{"id":547,"date":"2012-08-17T02:00:51","date_gmt":"2012-08-17T01:00:51","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=547"},"modified":"2017-10-19T11:44:46","modified_gmt":"2017-10-19T10:44:46","slug":"434-the-police-outlandos-damour-1978","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=547","title":{"rendered":"434 – The Police – Outlandos d’Amour (1978)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 1978 debuterede rocktrioen The Police med\u00a0Outlandos d’Amour<\/em>, der flot blander mange forskellige genrer, her is\u00e6r punk, new wave og reggae – men den er p\u00e5 samme tid ofte ganske poppet. Den \u00e5bner med sangen\u00a0Next to You<\/em>, der ogs\u00e5 har kraftige blueselementer. De mest fremtr\u00e6dende instrumenter p\u00e5 denne l\u00e6ngende k\u00e6rlighedssang er guitar og trommer, hvilket er sp\u00f8jst, for den er som s\u00e5 meget andet p\u00e5 albummet skrevet udelukkende af bassist og forsanger\u00a0Sting<\/em>, hvis stemme er helt perfekt til s\u00e5 h\u00f8jlydte f\u00f8lelser. S\u00e5danne f\u00e5r vi endnu flere af, n\u00e5r vi g\u00e5r hen til sang to, der ligeledes handler om l\u00e6ngsel i form af\u00a0So Lonely<\/i>. Det er en af de mere reggae-inspirerede sange p\u00e5 pladen, men det forhindrer den ikke i at hive Sting ganske kortvarigt ind p\u00e5 mundharpe. Det er en ret s\u00e6r portion, for han f\u00e5r aldrig rigtig spillet specielt meget p\u00e5 den. Mundharpen forsvinder stort set s\u00e5 snart den er kommet. En sand klassiker kommer da med\u00a0ludderballaden\u00a0Roxanne<\/em>, der er den bedste sang om et forhold med en prostitueret, jeg kan komme i tanker om, og Stings f\u00f8lelser str\u00f8mmer bare ud.<\/p>\n

Generelt spiller kun Sting, Andy Summers og Stewart Copeland p\u00e5 denne plade, men de har et g\u00e6steklaver p\u00e5 to numre, hvor det f\u00f8rste er\u00a0Hole in My Life<\/em>, der \u00e6rlig talt er lidt for kluntet til min smag, i hvert fald n\u00e5r vi snakker de ret lange vers. M\u00e5 dog indr\u00f8mme, at omkv\u00e6det er ret sejt, og mod enden sker der ret seje ting med sangens ellers ret simple struktur. En noget mere helst\u00f8bt sang er\u00a0Peanuts<\/em>, som Sting skrev sammen med trommeslager Stewart Copeland. Herp\u00e5 bliver punkelementerne rigtig tydelige. Sting bliver ret vred, og resten af bandet kan ogs\u00e5 finde p\u00e5 at g\u00e5 lidt amok. Is\u00e6r Andy Summers f\u00e5r virkelig mulighed for at vise sig. Den er ret undervurderet blandt Police-sange, hvis du sp\u00f8rger mig, og det er nok en af de bedste p\u00e5 pladen. Sting g\u00e5r i sp\u00e5ner p\u00e5\u00a0Can’t Stand Losing You<\/em>, der virkelig er en simpel sang, men den f\u00e5r udnyttet det hele meget bedre end f.eks.\u00a0Hole In My Life<\/em> gjorde. S\u00e5 kommer Truth Hits Everybody<\/i>, der er en af de mest energiske sange p\u00e5 pladen. Omkv\u00e6det er nok lidt for ensformigt, s\u00e5 man ender med at blive lidt tr\u00e6t af den, n\u00e5r det til sidst bliver gentaget igen og igen.<\/p>\n

P\u00e5\u00a0Born In the 50’s<\/em> er der tydelige musikalske inspirationer fra musikken fra de sene 60’ere, hvor Sting var en ung mand. Sangen fort\u00e6ller historien om en generation, men jeg tror ikke helt, de vidste, hvor de ville hen med det. Konklusionen ender bare med at v\u00e6re, at ting er, som de er.\u00a0Be My Girl – Sally<\/em> er i starten en s\u00e5 latterligt simpel popsang, at man ikke rigtig kan tage den seri\u00f8st. Da giver Andy Summers os noget spoken word og et jazzet improvisationsklaver. Det er nok pladens s\u00e6reste punkt, men det er sv\u00e6rt ikke at lade sig fascinere af det. Og s\u00e5 varer det heller ikke lang nok tid til at blive irriterende. Afslutningsnummeret, Masoko Tanga, er opf\u00f8rt p\u00e5 noget, der efter egen antagelse nok er et vr\u00f8vlesprog. Det nummer er faktisk ogs\u00e5 meget jazzet, og vokalen er mixet ret lavt, s\u00e5 den faktisk bev\u00e6ger sig p\u00e5 b\u00f8lgel\u00e6ngde med instrumenterne. Det er et ret godt nummer, selvom det langt fra er den vanlige Police-stil.\u00a0Outlandos d’Amour<\/em> er et rigtig godt album. Det er farverigt og eksotisk til trods for det lave antal musikere, og den ofte ret simple musik. Der er liv og sj\u00e6l i optr\u00e6denerne, og det lyder ikke rigtig som noget andet, tiden havde at byde p\u00e5 – end ikke som senere Police-albums.<\/p>\n