{"id":586,"date":"2012-08-19T03:00:37","date_gmt":"2012-08-19T02:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=586"},"modified":"2017-10-19T11:45:53","modified_gmt":"2017-10-19T10:45:53","slug":"427-the-ronettes-presenting-the-fabulous-ronettes-featuring-veronica-1964","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=586","title":{"rendered":"427 – The Ronettes – Presenting the Fabulous Ronettes Featuring Veronica (1964)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Ronettes n\u00e5ede kun at udgive en enkelt plade, men den plade kom til at v\u00e6re en af de st\u00f8rste, legendariske producer Phil Spector nogensinde fik h\u00e6nderne i. Den hed\u00a0Presenting the Fabulous Ronettes Featuring Veronica<\/em>. Denne Veronica er i dag bedre kendt som Ronnie Spector, og at s\u00e6tte hende foran de to andre medlemmer i albumtitlen er faktisk ganske retf\u00e6rdigt. Hun er nemlig en helt fantastisk sanger, hvorfor hun da ogs\u00e5 synger for p\u00e5 samtlige numre. Det f\u00f8rste nummer,\u00a0Walking in the Rain<\/em>, er et af gruppens st\u00f8rste. Det handler om de tr\u00e6k, Ronnie leder efter i en mand, og selvom disse \u00f8nsker som med s\u00e5 mange andre pigegruppesange fra samtiden er ganske overfladiske, er de trov\u00e6rdigt overfladiske, og Phil Spectors produktion er fantastisk. Her kan is\u00e6r bem\u00e6rkes torden- og regneffekterne, der giver sangen liv.\u00a0Do I Love You<\/em> er en mere reel k\u00e6rlighedssang, og Ronnies stemme er helt perfekt her.\u00a0So Young\u00a0<\/em>er et cover af en doo-wop sang fra 1958, og den omhandler et individ, der er for ungt til \u00e6gteskab, som dog \u00f8nsker det. Det er noget mere trov\u00e6rdigt i originalen, hvor det rent faktisk er en teenage-dreng, der synger, men sangen lyder stadig ret godt med the Ronettes.<\/p>\n

(The Best Part Of) Breaking Up<\/em> er en utrolig f\u00e6ngende popsang, der ikke har s\u00e5 megen lyrisk dybde, men det er nok et af pladens bedste eksempler p\u00e5 Phil Spectors produktion, og is\u00e6r mundharmonika-portionen g\u00f8r lyden interessant. I den lidt mere for\u00e6ldede ende af pladen finder man I Wonder<\/i>, der bare handler om at dr\u00f8mme om prinsen p\u00e5 den hvide hest. Den er ellers delvist skrevet af den ganske dygtige\u00a0Ellie Greenwich<\/em>, og jeg kan ikke ben\u00e6gte at melodien stadig er rigtig fed, men teksten er alt for distraherende, is\u00e6r efter gentagne gennemlytninger. Hvis vi dog virkelig skal snakke for\u00e6ldede sange, s\u00e5 er det is\u00e6r tydeligt p\u00e5 deres cover af\u00a0What’d I Say<\/em>, som jeg dog m\u00e5 indr\u00f8mme, lyder ret fedt. Det lyder dog kun fedt, fordi det lyder fuldkommen som originalen, bare med kvindestemme og Phil Spectors produktion. Det er ikke d\u00e5rligt, det f\u00f8les bare un\u00f8dvendigt. Efter den f\u00e5r vi dog den tidl\u00f8se klassiker,\u00a0Be My Baby<\/em>. Denne sang har et helt legendarisk beat, utrolig produktion, og den sidder efterh\u00e5nden s\u00e5 godt fast i mit hoved, at jeg ville kunne synge synkront med sangen, uden at jeg overhovedet h\u00f8rte p\u00e5 andet end de to f\u00f8rste sekunder.<\/p>\n

Anden del af det, jeg kalder\u00a0Baby-trilogien hedder\u00a0You Baby<\/em>, og den er ret banal. Der er meget bedre k\u00e6rlighedssange der ude, og selvom jeg har h\u00f8rt dette album ret ofte, kan jeg slet ikke huske noget af denne sang. Denne selvopfundne trilogi afsluttes med\u00a0Baby I Love You<\/em>, og hvor omkv\u00e6det er rigtig godt, er versene ret trivielle.\u00a0How Does It Feel<\/em>\u00a0er rigtig godt komponeret og helt fantastisk produceret. Det er konsekvent ganske hurtigt, og der sker virkelig meget. Et langsommere nummer er\u00a0When I Saw You<\/em>, og det er endnu et af de numre, der bare forsvinder fuldkommen ud af min hukommelse, s\u00e5 snart, jeg er f\u00e6rdig med at h\u00f8re det, selvom strygerne dog er ganske smukke. Gruppen giver os endnu et un\u00f8dvendigt cover med\u00a0Chapel of Love<\/em>, der desv\u00e6rre afslutter nummeret. Jeg kan ikke ben\u00e6gte, at det lyder godt, men igen, det lyder n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig som Dixie Cups-versionen. Jeg vil dog sige, at jeg foretr\u00e6kker denne udgave, men forskellene er s\u00e5 minimale, at jeg knap nok kan argumentere for, at den ene er bedre end den anden.\u00a0Pretending the Fabulous Ronettes Featuring Veronica<\/em> er absolut ikke et d\u00e5rligt album, is\u00e6r ikke, hvis man er glad for genren, men man skal tage i betragtning, at albummet ikke rigtig endnu var blevet til en kunstform, da den blev udgivet.<\/p>\n