{"id":496,"date":"2012-08-14T01:00:32","date_gmt":"2012-08-14T00:00:32","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=496"},"modified":"2017-10-19T11:43:20","modified_gmt":"2017-10-19T10:43:20","slug":"444-boogie-down-productions-criminal-minded-1987","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=496","title":{"rendered":"444 &#8211; Boogie Down Productions &#8211; Criminal Minded (1987)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/444.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2311 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/444-300x300.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"300\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/444-300x300.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/444-150x150.jpg 150w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/444.jpg 500w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Boogie Down Productions bestod af D-Nice, Scott La Rock og KRS-One, og det helt store \u00a0navn i denne trio er uden tvivl KRS-One, der, hvis du sp\u00f8rger mig, den mest morsomme rapper nogensinde, og denne gruppes debut, <i>Criminal Minded\u00a0<\/i>fra 1987, viser klart b\u00e5de hans og Scott La Rocks talenter. D-Nices bidrag er, s\u00e5 vidt jeg ved, ikke specielt store, han var vist mest en beatboxer, som de havde med til koncerter, men han f\u00e5r da lige en mindre optr\u00e6den i starten af\u00a0<em>South Bronx<\/em> i en dialog med Scott La Rock. Hr. La Rock er albummets DJ, og i h\u00f8jere grad end nogen anden af tidens grupper, s\u00f8rger Boogie Down Productions p\u00e5\u00a0<em>Criminal Minded<\/em> for at vise en st\u00e6rk kemi mellem DJ og rapper. Der er faktisk ikke et enkelt nummer, hvorp\u00e5 KRS-One ikke n\u00e6vner Scott La Rock &#8211; og det kan b\u00e5de v\u00e6re i et komplimenterende eller drillende lys. Sangen\u00a0<em>Super-Hoe<\/em>, handler faktisk om Scott La Rocks i f\u00f8lge KRS-One rimelig overdrevne sexvaner. Der bliver gjort tykt grin med ham, og jeg kunne nok forestille mig, at det var et ret pinligt nummer for ham, men at han stadig arbejdede med p\u00e5 det, viser virkelig deres venskab.<\/p>\n<p>Albummet er ogs\u00e5 fyldt med rigtig festlige samples. Hvis du kender sangene, burde de v\u00e6re ret lette at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5;\u00a0<i>Get Up Offa That Thing\u00a0<\/i>og\u00a0<em>Get Up, Get Into It, Get Involved<\/em> af James Brown p\u00e5\u00a0<em>South Bronx<\/em>, <i>Hey Jude\u00a0<\/i>af the Beatles p\u00e5 titelnummeret eller\u00a0<em>Back in Black<\/em> af AC\/DC\u00a0p\u00e5\u00a0<em>Dope Beat<\/em>. Det er ikke just de mest ukendte sange, og jeg kan ikke sige, at de her bliver brugt p\u00e5 forf\u00e6rdeligt anderledes end i originalerne. Is\u00e6r <i>Dope Beat<\/i> bruger <i>Back In Black<\/i><em>s<\/em> guitarriff latterligt simplistisk &#8211; det er lidt som hvordan Vanilla Ice og MC Hammer blev ber\u00f8mte stort set eksklusivt gennem dovne samples af klassikere. Jeg kan dog ikke ben\u00e6gte, at det s\u00e5 stadig lyder rigtig godt, selvom det ikke er videre kreativt. KRS-One er til geng\u00e6ld en rigtig kreativ rapper. Han er aldrig specielt seri\u00f8s, heller ikke selvom han kaster til h\u00f8jre og venstre med udtalelser om, hvad han kan finde p\u00e5 at g\u00f8re med en pistol. Man skal kunne klare, at han ser rimelig let p\u00e5 forholdsvis seri\u00f8se ting, men hvis man kan det, s\u00e5 er hans rim utrolig sjove og varierede.<\/p>\n<p>En af mine egne yndlingssange fra pladen er\u00a0<em>9mm<\/em>\u00a0<em>Goes Bang<\/em>, som fort\u00e6ller en historie om at KRS-One beg\u00e5r nogle rigtig koldblodige mord, og han g\u00f8r det p\u00e5 rigtig barnlig maner. Det er m\u00e5ske en smule d\u00e5rlig smag, men Boogie Down Productions forstod virkelig at skubbe nogle gr\u00e6nser, og\u00a0<em>Criminal Minded<\/em> er absolut ikke et album, man skal introducere for folk med et d\u00e5rligt forhold til hip hop. En hel del sange herp\u00e5 kunne nok opfattes som nogle af de tidligste eksempler p\u00e5 gangsta-rap, s\u00e5 indflydelsesrig har pladen ogs\u00e5 v\u00e6ret. Og til trods for et par dovne samples, s\u00e5 sidder produktionen virkelig ogs\u00e5 i skabet. Hvert eneste beat lyder rigtig godt, og de mange samples af is\u00e6r funksange g\u00f8r musikken meget mere levende, og det g\u00f8r igen, at det er lettere at fokusere p\u00e5 KRS-Ones fantastiske leg med ordene.\u00a0<em>Criminal Minded\u00a0<\/em>af Boogie Down Productions er en plade, der kan anbefales til enhver fan af hip hop. Hvis du ikke kan lide hip hops vanlige toner, s\u00e5 skal du dog blive v\u00e6k, for albummet er ikke s\u00e5 fantastisk p\u00e5 grund af dets emner &#8211; det er fantastisk, fordi KRS-One og Scott La Rock leverer det med klasse.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/bx14hca1z_c\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Boogie Down Productions bestod af D-Nice, Scott La Rock og KRS-One, og det helt store \u00a0navn i denne trio er uden tvivl KRS-One, der, hvis du sp\u00f8rger mig, den mest morsomme rapper nogensinde, og denne gruppes debut, Criminal Minded\u00a0fra 1987, &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=496\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1341,1456],"tags":[1362,1628,1135,483,302,301],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/496"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=496"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/496\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2313,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/496\/revisions\/2313"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=496"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=496"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=496"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}