{"id":514,"date":"2012-08-16T01:00:52","date_gmt":"2012-08-16T00:00:52","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=514"},"modified":"2017-10-19T11:44:00","modified_gmt":"2017-10-19T10:44:00","slug":"438-big-star-1-record-1972","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=514","title":{"rendered":"438 – Big Star – #1 Record (1972)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Box Tops havde i 1967 et rigtig stort hit med\u00a0The Letter<\/em>, og denne sang introducerede verden til den helt utrolige sanger og guitarist\u00a0Alex Chilton. I 1970 gik bandet hvert til sit, og Chilton dannede Big Star med trommeslager Jody Stephens, sanger og guitarist Chris Bell og bassist Andy Hummel. I 1972 udgav de s\u00e5 en debut med det simple navn #1 Record<\/i>. Albummet starter ud med den meget energiske\u00a0Feel<\/em>, der er fuld af masser af interessante elementer. Rock and roll-klaver, en flot saxofonsolo og godt med saft og kraft i guitarens power-akkorder. Og et kor s\u00f8rger ogs\u00e5 virkelig for at l\u00f8fte Chris Bells vokal op mod nye niveauer. En af gruppens st\u00e6rkeste sange er\u00a0The Ballad of El Goodo<\/em>. Der er rigtig meget f\u00f8lelsesm\u00e6ssig styrke i den sang, og det er en af Alex Chiltons bedste vokalpr\u00e6stationer. Og koret s\u00f8rger virkelig ogs\u00e5 for at give sangen fylde og st\u00f8rrelse. Den Bell-sungne\u00a0In The Street<\/em> er ogs\u00e5 et helt fantastisk nummer. Det er i den mere energiske afdeling, og Bells riff er dejlig f\u00e6ngende. Den var ikke engang et hit, men den lugter s\u00e5 langt v\u00e6k af 70’erne, at Cheap Tricks cover af den blev gjort til temasangen for tv-showet\u00a0That 70’s Show<\/em>.<\/p>\n

Den Chilton-sungne\u00a0Thirteen\u00a0<\/em>er nok et af de bedste numre nogensinde. Jeg ville kalde det en af de 5 allerbedste k\u00e6rlighedssange, jeg har h\u00f8rt. Den er egentlig ikke andet end Alex Chiltons stemme, to guitarer og til tider et kor. Men denne simple lyd passer helt perfekt til sangen. Teksten er fuldst\u00e6ndig direkte, s\u00e5 der er i grunden ikke meget at forst\u00e5. men den er mange genh\u00f8r v\u00e6rd p\u00e5 grund at det v\u00e6ld af f\u00f8lelser, Chilton l\u00e6gger i vokalen.\u00a0Don’t Lie to Me<\/em>\u00a0bliver sunget af Bell, og det er en af de simpleste melodier p\u00e5 pladen, men den er rigtig f\u00e6ngende, og den bluesrock-inspirerede lyd derp\u00e5 er ganske unik blandt resten af sangene. Da kommer den eneste sang, trommeslager\u00a0Andy Hummel synger for p\u00e5, The India Song<\/i>. Det er en ganske s\u00f8d sang, og selvom Hummels den er dejligt dr\u00f8mmende, er den en kende fjollet og intetsigende, og Hummels falset kan godt ende med at blive ret s\u00e5 irriterende. Det er ogs\u00e5 den eneste sang, Hummel har skrevet, og det er m\u00e5ske den svageste sang, Big Star lavede p\u00e5 de tre oprindelige plader. Chilton overtager heldigvis nok engang mikrofonen p\u00e5\u00a0When My Baby’s Beside Me<\/em>, som er endnu en st\u00e6rk, f\u00e6ngende poprock-sang.<\/p>\n

Chris Bell ryger da op i en helt enorm form for lykke p\u00e5\u00a0My Life Is Right<\/em>, og Alex Chilton dr\u00f8mmer med dejligt mange strygere p\u00e5\u00a0Give Me Another Chance<\/em>. For ikke at forglemme Chris Bells yderst oprigtige ballade, Try Again<\/i>.\u00a0Alle tre sange er rigtig gode, forst\u00e5 mig ret, det er det meste af albummets sidste halvdel, men den f\u00f8rste del af albummet griber meget bedre fast om lytteren. Feel<\/i>,\u00a0The Ballad of El Goodo<\/em>,\u00a0Thirteen<\/em> og\u00a0In the Street<\/i> er virkelig f\u00e6ngende, st\u00e6rke melodier, der griber godt fast om lytteren, og der er virkelig kun \u00e9n sang p\u00e5 sidste halvdel, der p\u00e5 samme m\u00e5de kan fange min interesse som lytter. Det er den\u00a0Watch the Sunrise<\/em> med Chilton p\u00e5 Vokal. Det er et helt perfekt nummer, hvor Chilton oser af lykke og oprigtige tanker om, at alt nok skal g\u00e5. Det ville det s\u00e5 ikke, ville senere albums vise, men Chilton var jo ikke profet, bare en dygtig musiker. Chilton og Alex synger til sidst sammen p\u00e5 et ganske kort nummer ved navn\u00a0ST\/100<\/em>. Det f\u00f8les ikke s\u00e5 meget som et helst\u00f8bt nummer men rettere som en outro til en af de bedste powerpop-plader, der nogensinde er blevet lavet. Det er ikke perfekt, men der er rigtig mange st\u00e6rke sange.<\/p>\n