{"id":500,"date":"2012-08-14T03:00:44","date_gmt":"2012-08-14T02:00:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=500"},"modified":"2017-10-19T11:43:34","modified_gmt":"2017-10-19T10:43:34","slug":"442-the-cure-boys-dont-cry-1980","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=500","title":{"rendered":"442 – The Cure – Boys Don’t Cry (1980)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>The Cure udgav i 1979\u00a0Three Imaginary Boys<\/em>, og \u00e5ret efter kom en underlig hybrid mellem et opsamlingsalbum, et helt nyt album og\u00a0en genudgivelse af f\u00f8rn\u00e6vnte album. Det blev udgivet for at introducere amerikanerne for the Cure, men vi fik ogs\u00e5 pladen p\u00e5 den anden side af atlanten. 5 sange blev erstattet af nye sange, s\u00e5 tilf\u00f8jet er\u00a0Boys Don’t Cry<\/em>,\u00a0Plastic Passion<\/em>,\u00a0Jumping Someone Else’s Train<\/em>, Killing an Arab<\/i> og\u00a0World War<\/em>, hvor sidstn\u00e6vnte dog er fjernet fra mange nyere udgaver, inklusiv den, jeg har lyttet til. Samme udgave har ogs\u00e5 erstattet\u00a0Object<\/em> med So What<\/i>, begge sange, der ogs\u00e5 var p\u00e5\u00a0Three Imaginary Boys<\/em>. Det er da s\u00f8rme noget b\u00f8vl… Men tro det eller ej, det hele passer rigtig godt sammen p\u00e5 min udgave af albummet. The Cures musik er rigtig f\u00e6ngende. De er rigtig lette at nynne med p\u00e5, selvom de har virkelig meget til f\u00e6lles med rigtig abstrakt musik.\u00a0Boys Don’t Cry<\/em> er i bund og grund et Post-Punk-album. Der er rigtig mange grimme lyde, og bassen er som s\u00e5 ofte i genren rigtig fremtr\u00e6dende. Robert Smith gr\u00e6der ironisk nok gennem rigtig mange af sangene p\u00e5 albummet, lyden er ikke spor velpoleret.<\/p>\n

Der er dog visse elementer, der virkelig afviger fra post-punk. Man kunne faktisk med god vilje kalde det for alternativ rock. Og rent historisk viser den rigtig godt overgangen til det, vi i dag kender som alternativ rock. Melodierne er skarpe, produktionen er aktivt grov, de bliver opf\u00f8rt p\u00e5 en meget sk\u00e6v vis. Det er noget, der falder udenfor samfundets vante rammer, mens der dog p\u00e5 ingen m\u00e5de g\u00f8res opr\u00f8r som med normal punkrock. Sangene handler om drab af arabere, ildebrand i Cairo, at blive forfulgt af en fremmed p\u00e5 vej hjem fra metroen. Musikken er dog ikke n\u00e6r s\u00e5 vred, som den kunne have v\u00e6ret. Den burde dog heller ikke v\u00e6re vred, for noget ganske s\u00e6rligt ved the Cure – is\u00e6r i forhold til samtiden – er hvordan de forholder sig s\u00e5 roligt til det, der sker, samtidig med, at man kan h\u00f8re utrolig mange undertoner af vrede, angst, fortvivlelse, sorg og mange andre f\u00f8lelser. The Cures musik er generelt rigtig f\u00f8lelsesrigt, og\u00a0Boys Don’t Cry\u00a0<\/em>er end ikke deres st\u00f8rste triumf rent f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, men den g\u00f8r det stadig virkelig godt.<\/p>\n

I forhold til den kluntede historie, h\u00e6nger de nyere cd-udgaver af Boys Don’t Cry\u00a0<\/em>s\u00e6rdeles godt sammen. Selvf\u00f8lgelig har det ogs\u00e5 noget at g\u00f8re med forventningerne, men det er ikke rigtig spor tr\u00e6ttende at lytte til i l\u00e6ngden. Der er ikke rigtig nogen fantastiske overgange fra sang til anden p\u00e5 albummet, men der er uden tvivl en r\u00f8d tr\u00e5d i albummet. Man kan faktisk n\u00e6sten ikke h\u00f8re, at alle disse sange ikke var lavet til samme plade, selvom man m\u00e5ske kan observere at r\u00e6kkef\u00f8lgen ikke er helt utrolig. Der er dog ogs\u00e5 mange rigtig gode plader, der beg\u00e5r s\u00e5dan en fejl, selvom sangene var designet fra bunden til at optr\u00e6de p\u00e5 et og samme album. Alle sangene er dog rigtig godt skrevet. Man har rigtig let ved at m\u00e6rke al tumulten og fortvivlelsen, der opst\u00e5r i forsanger Robert Smiths hoved.\u00a0Boys Don’t Cry\u00a0<\/em>er et overraskende solidt album fra start til slut, is\u00e6r fordi de individuelle sange er rigtig gode p\u00e5 egen h\u00e5nd. Det kan let anbefales til n\u00e6sten hvem som helst, for det er langt lettere tilg\u00e6ngeligt end noget af det, the Cure kunne finde p\u00e5 senere i deres karierre, men der er stadig en n\u00e6sten lige s\u00e5 stor f\u00f8lelsesm\u00e6ssig tilknytning.<\/p>\n