{"id":565,"date":"2012-08-18T02:56:14","date_gmt":"2012-08-18T01:56:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=565"},"modified":"2017-10-19T11:45:17","modified_gmt":"2017-10-19T10:45:17","slug":"431-diana-ross-the-supremes-anthology-2001","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=565","title":{"rendered":"431 – Diana Ross & the Supremes – Anthology (2001)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Diana Ross, Florence Ballard, Mary Wilson og mange andre har gennem tiden v\u00e6ret medlemmer af R&B–pigegruppen, the Supremes. De var et af de st\u00f8rste navne i l\u00f8bet af 60’erne og 70’erne med sange som\u00a0You Can’t Hurry Love<\/em>,\u00a0Baby Love<\/em>,\u00a0Where Did Our Love Go<\/em>, You Keep Me Hangin’ On<\/i>,\u00a0Stop! In the Name of Love<\/em>\u00a0og\u00a0Come See About Me\u00a0<\/em>– alle utrolig f\u00e6ngende k\u00e6rlighedssange. Og disse blev med mange andre sange, ogs\u00e5 oftest om k\u00e6rlighed, samlet p\u00e5\u00a0Anthology\u00a0<\/em>i 1974. Denne plade er s\u00e5 udkommet i forskellige udgaver i 1986, 1995 og senest i 2001. Og i dag anmelder jeg s\u00e5 2001, der er rigtig lang. Hele 50 forskellige sange er at finde p\u00e5 den. Det enorme antal s\u00f8rger selvf\u00f8lgelig for, at man opdager masser af sange, man ellers ikke ville kende til. Og jeg er absolut glad for nu at kende til\u00a0When The Lovelight Starts Shining Through His Eyes<\/em>,\u00a0I Want a Guy<\/em>,\u00a0In and Out of Love<\/em>,\u00a0I Hear a Symphony<\/em>, Desv\u00e6rre er der ogs\u00e5 mange sange p\u00e5 pladen, som bare ikke er s\u00e5 fantastiske igen: Buttered Popcorn<\/i>,\u00a0The Tears<\/em>\u00a0deres covers af\u00a0Bewitched, Bothered and Bewildered<\/em>, A Hard Day’s Night\u00a0<\/i>og Whistle While You Work<\/i>, bare for at n\u00e6vne nogle eksempler.<\/p>\n

Opsamlingen er desv\u00e6rre ogs\u00e5 kronologisk opbygget. Det er virkelig skidt for albummet, for man f\u00e5r det allerbedste lige efter hinanden, og de fleste skal nok et godt stykke ind i pladen, f\u00f8r de kan genkende et nummer. Midten af Disc 1 er derfor en ren hitparade. Starten og slutningen af denne er knap s\u00e5 kendte sange, men man opdager ofte nogle sande guldkorn. Disc 2 er derimod en lidt lunken aff\u00e6re meget af tiden. Det er ret cool, n\u00e5r de spiller sammen med The Temptations, og der er uden tvivl ogs\u00e5 mange gode sange, som de lavede p\u00e5 egen h\u00e5nd. Der er dog desv\u00e6rre ogs\u00e5 en del sange, der ikke lyder af andet end dollartegn. Der er en god portion af deres senere karriere, som bare er det rene samleb\u00e5ndsarbejde. Medlemmer kom og gik ogs\u00e5 meget i l\u00f8bet af is\u00e6r gruppens senere \u00e5r, s\u00e5 det er n\u00e6rmest en smule trist at lytte p\u00e5 side to. Det er ikke decideret forf\u00e6rdeligt, men det er rigtig ordin\u00e6rt. Supremes var i de f\u00f8rste to tredjedele af 60’erne nogle rigtig friske unge kvinder, der arbejdede sammen med nogle helt fantastiske sangskrivere om at lave sublime popsange. I slutningen af 60’erne var de bare pinlige fors\u00f8g p\u00e5 at g\u00f8re deres storhed igen.<\/p>\n

I 1967 forlod Florence Ballard dem, og hendes stemme var m\u00e5ske gruppens smukkeste. Og selvom Diana Ross og Mary Wilson stadig var der, f\u00f8ltes det ikke rigtig som the Supremes l\u00e6ngere – det f\u00f8ltes dog som en ganske god efterligning. Sangskriverne lod ogs\u00e5 til at s\u00e6nke ambitionerne, n\u00e5r Ballards smukke stemme ikke l\u00e6ngere var en del af gruppen, men de var uden tvivl stadig dygtife. I 1970 forlod Diana Ross dem s\u00e5 ogs\u00e5, og nu var det bare pinligt. Efter, du p\u00e5 Disc 2 har h\u00f8rt\u00a0Someday We’ll Be Together<\/em>, s\u00e5 skal du bare sige tak for nu. Resten \u00a0af cd’en er ikke noget at skrive hjem om. Det er ganske vist optaget efter Diana Ross-\u00e6raen, men det f\u00f8les som om, pigegruppegenren bliver skruet 10 \u00e5r l\u00e6ngere tilbage. Det er nok heller ikke helt tilf\u00e6ldigt, for det er mest af alt covers af sange fra starten af 60’erne. Og det er ikke engang specielt gode covers. Jeg kan is\u00e6r som stor Beatlesn\u00f8rd sige, at jeg er ekstremt skuffet over deres behandling af\u00a0A Hard Day’s Night<\/em>. Den mangler alt sin styrke, og is\u00e6r guitarsoloen er her helt til grin. Hvis du er stor Supremes-fan, s\u00e5 er\u00a0Anthology\u00a0<\/em>nok noget for dig, men den er s\u00e5 langt fra perfekt. Der er n\u00f8rde-guf til n\u00f8rderne, men en god lytteoplevelse f\u00e5r man kun rigtigt p\u00e5 f\u00f8rste cd.<\/p>\n