{"id":576,"date":"2012-08-18T03:00:52","date_gmt":"2012-08-18T02:00:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=576"},"modified":"2017-10-19T11:45:27","modified_gmt":"2017-10-19T10:45:27","slug":"430-cheap-trick-at-budokan-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=576","title":{"rendered":"430 – Cheap Trick – At Budokan (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Cheap Trick var et nogenlunde popul\u00e6rt band i Amerika og Europa i 70’erne – men i Japan var de helt enorme, s\u00e5 det var der, deres f\u00f8rste live-album blev optaget, helt specifikt Budokan-arenaen i Tokyo. P\u00e5 denne plade spiller de 5 sange fra deres andet album, In Color<\/i>, hvorp\u00e5 man ogs\u00e5 kan finde mange af deres bedste melodier. De \u00e5bner med en af disse,\u00a0Hello There<\/em>, som ganske ofte er deres \u00e5bningsnummer til koncerter, da det er energisk, s\u00e6tter gang i publikummet, ikke varer specielt l\u00e6nge og ganske tydeligt siger goddag til publikummet. Derefter kommer endnu en sang fra In Color<\/i>, denne gang Come On, Come On<\/i>, og den lyder federe, end den nogensinde har gjort. Man kan let m\u00e6rke festen blive sparket rigtig godt i gang. Efter dette spiller de\u00a0den dengang hidtil uudgivne\u00a0Lookout<\/em>, og selvom publikummet selvf\u00f8lgelig ikke havde nogen chance for at kende nummeret, blev det til noget af en fest. Rick Nielsens guitarsolo fik is\u00e6r sat gang i publikummet.<\/p>\n

F\u00e5 numre p\u00e5 albummet s\u00e6tter n\u00e6r s\u00e5 godt gang i publikkummet som\u00a0Big Eyes<\/em>, hvor Rick Nielsen laver en meget atypisk omend helt utrolig guitarsolo, og Robin Zander synger om, at han falder for store \u00f8jne, hvilket er ret ironisk, n\u00e5r hans publikum jo hovedsageligt havde ret sm\u00e5 af slagsen. Cheap Trick havde p\u00e5 studiepladerne aldrig lavet noget, der var l\u00e6ngere end 5\u00bd minut. Det var de dog ikke bange for at g\u00f8re med endnu en hidtil uudgiven sang ved navn\u00a0Need Your Love<\/em>, der ganske vist varer n\u00e6sten 9 minutter, men tiden flyver virkelig, n\u00e5r man er i selskab med god musik. Det her er Rick Nielsens nummer. Intet mindre. De andre spiller selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 p\u00e5 det, men langt st\u00f8rstedelen af sangen er bare helt utrolige guitarsoloer. Hvis jeg lige bliver lidt ved de lange guitarsoloer, s\u00e5 er det lige det, de f\u00f8rste 2 minutter af deres cover af Fats Dominos\u00a0Ain’t That A Shame<\/em>\u00a0best\u00e5r af. Rick Nielsen lyder uden tvivl ikke som en d\u00e5rlig guitarist p\u00e5 studiepladerne, men her lyder han vanvittigt godt.
\n<\/i><\/p>\n

Hvis man virkelig vil se, hvor meget en liveudgave kan overg\u00e5 en studieudgave, skal man ikke kigge l\u00e6ngere end\u00a0I Want You to Want Me<\/em>, der faktisk altid har v\u00e6ret en af de bedste Cheap Trick-sange, men den n\u00e5r helt utrolige h\u00f8jder p\u00e5 denne plade, hvor Robin Zander ikke blot lyder mere oprigtig end nogensinde, men der sker n\u00e6sten altid et eller andet nyt interessant p\u00e5 guitaren. De f\u00f8lger op p\u00e5 denne med en dengang ganske nyligt udgivet sang, der i dag er et af deres mest kendte sange;\u00a0Surrender<\/i>, er en rigtig energisk, f\u00f8lelsesrig sang i denne udgave. Det er m\u00e5ske bandets bedste v\u00e6rk, og som man l\u00e6rer den bedre at kende, bliver den hurtigt umulig ikke at nynne lidt med p\u00e5. Bandet siger farvel med Goodnight Now<\/i>, en afslutningsudgave af\u00a0Hello There<\/em>, men som med s\u00e5 mange koncerter, kan bandet ikke dy sig for at spille et ekstranummer. Og intet nummer kunne g\u00f8re det job bedre end\u00a0Clock Strikes Ten<\/em>, som nok er en af de bedste sange fra\u00a0In Color<\/em>. Det er igen en fed fortolkning af sangen, og man begynder lidt at \u00e6rge sig over at denne oplevelse er slut nu. Man f\u00e5r lidt lyst til at se dem live, efter man har h\u00f8rt s\u00e5dan en god plade.<\/p>\n