{"id":505,"date":"2012-08-15T01:00:55","date_gmt":"2012-08-15T00:00:55","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=505"},"modified":"2017-10-19T11:43:46","modified_gmt":"2017-10-19T10:43:46","slug":"441-no-doubt-tragic-kingdom-1995","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=505","title":{"rendered":"441 – No Doubt – Tragic Kingdom (1995)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>I 90’erne begyndte en gruppe bands at blande ska og punkmusik. Det startede egentlig i 80’erne, men det begyndte for alvor at blive stort i sidste halvdel af 90’erne med bands som Sublime, Rancid og The Offspring. Bandet, der dog nok startede denne trend, hed No Doubt, og de gjorde sig ber\u00f8mte gennem albummet\u00a0Tragic Kingdom<\/em>. I mods\u00e6tning til s\u00e5 mange andre punkgrupper, har No Doubt en kvindelig forsanger, og Gwen Stefani er et virkelig karismatisk eksempel p\u00e5 s\u00e5dan en. Hun udtrykker sine smerter rigtig godt, samtidig med at v\u00e6re fuld af groove og sjov, der g\u00f8r, at musikken absolut ikke er kedelig. De fleste sange er som s\u00e5 ofte med punkmusik langt fra lykkelige, men de forbliver rigtig sjove at lytte til, da der er rigtig meget energi i s\u00e5 meget af musikken. Jeg ville nok sige at en af de knap s\u00e5 gode sange p\u00e5 pladen faktisk er megahittet\u00a0Don’t Speak<\/em>, da den slet ikke form\u00e5r at v\u00e6re s\u00e5 sjov igen, mens den manglende energi ogs\u00e5 g\u00f8r, at hendes pinsel p\u00e5 nummeret er sv\u00e6rere at tro p\u00e5.<\/p>\n

P\u00e5 mange albums kunne\u00a0Don’t Speak\u00a0<\/em>v\u00e6re et h\u00f8jdepunkt, og at det slet ikke er p\u00e5\u00a0Tragic Kingdom<\/em>, siger virkelig meget om, hvor godt resten af albummet er. Jeg ville endda sige, at hvis du smed Don’t Speak<\/i> p\u00e5 ethvert andet album, No Doubt havde udgivet, ville det v\u00e6re det allerbedste nummer derp\u00e5.\u00a0Tragic Kingdom<\/em> er bare fyldt med stribevis af energiske, poppede ska-punk-sange af h\u00f8j kaliber. Al denne energi kunne godt blive til lidt for meget til tider, men der er heldigvis to lidt langsommere numre i form af The Climb<\/i> og\u00a0f\u00f8rn\u00e6vnte Don’t Speak<\/em>.\u00a0De er begge ganske gode popsange, f\u00f8rstn\u00e6vnte stadig med et rigtig kraftigt ska-element, men hele albummet er en time langt. Disse to numre kan da ikke v\u00e6re nok til at holde et en time langt album dynamisk? B\u00e5de ja og nej. Der er ikke brug for flere langsommere numre, for de holder albummet dynamisk ved hj\u00e6lp af individuel dynamik i de vildere numre. Alle sangene p\u00e5 pladen har nogle rigtig klare h\u00f8jdepunkter, og alle sangene er virkelig underholdende at lytte til.<\/p>\n

Musikken har rigtig mange dejlige horn i sig. Saxofon, trompet og tr\u00e6kbasun fylder rigtig meget, og de g\u00f8r bare musikken s\u00e5 meget sjovere at lytte til. Al musikken p\u00e5\u00a0Tragic Kingdom<\/em> kan med lethed fyres af til en fest, og man skal virkelig f\u00f8le sig gammel, f\u00f8r No Doubt heller ikke rammer alle aldersgrupper godt. Der findes den slags musik, der har lidt for alle, men Tragic Kingdom\u00a0<\/i>leverer\u00a0meget<\/em> for n\u00e6sten alle. De s\u00f8rger virkelig ikke for at ofre noget for at g\u00f8re deres musik mere poppet, og melodierne form\u00e5r p\u00e5 en gang at v\u00e6re varierende og f\u00e6ngende. Det er musik for alle mulige slags situationer, for Gwen Stefani f\u00e5r virkelig sit kongerige til at lyde ret s\u00e5 tragisk, selvom man sagtens kan have sjov, hvis det er det, man kommer efter. Og man kan samtidig finde rigtig mange lag i musikken. Halvdelen af pladen blev udgivet som singler, og n\u00e5r det kommer til stykket, er der ikke nogen numre, der egner sig v\u00e6rre til s\u00e5dan et job end andre, for alle numrene er bare virkelig, virkelig gode.\u00a0Tragic Kingdom\u00a0<\/em>er et helt utroligt album. Der er rigtig f\u00e5 albums, der form\u00e5r at n\u00e5 n\u00e6r s\u00e5 store h\u00f8jder som dette. Man kan bare lytte til det igen og igen.<\/p>\n