{"id":535,"date":"2012-08-16T02:00:14","date_gmt":"2012-08-16T01:00:14","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=535"},"modified":"2017-10-19T11:44:06","modified_gmt":"2017-10-19T10:44:06","slug":"437-george-harrison-all-things-must-pass-1970","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=535","title":{"rendered":"437 – George Harrison – All Things Must Pass (1970)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I the Beatles havde frontguitarist George Harrison ikke specielt stor rolle som sangskriver, og det er rigtig synd, for han er slet ikke d\u00e5rlig i den rolle. Store klassikere som\u00a0When My Guitar Gently Weeps<\/em>, Something<\/em>, Here Comes the Sun<\/em> og Within You Without You<\/i>, men desv\u00e6rre stjal Lennon og McCartney ofte lyset fra ham, og de lavede faktisk en regel, om at Harrison kun m\u00e5tte lave en eneste sang per side p\u00e5 en plade. Han lavede s\u00e5 ogs\u00e5 nogle plader p\u00e5 egen h\u00e5nd i bandets sene \u00e5r, og efter de gik hvert til sit, kunne han endelig fokusere fuldst\u00e6ndig p\u00e5 en soloplade. Resultatet af alt dette arbejde kom s\u00e5 i form af\u00a0All Things Must Pass<\/em>, der i sin oprindelige form strakte sig over 3 vinylplader, hvilket var et ganske sj\u00e6ldent syn! De to f\u00f8rste dannede selve\u00a0All Things Must Pass<\/em>, og den tredje fik navnet\u00a0Apple Jam<\/em>. Apple Jam<\/i> best\u00e5r mest af alt af nogle improviserede stykker, der opstod mens Harrison og bandet jammede. De er rigtig gode, og de viser rigtig flot, hvor dygtige musikere vi har at g\u00f8re med, og is\u00e6r Harrison selv g\u00f8r det virkelig godt p\u00e5 guitar.<\/p>\n

De to f\u00f8rste sider oser dog ogs\u00e5 ligeledes af kreativitet i en n\u00e6rmest eksplosiv grad. Harrison roder sig ud i utrolig mange forskellige stilarter, men han s\u00f8rger for at holde albummet dynamisk nok, til at man kan sluge det hele. Selvom der er langt mellem Dylan-coveret\u00a0If Not For You<\/em>, der egentlig ikke lyder forf\u00e6rdelig anderledes fra Dylans udgave, og Art of Dying<\/i>, der har en rimelig klar diskolyd, til trods for at disko slet ikke var opst\u00e5et endnu, har det hele tiden George Harrisons pr\u00e6g. Det er lidt som hvordan the Beatles lavede musik i s\u00e5 mange genrer, mens de oven i k\u00f8bet revolutionerede en god portion af dem, samtidig med at de altid l\u00f8d som the Beatles. George Harrison skrev ganske vidst nogle ganske gode melodier, men hans tekster er ikke altid specielt mindev\u00e6rdige. Ikke at han ikke kan skrive gode tekster, Beware of Darkness<\/em>\u00a0<\/em>og Isn’t It A Pity<\/i> er alene to rimelig gode eksempler p\u00e5, at han kan formidle lyrik godt. Andre gange er det ikke noget specielt, men det distraherer ikke fra lytteoplevelsen, at\u00a0What Is Life<\/em> og\u00a0Wah-Wah<\/em>\u00a0har ordin\u00e6re tekster. Det bliver dog aktivt irriterende at h\u00f8re p\u00e5 hans meningsl\u00f8se ombytning p\u00e5 ordene i\u00a0I Dig Love<\/em> eller hans kedelige tilbedelse af gud p\u00e5\u00a0My Sweet Lord<\/em>.<\/p>\n

Produktionen p\u00e5 pladen er generelt meget fyldig og stor. Og det kan meget have noget at g\u00f8re med, at Harrisons medproducer var ingen ringere end Phil Spector, kendt for sin Wall of Sound-teknik. Spectors bidrag er rigtig tydelige p\u00e5\u00a0What Is Life<\/em>, Wah-Wah<\/em>,\u00a0Apple Scruffs<\/em>,\u00a0Awaiting You All<\/em>\u00a0og Hear Me Lord<\/i>. Der er dog numre, hvor han heldigvis har holdt lidt igen. Man kan stadig godt h\u00f8re hans stil, og det er jo godt, for han er en eminent producer, men han overdriver det ikke specielt meget p\u00e5\u00a0Isn’t It A Pity<\/em>,\u00a0Let It Down<\/em>,\u00a0Run of the Mill<\/em>\u00a0og If Not for You<\/i>, og det er rart ogs\u00e5 at h\u00f8re en mere r\u00e5, nedtonet udgave af Harrison til tider, selvom Spector jo er helt genial. Jeg kunne let klage over albummets l\u00e6ngde, men der er virkelig ikke mange sange, jeg ville have fjernet. I Dig Love<\/i> er bare alt for dum og fjollet, mens den form\u00e5r at v\u00e6re dette p\u00e5 en ret kedelig m\u00e5de, og jo mere religi\u00f8st et nummer er, des mindre kan jeg virkelig heller relatere til det. Jeg m\u00e5 dog indr\u00f8mme at\u00a0Hear Me Lord<\/em>\u00a0har en helt fantastisk lyd. Men jo,\u00a0All Things Must Pass\u00a0<\/em>kan klart anbefales. Harrison og Spector arbejder fantastisk sammen, og hvis du kan lide Harrison-skrevne Beatles-sange, s\u00e5 er det nok klart et album for dig.<\/p>\n