{"id":489,"date":"2012-08-13T02:00:22","date_gmt":"2012-08-13T01:00:22","guid":{"rendered":"http:\/\/musikblog.baldursson.dk\/?p=489"},"modified":"2017-10-19T11:43:02","modified_gmt":"2017-10-19T10:43:02","slug":"446-suicide-suicide-1977","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/musikblog.dk\/?p=489","title":{"rendered":"446 &#8211; Suicide &#8211; Suicide (1977)"},"content":{"rendered":"<p><a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446.jpg\"><img decoding=\"async\" loading=\"lazy\" class=\"size-medium wp-image-2307 alignleft\" src=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446-300x296.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"296\" srcset=\"http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446-300x296.jpg 300w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446-768x758.jpg 768w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446-1024x1011.jpg 1024w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446-304x300.jpg 304w, http:\/\/musikblog.dk\/wp-content\/uploads\/2012\/08\/446.jpg 1274w\" sizes=\"(max-width: 300px) 100vw, 300px\" \/><\/a>Suicides eponyme debutalbum er virkelig noget s\u00e6rligt. Hvert eneste nummer er noget helt specielt, og deres lyd er i sin helhed virkelig noget for sig. De er meget minimalistiske, men de f\u00e5r syv meget forskellige numre ud af deres minimalistiske synthpunk. De \u00e5bner med et rigtig f\u00e6ngende synth-riff p\u00e5\u00a0<em>Ghost Rider<\/em>, der er en forholdsvis kort sang, men det er nok ogs\u00e5 godt det samme, for den udvikler sig ikke frygtelig meget. Det g\u00f8r meget f\u00e5 af deres sange faktisk i grunden, og det er lidt af deres charme. De f\u00f8les meget sindsforvirrede og psykotiske. Det er i m\u00e5ske endnu h\u00f8jere grad tilf\u00e6ldet p\u00e5 det n\u00e6ste nummer,\u00a0<em>Rocket U.S.A.<\/em>, der faktisk er endnu mere ensartet i sit beat. Forsanger Alan Vega lyder her rigtig \u00e6ngstelig og nerv\u00f8s, og han hvisker n\u00e6rmest sin vokal, undtagen n\u00e5r han kommer med st\u00f8n ud af det bl\u00e5, ofte under nogle synthesizersoloer. Det bliver en kende mere melodisk p\u00e5\u00a0<em>Cheree<\/em>, der m\u00e5ske er den mest komplicerede sang p\u00e5 pladen, idet den bruger hele tre forskellige akkorder i synth-riffet. Det lyder meget inspireret af Kraftwerks\u00a0<em>Autobahn<\/em>, og det er aldrig en d\u00e5rlig ting.<\/p>\n<p>S\u00e5 h\u00f8rer vi en ganske kort historie om\u00a0<em>Johnny<\/em>, der virkelig ser ud til at v\u00e6kke specielle f\u00f8lelser hos Alan Vega, som han s\u00f8ger k\u00e6rlighed. Sangen er kun to minutter lang, men det stressende beat ender virkelig med at have stor effekt mod enden. Som s\u00e5dan \u00e6ndrer musikken sig slet ikke, men gentagelserne ender bare med at have mere og mere effekt.\u00a0Hvis der er nogen, der v\u00e6kker endnu st\u00f8rre f\u00f8lelser hos Vega end Johnny, s\u00e5 er det nok hovedpersonen i\u00a0<em>Girl<\/em>, der sender vor forsanger i en total ekstase. Han er ellevild, og det kommer is\u00e6r til udtryk gennem beatet, og til sidst ender han med at f\u00e5 orgasme. Albummets store h\u00f8jdepunkt er dog nok\u00a0<em>Frankie Teardrop<\/em>, og det vil de fleste, der har lyttet til albummet, nok sige. Det er en ti minutter lang historie, og jeg vil ikke r\u00f8be handlingen, men jeg kan sige. at beatet om muligt er simplere end noget andet p\u00e5 albummet. Og nummeret er seri\u00f8st uhyggeligt &#8211; nok det mest uhyggelige stykke musik, jeg nogensinde har h\u00f8rt. Desv\u00e6rre er det et nummer, der virkelig mister noget af sin effekt, n\u00e5r man lytter til det flere gange, og det er desv\u00e6rre \u00a0noget man kan sige om det meste af albummet. Meget af musikkens kvalitet ligger i hvor s\u00e6rt det er, men p\u00e5 grund af de mange gentagelser, ved man tit, hvorn\u00e5r overraskelserne kommer, og det bliver til et st\u00f8rre problem, n\u00e5r man lytter flere og flere gange til det.<i><br \/>\n<\/i><\/p>\n<p>Det sidste nummer p\u00e5 pladen hedder <em>Ch\u00e9<\/em>, og det er nok pladens mest dystre sang. Det er et meget grusomt nummer, og hvis der er nogen sang, der bare udstr\u00e5ler total ulykke &#8211; endda mere end\u00a0<em>Frankie Teardrop<\/em>\u00a0&#8211; s\u00e5 er det dette. Det er ogs\u00e5 et ganske langsomt nummer, men oven p\u00e5 s\u00e5dan en intens sang som\u00a0<em>Frankie Teardrop<\/em>, s\u00e5 har man virkelig brug for det. Det er en stille afslutning p\u00e5 pladen, men det er virkelig en, der fungerer. <i>Suicide\u00a0<\/i>er en meget besv\u00e6rlig plade. Den kan virkelig kun anbefales, hvis du er en rigtig stor musikn\u00f8rd, men det er jeg. Pr\u00f8v dog at tage store mellemrum mellem gennemlytninger. Man bliver n\u00f8dsaget til at tage lidt pauser fra dette album, for ellers bliver det alt for hurtigt ordin\u00e6rt. Men f\u00f8rste gang man lytter til det, s\u00e5 er det noget helt unikt &#8211; og mindet af at lytte til\u00a0<em>Suicide\u00a0<\/em>for f\u00f8rste gang vil nok blive hos dig for evigt.<\/p>\n<p><iframe loading=\"lazy\" src=\"\/\/www.youtube.com\/embed\/tONEk9YMoIw\" width=\"420\" height=\"315\" frameborder=\"0\" allowfullscreen=\"allowfullscreen\"><\/iframe><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Suicides eponyme debutalbum er virkelig noget s\u00e6rligt. Hvert eneste nummer er noget helt specielt, og deres lyd er i sin helhed virkelig noget for sig. De er meget minimalistiske, men de f\u00e5r syv meget forskellige numre ud af deres minimalistiske &hellip; <a href=\"http:\/\/musikblog.dk\/?p=489\">L\u00e6s resten <span class=\"meta-nav\">&rarr;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":[],"categories":[1331,1451],"tags":[415,1452,295,1626,296],"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/489"}],"collection":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=489"}],"version-history":[{"count":7,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/489\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2308,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/489\/revisions\/2308"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=489"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=489"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/musikblog.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=489"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}