{"id":539,"date":"2012-08-16T03:00:07","date_gmt":"2012-08-16T02:00:07","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=539"},"modified":"2017-10-19T11:44:14","modified_gmt":"2017-10-19T10:44:14","slug":"436-brian-eno-here-come-the-warm-jets-1974","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=539","title":{"rendered":"436 – Brian Eno – Here Come the Warm Jets (1974)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Brian Eno er en af rockhistoriens st\u00f8rste producere. For blot at n\u00e6vne nogle eksempler, har han produceret albums for Talking Heads, David Bowie, Devo, Roxy Music, U2 og Coldplay, og han har skam ogs\u00e5 udgivet nogle albums p\u00e5 egen h\u00e5nd, hvoraf det f\u00f8rste var\u00a0Here Come the Warm Jets\u00a0<\/em>fra 1974. Albummet starter ud med en larmende, grov sang, hvor vokalen er rigtig lavt i mixet i forhold til et vanligt rocknummer. Sangen har det abstrakte navn\u00a0Needles in the Camel’s Eye<\/em>, og den er ganske syret. Det er albummet generelt, og det beviser\u00a0The Paw Paw Negro Blowtorch\u00a0<\/em>ogs\u00e5 ganske godt. I denne er Enos vokal mixet meget h\u00f8jere, og den er rigtig forvr\u00e6nget – og hvem kan ogs\u00e5 forglemme synthesizersoloen, der lyder som om, den var spillet p\u00e5 et pivedyr. Det bliver dog endnu sk\u00f8rere p\u00e5 Baby’s On Fire<\/i>. Alene \u00e5bningslinjerne er sk\u00f8re:\u00a0“Baby’s on fire, throw her in the water<\/em>“<\/em>\u00a0– det er fuldkommen genialt. Instrumentationen er som s\u00e5 ofte med Eno ganske abstrakt, og et af albummets h\u00f8jdepunkter er s\u00e5 sandelig ogs\u00e5 denne sangs guitarsolo, der er spillet af ingen ringere end Robert Fripp fra King Crimson.<\/p>\n

Cindy Tells Me\u00a0<\/em>er i grunden en af de mere traditionelle sange p\u00e5 pladen, men Enos guddommelige evner p\u00e5 synthesizeren bliver stadig brugt til fulde, og efter at h\u00f8re hans stemme v\u00e6re s\u00e5 sk\u00e6v i et stykke tid, er det dejligt at v\u00e6re i nogle mere s\u00e6dvanlige rammer. Og det lyder heldigvis stadig ubetinget som Eno. Han r\u00f8rer ved den mere psykedeliske ende af musikken p\u00e5\u00a0Driving Me Backward<\/em>s<\/em>, hvor en ganske sindsforvirret vokal danser rundt p\u00e5 nogle ganske f\u00e5 klaverakkorder, og senere i sangen kommer Robert Fripp tilbage for at leverer endnu en fantastisk guitarsolo, som oven i k\u00f8bet forts\u00e6tter, n\u00e5r Eno vender tilbage til at synge.\u00a0On some Faraway Beach<\/em> forts\u00e6tter i et decideret smukt samarbejde mellem klaver og synthesizer i n\u00e6sten tre minutter, f\u00f8r Eno endelig beslutter sig for at synge. Det er et rigtig f\u00f8lelsesrigt og dr\u00f8mmende nummer, og det er et af de bedste p\u00e5 pladen.\u00a0Blank Frank\u00a0<\/em>er et meget barokt nummer, selv i sammenligning med resten af albummet. Mod midten kommer der helt fantastiske synthesizerstykker. Og igen er Enos stemme bindegal, mens Fripps solo er helt utrolig.<\/p>\n

S\u00e5 kommer\u00a0Dead Finks Don’t Talk<\/em>, der skifter mellem mange forskellige teksturer og rytmer. Sangen udvikler sig rigtig meget, og Enos kreativitet viser sig hele tiden frem i nye afskygninger. Det er et af pladens h\u00f8jdepunkter for mig, fordi den rammer s\u00e5 meget forskelligt i musikken p\u00e5 en gang. Eno bliver en smule sentimental p\u00e5 den langsomme\u00a0Some Of Them Are Old<\/em>, der b\u00e5de skinner rigtig godt i den nostalgiske vokalportion, men noget af det bedste p\u00e5 albummet er den instrumentale portion af denne sang. En filtreret saxofon spiller flot sammen med en meget sp\u00f8js slideguitar. Eno v\u00e6lger da at afslutte med et titelnummer. Som ethvert andet nummer p\u00e5\u00a0Here Come the Warm Jets<\/em>\u00a0er det rigtig smukt, og der bliver leget rigtig meget med instrumenterne. Det k\u00f8rer faktisk fuldst\u00e6ndig instrumentalt i starten, men som denne fantastiske sang bev\u00e6ger sig fremad, kommer vokaler p\u00e5 sammen med rytmeinstrumenterne, og det runder flot det velstrukturerede, dynamiske, kreative, smukke, n\u00e6sten perfekte album af, som er Brian Enos\u00a0Here Come the Warm Jets<\/em>.<\/p>\n