{"id":498,"date":"2012-08-14T02:00:37","date_gmt":"2012-08-14T01:00:37","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=498"},"modified":"2017-10-19T11:43:28","modified_gmt":"2017-10-19T10:43:28","slug":"443-sam-cooke-live-at-the-harlem-square-club-1963-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=498","title":{"rendered":"443 – Sam Cooke – Live at the Harlem Square Club, 1963 (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Sam Cooke er en ren legende indenfor soulmusikken – mange ville nok endda sige, at han decideret opfandt genren, og i 1963, \u00e5ret f\u00f8r han d\u00f8de, holdt han en rigtig fed koncert i Harlem Square Club i Miami. I 1985 blev denne koncert udgivet som album. Han sang 9 af sine st\u00f8rste hits til den koncert, og han viser, at han m\u00e5ske har den st\u00f8rste stemme, der nogensinde er blevet optaget. Han lyder fantastisk i studiet, han lyder bedre end nogen anden sanger, tiden havde at byde p\u00e5, men han lyder om muligt endnu mere personlig og reel, n\u00e5r han har et helt publikum at synge til. Og det har han s\u00e5 sandelig i Harlem Square Club, de lyder ellevilde, og der er tydeligvis en hel del, der er fuldkommen forelskede i Sam Cookes musik. Det er dog ikke kun fordi han har lavet utrolig meget fantastisk musik – for det har han – men live vidste han s\u00f8rme ogs\u00e5, hvordan han fik publikummets opm\u00e6rksomhed, og hvordan han fik dem til at v\u00e6re en aktiv del af koncerten. Nogen gange synger de med, andre gange skaber de stemning med deres atmosf\u00e6re. Cooke var n\u00e6rmest en slags dirigent, der kunne kontrollere publikummet, om de s\u00e5 vidste det eller ej; og det gjorde de nok sj\u00e6ldent.<\/p>\n

Cooke udnytter ogs\u00e5 virkelig live-formatet godt. Han \u00e6ndrer en del p\u00e5 sine sange, og han snakker ogs\u00e5 meget med publikummet. Ofte er det sv\u00e6rt lige at s\u00e6tte sin finger p\u00e5, om han snakker med publikummet eller er i gang med at starte et nummer, men denne mellemting g\u00f8r blot pladen mere interessant. Af og til kan man dog godt blive lidt skuffet, f.eks. p\u00e5\u00a0Bring It On Home to Me<\/em>, hvor der er en rigtig lang, underlig intro, der oven i k\u00f8bet citerer hans store hit\u00a0You Send Me<\/em>, som han s\u00e5 underligt nok slet ikke synger p\u00e5 pladen – m\u00e5ske var det sk\u00e5ret v\u00e6k, for at f\u00e5 det til at passe p\u00e5 en vinyl, men hvorfor skulle denne s\u00e6re intro s\u00e5 v\u00e6re der? N\u00e5, men i det mindste synger han rigtig godt, og hos Cooke kan man ganske tydeligt h\u00f8re, hvor b’et i R&B kommer fra. Hans stemme drager rigtig tydelige inspirationer fra samtidens bluessangere som Muddy Waters, Bo Diddley og Buddy Guy. til tider kan man n\u00e6sten ikke h\u00f8re, at det er soulmusik, men han er dog generelt lidt for ren i stemmen, selvom han kan g\u00f8re den snavset, n\u00e5r han vil.<\/p>\n

De \u00f8vrige musikere g\u00f8r et ganske habilt job. De er alle dygtige musikere, og et par af dem kan anbefales at lytte til uden Cooke, heriblandt den ganske dygtige saxofonist King Curtis. Det er dog ganske tydeligt, at Cooke er det, folk har betalt for at se, s\u00e5 trods de \u00f8vrige musikanters talenter, f\u00e5r de ikke mange muligheder for at prale specielt meget med det. Cooke og de andre valgte i \u00f8vrigt nogle ganske gode numre at opf\u00f8re. Sange som\u00a0Feel It<\/em>,\u00a0Chain Gang<\/em>\u00a0og\u00a0<\/em>Having A Party\u00a0<\/em>er sange, der virkelig fremviser Cookes stemme, mens stemningen virkelig bliver gjort rigtig god. Og hvem kan virkelig sidde stille til\u00a0Twistin’ the Night Away<\/em>? Is\u00e6r den optr\u00e6den, der er p\u00e5 dette album er fuldst\u00e6ndig fantastisk underholdende. For ikke at n\u00e6vne hvor utrolig hans stemme er p\u00e5\u00a0Cupid<\/em> eller hans medley af It’s All Right<\/i> og\u00a0For Sentimental Reasons<\/em>. Man skulle n\u00e6sten tro, at de sange handlede om hans publikum, hvilket det nok gjorde i hans hoved, hvor lidt teksten s\u00e5 end giver mening. Sam Cookes koncert i Harlem Square Club i 1963 var noget for sig – og det er synd, at vi aldrig nogensinde vil kunne f\u00e5 flere koncerter fra denne utrolig talentfulde musiker.<\/p>\n