{"id":510,"date":"2012-08-15T03:00:39","date_gmt":"2012-08-15T02:00:39","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=510"},"modified":"2017-09-19T16:18:40","modified_gmt":"2017-09-19T15:18:40","slug":"439-nirvana-in-utero-1993","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=510","title":{"rendered":"439 – Nirvana – In Utero (1993)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Nirvana udgav i 1991 singlen Smells Like Teen Spirit<\/i>, og uanset hvad du synes om den sang rent musikalsk, kan det ikke ben\u00e6gtes, hvor meget den har p\u00e5virket musikkens verden sammen med albummet det var p\u00e5, Nevermind<\/em>.\u00a0F\u00f8r de blev store, var alternativ rock, noget kun musikn\u00f8rder lyttede til, og af og til fik R.E.M., Sin\u00e9ad O’Connor eller The Cure m\u00e5ske et hit. Efter Nirvanas gennebrud var alternativ det nye mainstream, og det bedste af det hele var, at Nirvana slet ikke pr\u00f8vede p\u00e5 at f\u00e5 s\u00e5dan en popularitet. Forsanger Kurt Cobain kunne decideret ikke lide det, og hvad skal man s\u00e5 udgive, n\u00e5r man er blevet verdens st\u00f8rste band. De var slet ikke forberedte p\u00e5, at folk forventede s\u00e5 meget af dem. Men Cobain kunne netop slet ikke lide livet som superstjerne, s\u00e5 han udgav et album, hvor han virkelig gjorde sit bedste, for at undg\u00e5, at deres popularitet fortsatte. Derfor fik vi\u00a0In Utero<\/em>, hvor Cobain i musikken tog flere inspirationer fra noise-rock, og selvom han ogs\u00e5 tidligere havde skrevet grumme tekster, havde han aldrig skrevet en sang, der decideret hed\u00a0Rape Me<\/em>.<\/p>\n

Albummet starter med den rigtig forpinte\u00a0Serve Servants<\/em>, der is\u00e6r i versene har en rigtig slibende og upoleret. Den grove lyd forts\u00e6tter p\u00e5 Scentless Apprentice<\/i>, hvor Cobain ogs\u00e5 ender med at skrige sig igennem dele af sangen. Man kan h\u00f8re noise-lydene rigtig tydeligt her, og der er faktisk ogs\u00e5 elementer af blues-rock. I slutningen n\u00f8jes han ikke blot med at skrige, han decideret gr\u00e6der i et par sekunder. S\u00e5 f\u00e5r vi en af albummets mere poppede sange, men det er absolut kun poppet i relativ forstand. Lyden p\u00e5 Heart Shaped Box<\/i>\u00a0minder m\u00e5ske meget om den p\u00e5\u00a0Nevermind<\/em>, men det g\u00f8r kun teksten tydeligere, og der finder man alts\u00e5 linjer som “I wish I could eat your cancer when you turn black”<\/em>. Og det er kun en af de mere eksplicit grumme linjer. N\u00e6ste nummer,\u00a0Rape Me<\/em>, pr\u00f8ver i starten at narre dig til at tro, at du lytter til\u00a0Smells Like Teen Spirit<\/em>, men s\u00e5 snart Cobain siger \u00e5bner munden, udvikler det sig til sin helt egen, ganske provokerende sang. Teksten er rimelig simpel, og mens man selvf\u00f8lgelig kan se den som b\u00e5de vovet og usmagelig, kan man ogs\u00e5 se den som blot en god lyris behandling af voldt\u00e6gt, selvom den er mere eksplicit end de mange af andre sange om emnet, alternativ rock har at byde p\u00e5.<\/p>\n

Det bliver rigtig h\u00e5rdt igen p\u00e5\u00a0Frances Farmer Will Have Her Revenge on Seattle<\/em>, og da kommer nogle utrolig store f\u00f8lelser ud, mens den mere stille lyd\u00a0p\u00e5\u00a0Dumb<\/em> g\u00f8r, at f\u00f8lelserne kommer ud p\u00e5 en meget mere indelukket og selvbebrejdende vis. Der er en mellemting mellem de to p\u00e5\u00a0Very Ape<\/em>, der virkelig ender med at blive fortvivlet, som det stressede, post-punk-inspirerede beat gentager sig mere og mere – en teknik,\u00a0Public Image Ltd.<\/em> var eksperter i. Der er ogs\u00e5 lyd af post-punk p\u00e5\u00a0Milk It<\/em>, der ogs\u00e5 har st\u00e6rke elementer af metal p\u00e5 sig. Hvis du vil h\u00f8re Nirvanas mest dynamiske afdeling, s\u00e5 er det her, for han g\u00e5r virkelig fra at mumle til at skrige, og musikken f\u00f8lger med.\u00a0Pennyroyal Tea<\/em> har et helt enormt v\u00e6ld af f\u00f8lelser, og i den meget forpinte, larmende afdeling er\u00a0Radio Friendly Unit Shifter<\/em>, der ironisk nok ikke er et spor radiovenligt nummer. Og hvis Cobain ikke l\u00f8d psykopatisk p\u00e5\u00a0Milk It<\/em>, s\u00e5 g\u00f8r han det s\u00e5 sandelig p\u00e5\u00a0Tourette’s<\/em>, hvor det n\u00e6sten lyder som om, han kunne dr\u00e6be hele nabolaget. Albummet slutter med den klassiske\u00a0All Apologies<\/em>, der er lige s\u00e5 indbliksrig som resten af albummet, mens den dog er meget mere tilg\u00e6ngelig. Det er en god afslutning til albummet, og hvis vi ikke medregner live-albums eller opsamlinger, runder den ogs\u00e5 godt hele deres diskografi af.\u00a0In Utero<\/em> er et suver\u00e6nt album. Alle sangene holder rigtig godt, det er rigtig dynamisk, og det er ogs\u00e5 dejligt anderledes i forhold til resten af Nirvanas albums. Kan klart anbefales.<\/p>\n