{"id":579,"date":"2012-08-19T01:00:40","date_gmt":"2012-08-19T00:00:40","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=579"},"modified":"2017-10-19T11:45:33","modified_gmt":"2017-10-19T10:45:33","slug":"429-gram-parsons-grievous-angel-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=579","title":{"rendered":"429 – Gram Parsons – Grievous Angel (1974)"},"content":{"rendered":"

Gram Parsons var medlem af f\u00f8rst the International Submarine band, da the Byrds og derefter the Flying Burrito Brothers, hvorefter han udgav to soloplader. Den sidste af disse, Grievous Angel, blev desv\u00e6rre ogs\u00e5 det sidste han nogensinde optog, da han uheldigvis d\u00f8de i 1973, f\u00e5 m\u00e5neder f\u00f8r albummet blev udgivet. Gram Parsons var en af pionererne indenfor country-rock, og jeg vil som s\u00e5 ofte sige, at f\u00f8r anmeldesen kan skride frem, er det vigtigt at vide, at country slet ikke er min genre. Derfor hj\u00e6lper det slet ikke, at \u00e5bningsnummeret er et n\u00e6sten rendyrket countrynummer ved navn\u00a0Return of the Grievous Angel<\/em>. Af en countrysang at v\u00e6re, er den dog ikke s\u00e5 ringe endda. Parsons l\u00e6ngsel er rigtig tydelig, og Emmylou Harris er rigtig dygtig p\u00e5 backingvokal. Jeg ved egentlig ikke helt, om jeg ville kalde det en backingvokal, n\u00e5r det kommer til stykket, for hun er ualmindeligt langt fremme i mixet. Og det er kun godt, for Parsons er ikke en specielt dygtig sanger. Harris medvirker derfor ogs\u00e5 heldigvis p\u00e5 langt de fleste af pladens numre.<\/p>\n

Derefter kommer\u00a0Hearts On Fire<\/em>, der indeholder lidt flere rockelementer. Den er bare lidt kedelig. Den er rimelig f\u00f8lelsesrig for en stund, men efter noget tid, ender den med at vade lidt rundt i den samme kedelige suppedas. Der bliver heldigvis fulgt op p\u00e5 dette med\u00a0I Can’t Dance<\/em>, der er en n\u00e6sten perfekt blanding mellem country og rock. Den er v\u00e6ldig sjov, og countryelementerne g\u00f8r den kun mere stemningsrig. Denne bliver fulgt op med den stille\u00a0Brass Buttons<\/em>, hvorp\u00e5 man for en gangs skyld ikke st\u00f8der p\u00e5 fru Harris. Den f\u00f8les udmattet og langt nede p\u00e5 jorden, og selvom den for mig bliver ret kedelig, ville jeg let kunne forst\u00e5, hvis man bliver fuldst\u00e6ndig forelsket i den. Denne bliver efterfulgt en i starten lige s\u00e5 stille sang ved navn gang\u00a0$1000 Wedding<\/em>, der dog bliver mere h\u00f8jlydt med tiden, hvilket skaber god dynamik. Det er faktisk ikke et d\u00e5rligt nummer overhovedet, det har interessante ordvalg og rigtig god instrumentation. Bagefter kommer en live-medley af den energiske country-klassiker\u00a0Cash on the Barrelhead<\/em> og den stille Byrds-sang\u00a0Hickory Wind<\/em>. Og med publikum p\u00e5, bliver\u00a0Cash on the Barrelhead\u00a0<\/em>faktisk ganske underholdende, men\u00a0Hickory Wind<\/em> g\u00f8r lige s\u00e5 lidt for mig her, som den gjorde med the Byrds. Den er bare kedelig og s\u00e6tter albummet i tomgang.<\/p>\n

Love Hurts<\/em> er derimod en ganske r\u00f8rende lille sang, oprindeligt af the Everly Brothers. Den er blevet fortolket af rigtig mange, men min yndlingsudgave er overraskende nok denne. Parsons og Harris synger smukt sammen i en helt utrolig harmoni. Det er lidt ufatteligt, at den lyder s\u00e5 godt, for Parsons er virkelig ikke en dygtig sanger, men han lyder formidabel her.\u00a0Las Vegas<\/em> er en ganske sjov sang om at spille alle sine penge v\u00e6k. Okay, emnet er m\u00e5ske ikke s\u00e5 morsomt, men den er absolut i den gode ende af albummet. Afslutningsnummeret,\u00a0In My Hour of Darkness<\/em>\u00a0har en meget kraftig vokalharmoni, der dog denne gang fuldkommen \u00f8del\u00e6gges af Parsons stemme. Harmonien er nok sangens svageste punkt, for man bliver hurtigt godt tr\u00e6t af den, selvom den er ret s\u00f8d i starten. Derudover er der ikke helt nok musikalske ideer p\u00e5 den, til at jeg helt kan sige, at den er noget for mig. Grievous Angel<\/i> er et overraskende godt album. Som en, der ikke normalt kan lide noget, der har noget med country at g\u00f8re, s\u00e5 kunne jeg nok ikke blive gladere for det. Der er stadig meget, jeg ikke kan lide, men det gode er langt bedre, end jeg turde h\u00e5be p\u00e5.<\/p>\n