{"id":581,"date":"2012-08-19T02:00:57","date_gmt":"2012-08-19T01:00:57","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=581"},"modified":"2017-10-19T11:45:42","modified_gmt":"2017-10-19T10:45:42","slug":"427-radiohead-kid-a-2000","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=581","title":{"rendered":"428 &#8211; Radiohead &#8211; Kid A (2000)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/428.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2376 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/428-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/428-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/428-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/428-768x768.jpg 768w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/428.jpg 1000w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Radiohead gjorde sig med albummet <i>OK Computer\u00a0<\/i>fra 1997 til et af verdens uden tvivl st\u00f8rste rockbands, og tre \u00e5r efter udgav de et album, som ingen nok havde forventet, at de ville f\u00f8lge op p\u00e5 deres kommercielle succes med. Pladen hed <i>Kid A<\/i>, og det er nok min absolutte yndlingsplade. Den \u00e5bner med den helt fantastiske\u00a0<em>Everything In Its Right Place<\/em>, som virkelig tager mig til en anden verden som lytter. Teksten er fuldst\u00e6ndig vanvittig, Thom Yorkes vokal er intens, og sangen er som helhed ganske mareridtsagtig. Der er meget fylde i musikken, og der er ogs\u00e5 mange elektroniske effekter, der f\u00e5r lyduniverset til at lyde, som om det falder fra hinanden. Titelnummeret er endnu et elektronisk mesterv\u00e6rk. Der sker hele tiden noget nyt et eller andet sted i lyden, og hver gang man lytter til det, finder man nye ting i lyden. Thom Yorkes stemme har et filter p\u00e5 sig, der g\u00f8r hans ord utydelige, men det form\u00e5r aldrig at blive irriterende, da det \u00f8ger stemningen. Da kommer\u00a0<em>The National Anthem<\/em>, der med sin utrolige basgang, Thom Yorkes utrolige stemme og nogle fantastiske, jazzede horn, er noget af en oplevelse. Sangen lyder stresset og paranoid, og den er nok en af de bedste sange, nogen nogensinde har lavet.<\/p>\n<p>Da\u00a0<em>The National Anthem<\/em> bliver rigtig vild mod slutningen, er det dejligt at f\u00e5 noget lidt mere stille, og\u00a0<em>How To Disappear Completely<\/em> har stadig visse ganske h\u00f8jlydte lyde p\u00e5 sig, men disse g\u00f8r kun den stille sang mere dynamisk. Sangen handler om Thom Yorkes reaktion p\u00e5 at v\u00e6re blevet til en af jordens st\u00f8rste rockstjerner, og han er ikke ligefrem for glad for det. Albummet er generelt ikke meget lykkeligt, og det g\u00f8r sig stadig g\u00e6ldende p\u00e5 det instrumentale nummer\u00a0<em>Treefingers<\/em>. Det er et ambient-nummer, og det udnytter helt perfekt rumklang og dynamik. Det er som s\u00e5 meget andet ambient rigtig langsomt, men nummeret udvikler sig stadig til at v\u00e6re utrolig h\u00f8jlydt, og man kan m\u00e6rke megen tumult i lyden. Efter denne kommer\u00a0<em>Optimistic<\/em>, der ironisk nok har en meget dyster lyd. Det er endnu et af de mange utrolige numre, man kan finde p\u00e5 denne plade, og sangen bliver n\u00e6rmest hypnotiserende, n\u00e5r den n\u00e5r det helt enorme klimaks. Da kommer den lettere forvirrede\u00a0<em>In Limbo<\/em>, der f\u00f8les b\u00e5de ret psykotisk og psykedelisk &#8211; og det med stor effekt.<\/p>\n<p>Hele\u00a0<em>Kid A\u00a0<\/em>er bare fantastisk sang efter fantastisk sang, men hvis jeg skulle v\u00e6lge et klart h\u00f8jdepunkt, ville det nok v\u00e6re den intense, paranoide, sindsforvirrede, stressede\u00a0<em>Idioteque<\/em>. F\u00f8lelserne str\u00f8mmer bare ud p\u00e5 det nummer, og man kan m\u00e6rke hver og en virkelig tydeligt.\u00a0<em>Morning Bell<\/em> er et mere stille nummer. Yorke lyder meget opgivende p\u00e5 det, og han g\u00e5r i sp\u00e5ner mod slutningen. Det er et ret trist nummer, og det samme kan man let sige om afslutningsnummeret\u00a0<em>Motion Picture Soundtrack<\/em>. Hvor hele <em>Kid A<\/em> er meget mareridtsagtig, er\u00a0<em>Motion Picture Soundtrack<\/em> mest af alt lyden af at v\u00e5gne; at v\u00e5gne fra noget helt forf\u00e6rdeligt. ca. et minut efter, <em>Motion Picture Soundtrack<\/em> slutter, kommer et skjult nummer i form af en ganske kort ambient-outro, der afslutter dette fantastiske album. <i>Kid A\u00a0<\/i>er mit absolutte yndlingsalbum, fordi der er s\u00e5 meget stemning, s\u00e5 st\u00e6rk sangskrivning, s\u00e5 god dynamik, s\u00e5 effektiv struktur og s\u00e5 perfekt helhed. Intet album, jeg nogensinde har h\u00f8rt, er bedre, og jeg kommer nok aldrig til at h\u00f8re noget, jeg kommer til at holde af i n\u00e6r s\u00e5 h\u00f8j grad.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/jX-fDKWGbRs\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Radiohead gjorde sig med albummet OK Computer\u00a0fra 1997 til et af verdens uden tvivl st\u00f8rste rockbands, og tre \u00e5r efter udgav de et album, som ingen nok havde forventet, at de ville f\u00f8lge op p\u00e5 deres kommercielle succes med. Pladen &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=581\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1354,1476],"tags":[318,156,125,126,322],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/581"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=581"}],"version-history":[{"count":6,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/581\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2378,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/581\/revisions\/2378"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=581"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=581"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=581"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}