{"id":556,"date":"2012-08-18T01:00:15","date_gmt":"2012-08-18T00:00:15","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=556"},"modified":"2017-10-19T11:45:00","modified_gmt":"2017-10-19T10:45:00","slug":"432-peter-wolf-sleepless-2002","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=556","title":{"rendered":"432 – Peter Wolf – Sleepless (2002)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Peter Wolf var forsanger i the J. Geils band, der var et ganske succesfuldt band i 70’erne. I 1984 udgav han s\u00e5 sit f\u00f8rste album uden resten af bandet ved navn\u00a0Lights Out<\/em>, og med et par \u00e5rs mellemrum mellem hvert album, form\u00e5ede han at blive ret konsekvent som solonavn. I 2002 udgav han s\u00e5 Sleepless<\/em>, og p\u00e5 den var der ret mange ganske gode numre. Albummet starter med den dystre, spansk inspirerede Growin’ Pain<\/i>, hvor Wolf fort\u00e6ller om stofmisbrug og dets p\u00e5virkning p\u00e5 ham selv og hans medmennesker. Han opf\u00f8lger denne med et cover af countrysangen\u00a0Nothin’ But the Wheel<\/em>\u00a0af Patti Loveless, hvor han synger sammen med selveste Mick Jagger. Den f\u00e5r mere et pr\u00e6g af soft-rock p\u00e5 Wolfs udgave, og man kan ret let h\u00f8re hvor mange f\u00f8lelser, der is\u00e6r mod slutningen str\u00f8mmer igennem de to karismatiske sangere. S\u00e5 kommer en mere sentimental sang ved navn\u00a0A Lot of Good Ones Gone<\/em>. Denne lyder meget som noget, Jackson Browne kunne have lavet, og endda som noget af det bedste, han kunne finde p\u00e5. S\u00e5 kommer et cover af soul-sangen\u00a0Never Like This Before\u00a0<\/em>af William Bell. Hans fortolkning lyder meget som noget af The Rolling Stones – is\u00e6r som Beast of a Burden<\/em>. N\u00e6sten, s\u00e5 det n\u00e6rmer sig plagiat, n\u00e5r han synger\u00a0“never”\u00a0<\/em>igen og igen – men det lyder stadig fedt.<\/p>\n

Wolf forts\u00e6tter latino-lyden fra \u00e5bningsnummeret p\u00e5 Run Silent, Run Deep<\/i>. Han bliver meget bitter og med linjer som “Lady, you’re dyin’ of thirst, and soon you’ll be drownin’ in Hell”<\/em>\u00a0bliver man suget godt ind i dette dystre univers. Han f\u00f8lger godt op p\u00e5 dette med et cover af\u00a0Otis Rush-sangen\u00a0Homework<\/em>. I Wolfs udgave minder den mere om de gamle akustiske bluessangere som Leadbelly, John Lee Hooker og Robert Johnson – den f\u00f8les ganske autentisk, og Wolf kan uden tvivl sine bluesklassikere. Han f\u00f8lger den op med en noget mere poleret sang; \u00a0Five O’Clock Angel\u00a0<\/i>er ganske r\u00f8rende, og man kan ikke lade v\u00e6re med at smile en smule af den.\u00a0Hey Jordan<\/em> har meget den samme lyd, men den er nok den sang p\u00e5 albummet, der g\u00f8r mindst for mig. Den er en ganske s\u00f8d historie om et k\u00f8nsforvirret individ, men Wolf tager ikke rigtig historien nogen vegne. Han s\u00e6tter dog godt gang i musikken igen p\u00e5\u00a0Too Close Together<\/em>, hvor han med Keith Richards fra The Rolling Stones p\u00e5 guitar fortolker Sonny Boy Williamson p\u00e5 rigtig energisk vis.<\/p>\n

Han byder da p\u00e5 et n\u00e6sten rendyrket countrynummer ved navn\u00a0Some Things You Don’t Want to Know<\/em>. Jeg er ikke den store country-fan, og dette nummer er virkelig ikke en undtagelse. Der sker ikke rigtig noget rent musikalsk, og der bliver ikke lagt specielt meget f\u00f8lelse i. Det g\u00f8r der til geng\u00e6ld p\u00e5\u00a0Oh Marianne<\/em>. Den er en ret oprigtig ballade, som Wolf f\u00e5r til at lyde ret s\u00e5 sentimental. Det er i \u00f8vrigt endnu en kraftig latino-lyd, hvilket g\u00f8r sangen meget mere eksotisk end ellers. Wolf lyder rigtig charmerende, og den er ret sv\u00e6r at v\u00e6re vred p\u00e5. Han afslutter\u00a0Sleepless<\/em> med et titelnummer. Det er ikke et ringe nummer, og det runder ret godt albummet af. Peter Wolf er en rigtig dygtig musiker. Han kan udfolde sig i mange forskellige genrer, og det hele lyder stadig ret godt. Det er dog ikke alle sange p\u00e5\u00a0Sleepless<\/em>, der er lige gode, men en hel del fortjener mere anerkendelse, end de f\u00e5r.\u00a0Sleepless\u00a0<\/em>kan anbefales til is\u00e6r fans af J. Geils Band, The Rolling Stones eller Jackson Browne. Han g\u00f8r musikalsk ikke noget specielt unikt, men han kan virkelig sit kram.<\/p>\n