{"id":494,"date":"2012-08-13T03:00:44","date_gmt":"2012-08-13T02:00:44","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=494"},"modified":"2017-10-19T11:43:09","modified_gmt":"2017-10-19T10:43:09","slug":"445-the-pogues-rum-sodomy-the-lash-1985","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=494","title":{"rendered":"445 – The Pogues – Rum Sodomy & the Lash (1985)"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a>Da jeg f\u00f8rste gang satte\u00a0Rum Sodomy & the Lash\u00a0<\/em>af the Pogues i afspilleren, blev jeg meget overrasket over det, jeg fik ud af mine h\u00f8jtalere. Alt, jeg vidste om dem, f\u00f8r jeg h\u00f8rte dem for f\u00f8rste gang, var at coveret til denne plade var bygget over maleriet\u00a0Medusas Fl\u00e5de<\/em>. Jeg kiggede faktisk ikke grundigere end, at jeg slet ikke bem\u00e6rkede forskellene fra originalen, og sidst jeg havde set et album, der brugte et maleri fra 1800-tallet som cover, var det\u00a0Viva La Vida or the Death and all his Friends<\/em>, s\u00e5 jeg forventede nok noget i stil med det album. For at sige det lige ud, s\u00e5 har the Pogues intet til f\u00e6lles med Coldplay, og min overraskelse var rigtig stor, da jeg begyndte at h\u00f8re \u00e5bningsnummeret,\u00a0The Sick Bed Of C\u00fachulainn<\/em>. Jeg h\u00f8rer pludselig en banjo, en utrolig grim stemme med en ufatteligt tyk keltisk accent og f\u00f8r jeg rigtig har f\u00e5et slugt disse fakta, kommer der virkelig gang i den med et helt keltisk folk-orkester, der spiller l\u00f8s med bitre undertoner og ikke en eneste poleret lyd p\u00e5 hverken fl\u00f8jte, banjo, violin eller noget som helst.<\/p>\n

Folk er dog ikke den eneste genre, der er v\u00e6sentlig p\u00e5 pladen – punk spiller ligeledes en s\u00e6rdeles stor rolle. For i forhold til almindelig keltisk folk-rock er\u00a0the Pogues meget vredere og grimmere, og de virker ogs\u00e5 meget udst\u00f8dte. Hvis man virkelig vil se, hvor langt de er fra almindelig keltisk folk-musik, kan man jo sammenligne nogle udgaver af mere rendyrkede folk-navne. Man kan tage selv nogle af de mindre punkede sange p\u00e5 denne plade, f.eks. deres cover af Ewan MacColls\u00a0Dirty Old Town<\/em>,og sammenligne det med den ogs\u00e5 ganske kendte udgave af the Dubliners. Lyden er s\u00e5 uendelig meget mere bitter og grim. Til trods for den bitre tone, er der dog rigtig meget sjov musik p\u00e5 dette album –\u00a0The Sick Bed Of C\u00fachulainn<\/em>,\u00a0Billy’s Bones<\/em>,\u00a0Jesse<\/em> James<\/em>,\u00a0The Gentleman Soldier<\/i>\u00a0og\u00a0Sally MacLennane\u00a0<\/em>er rigtig sjove numre med god fut i lyden – is\u00e6r de to sidste har rigtig godt gang i trommerne, og det er bare pragtfuldt – der er godt med banjo, s\u00e6kkepibe, fl\u00f8jte og harmonika. Albummet er produceret af Elvis Costello, og han satte virkelig en sjov vinkel p\u00e5 punk p\u00e5 sine albums, s\u00e5 deres samarbejde med ham giver god mening.<\/p>\n

De langsommere numre er dog heller ikke ringe. Forsanger Shane MacGowan bruger Bob Dylans teknik, alts\u00e5 at bruge sin fuldkommen falske stemme til at danne en mere oprigtig lyd, da den s\u00e5 virker mindre som noget samleb\u00e5ndsarbejde.\u00a0Dirty Old Town<\/em>,\u00a0The Old Main Drag<\/em>,\u00a0Navigator<\/em>, afslutningsnummeret\u00a0And the Band Played Waltzing Matilda<\/em> og i s\u00e6rdeleshed\u00a0I’m a Man You Don’t Meet Everyday<\/em> er gode eksempler p\u00e5 dette.\u00a0I’m a Man You Don’t Meet Everyday<\/em> er i \u00f8vrigt ironisk nok sunget af bandets kvindelige bassist, Cait O’Riordan<\/i>, og det er ikke et tilf\u00e6lde. Denne sang handler nemlig om en velhavende jordejer. Hovedpersonen er ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de usympatisk, han deler faktisk godt ud af sine penge, men bandet s\u00f8rger for at understrege, at han ikke \u00f8konomisk repr\u00e6senterer dem, og det sker netop ved at lade en kvinde synge den. Rum Sodomy & the Lash\u00a0<\/i>er et rigtig godt album. Det er sjovt og festligt, alt imens der er kraftige bitre undertoner, og selvom de langsommere numre generelt ikke er n\u00e6r s\u00e5 st\u00e6rke, er de absolut heller ikke d\u00e5rlige, og et par af dem n\u00e5r op p\u00e5 samme niveau som nogle af de bedste hurtigere sange. Det er et forfriskende spin p\u00e5 s\u00e5vel punk som folk, og hvis du kan lide store nutidige folk-punk-bands som Flogging Molly og Dropkick Murphys, s\u00e5 kig til the Pogues, for det var her, det hele startede.<\/p>\n