godt til den slags musik. Nogle gange overdriver han s\u00e5 meget, at det er latterligt, men generelt er der ikke mange problemer. Der er dog aldrig nogen problemer med Tom Morellos guitarkundskaber. Hans riffs er rigtig gode, og man kan n\u00e6sten m\u00e6rke hans f\u00f8lelser gennem strengene. Han er heldigvis ofte ret h\u00f8jt i mixet, selv i forhold til vanlig metal, og dette g\u00f8r, at man som lytter l\u00e6gger rigtig meget m\u00e6rke til hans bidrag. Hvis man aldrig har spillet luftguitar til Rage Against the Machine, s\u00e5 har man ikke lyttet nok til dem, og\u00a0The Battle of Los Angeles<\/em> er virkelig godt i det felt. Det er det faktisk ogs\u00e5, hvad ang\u00e5r bassisten Tim Commerford, der faktisk hovedsageligt virker inspireret af funk, hvilket g\u00f8r dem mere interessante end som s\u00e5 at lytte til, s\u00e5 skru gerne op for bassen.<\/p>\n

Tekstuniverset hos\u00a0Rage Against the Machine er altid meget politisk aggressivt, men\u00a0The Battle of Los Angeles<\/em> er is\u00e6r interessant, da teksterne derp\u00e5 er kraftigt inspireret af min yndlingsbog,\u00a01984<\/em> af George Orwell, og et par af sangene citerer endda bogen direkte. Disse tekster er, uanset hvorvidt de citerer stor litteratur, rigtig h\u00e5rdtsl\u00e5ende, og man forst\u00e5r let, at det her betyder meget for gruppen. Noget ret s\u00e6rt ved Rage Against the Machine, er at de som s\u00e5dan bare g\u00f8r den samme ting igen og igen: Zach De La Rocha r\u00e5ber om politik, der er en sektion med minimalt musikalsk akkompagnement, hvor han hvisker, Tom Morello har en forvr\u00e6nget guitarsolo, og disse ting er til stede p\u00e5 n\u00e6sten alle, hvis ikke alle sange p\u00e5 albummet. Men det virker stadig. De har form\u00e5et virkelig at g\u00f8re meget indenfor den formel, som de ellers bare har gentaget s\u00e5 mange gange.\u00a0The Battle of Los Angeles\u00a0<\/em>er et af den slags albums, som man skal<\/i> h\u00f8re med h\u00f8j lydstyrke. Jo h\u00f8jere lydstyrke jo bedre – s\u00e5 l\u00e6nge, det selvf\u00f8lgelig er til at holde ud. Hvis man skruer ned for det, bliver det ret kedeligt. Men med den rigtige lydstyrke, s\u00e5 er det noget af det bedste, 90’ernes metalverden kan give dig.<\/p>\n